Afdelingsleder til Den Kommunale Ungeindsats (KUI) i Tønder Kommune
Tønder Kommune
Vil du være med til at lede en ambitiøs afdeling med ansvaret for den sammenhængende kommunale ungeindsats?
KUI's hovedopgave er at skabe en sammenhængende og koordineret indsats for unge, som står over for forskellige udfordringer. Vi arbejder på at sikre, at alle unge i Tønder Kommune opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv, enten gennem uddannelse eller beskæftigelse. Vores succes måles på, om de unge finder deres vej og skaber en fremtid for sig selv
Du får ledelsen af en afdeling på i alt ti medarbejdere der fordeler sig på UU-vejledere, ungeguider og en sekretær.
Samarbejdet med kommunens skoler, erhvervs- og uddannelsesinstitutioner udgør kernen i dit arbejde. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med eller kendskab til dette fagområde.
Som afdelingsleder vil du være leder og ansvarlig for
- den daglige drift og faglige ledelse af den kommunale ungeindsats
- faglig sparring og personaleledelse med medarbejderne
- sikre kvalitet i indsatserne og sammenhængen med de centrale samarbejdsparter som skoler, uddannelsesinstitutioner, herunder STU, erhvervsliv og Tønder Kommunes forvaltninger
- understøtte resultatbaseret styring og være med til at opstille og arbejde med effektmål
- den økonomiske styring af den kommunale ungeindsats
- at skabe udvikling, resultater samt kommunikere, kvalificere og inspirere organisationen.
Vi søger en afdelingsleder, der
- har ledelsesmæssig erfaring, og formår balancen mellem styring, samskabelse og tillidsbaseret ledelse
- har et godt kendskab til fagområdet, det vil sige uddannelses- vejlednings- skole- og erhvervsområdet
- er på forkant med lovgivningen på området herunder den kommende uddannelsesreform
- har forståelse for unge og den kultur, de er den del af, og kan formidle samt understøtte denne viden til medarbejdere og samarbejdspartnere
- er udviklingsorienteret og god til at arbejde med forandring og videreudvikle indsatser og samarbejdsrelationer i og uden for organisationen
- har en positiv tilgang til det daglige arbejde, og bidrager til et godt lærings- og arbejdsmiljø
- er struktureret, og kan følge opgaver til dørs, med gode koordinerings- og formidlingsevner
- kan sikre implementering, gennemførsel og evaluering af diverse projekter på tværs af forvaltningerne og kan agere i en politiske ledet organisation.
Vi tilbyder
- ledelsen af 10 engagerede og fagligt kvalificerede medarbejdere
- at du får mulighed for at videreudvikle en afdeling, der er præget af ambitioner og høj faglighed
- en bred og alsidig samarbejdsflade
- en arbejdsplads i udvikling, og med et godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling
- en lærende organisation med fokus på øget kvalitet i forhold til de interne og eksterne interessenter
- at du indgår i et lederteam, der dækker samtlige indsatser inden for Børn, Familie og Unge i Tønder Kommune og hvor du refererer til fagchefen for området.
Tønder Kommune er en lærende og samskabende organisation, hvor leveregler og ledelsesgrundlaget udgør vores pejlemærker for at lykkes sammen omkring borgeren.
Den Kommunale Ungeindsats (KUI)
Den Kommunale Ungeindsats er en del af Børn, Familie og Ungeindsatsen under Børn, Unge og Social. Vi er fysisk placeret på Plantagevej 37 c, 6270 Tønder.
Løn og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst. Stillingen aflønnes efter principperne i Ny Løn og efter overenskomst med faglig organisation. Arbejdstiden vil være 37 timer pr. uge, og ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 31. januar 2025. Vi holder første samtale tirsdag den 18. februar 2025 og anden samtale onsdag den 26. februar 2025. Der vil være en test mellem første og anden samtale.
Har du brug for flere oplysninger er du velkommen til at kontakte konstitueret fagchef for Børn, Familie og Unge, Henning Løsche på telefon 29 37 06 66.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Afdeling: Tønder Kommune
Ansøgningsfrist: 31 January 2025
Placering: Wegners Plads 2, 6270 Tønder
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: