Få opslag som dette inden alle andre

Læringsvejleder med særligt fokus på fællesskabende didaktikker

Middelfart Kommune



Er du en dygtig didaktiker og oprigtigt nysgerrig på at udvikle og understøtte elever, klasser og kollager i særligt indskolingen, så alle elever kan deltage i fællesskabet?

Vi søger en ny kollega, der har de nødvendige redskaber til at sikre, at alle elever får lige chancer for trivsel, udvikling og læring.
En kollega, der er god til at kommunikere, gå forrest og se muligheder frem for begrænsninger samt kan facilitere et trygt ”rum”, hvor vi som fagprofessionelle kan udvikle os sammen.

På Lillebæltskolen arbejder vi ud fra vores fælleskommunale vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger,” hvor vi lægger vægt på chancelighed, helhjertede dage og at inkludere alle. Vores fokus er at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og du vil blive en stor del af udviklingsprojektet FIFA (Flere med i fællesskaber på almenområdet).
Gennem co-teaching og et ressourceorienteret børnesyn sætter vi et didaktisk arbejde i søen, hvor du bl.a. vil komme til at spille en central rolle som co-teacher ude i klasserummene.

Det er derfor helt essentielt, at du kan se dig selv arbejde ud fra Middelfarts fælleskommunale børnesyn, som bygger på følgende udsagn:

Børn lærer og trives i fællesskaber
Børn er mere ens end forskellige
Børn er ikke problemet – de viser problemet
Børn gør, hvad de kan; det er de voksne, der kan gøre noget anderledes

I stillingen ligger der både en vejlederrolle, en underviserrolle som co-teacher samt en funktion hvor der er mulighed for at tage beslutninger om den pædagogiske udvikling i et tæt samarbejde med især indskolingslederen og den øvrige ledelse.

Lillebæltskolen:
Lillebæltskolen ligger i Middelfart by og er en velfungerende skole med ca. 500 elever fra 0.- 9. klasse og en SFO med ca. 180 børn.
Skolen har gode fysiske rammer, store grønne udenomsarealer og ligger i naturskønne omgivelser i et bynært miljø.

Vi tilbyder:

  • En skole med et engageret og positivt personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er en del af dagligdagen.
  • Et velfungerende pædagogisk miljø, med en samarbejdskultur der tager udgangspunkt i teamsamarbejde.
  • En flok glade og dygtige elever.
  • En aktiv og engageret skolebestyrelse og forældrekreds, der bakker positivt op omkring skolens arrangementer og tiltag.
  • En skole i udvikling – hvor elevernes læringsmæssige progression og trivsel er i højsædet.
  • En skole med en veletableret organisation med en engageret ledelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har pædagogisk indsigt, er visionær og har stor lyst til fortsat at udvikle dig fagligt.
  • Er proces- og resultatorienteret, arbejder struktureret, engageret og er i stand til at inddrage og inspirere eleverne.
  • Er en stærk holdspiller, der tør at være nysgerrig på praksis i samspil med kolleger og ledelse.
  • Er fortrolig med skriftlig dokumentation og arbejder målrettet ud fra de handleplaner der er udarbejdet i et samarbejde med teamet.
  • Har sans for både helheden og detaljen og kan bringe det i spil i teamarbejdet
  • Har en åben, ærlig og anerkendende stil og kan bidrage med nærvær, humor og entusiasme.
  • Formår at skabe gode relationer og lægge vægt på den gode kommunikation i forældresamarbejdet
  • Er faglig velfunderet og ønsker at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for læring.

Stillingen er på fuld tid og med ansættelse snarest muligt.

Ansøgningen, med relevante oplysninger samt dokumentation for uddannelse og eventuelle anbefalinger, sendes via link på denne side.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2025
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, dog med afsluttende samtaler mandag d. 27. januar 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Kenneth Clasen 28441509 eller SFO- og indskolingsleder Pia Orloff Schmidt 21731587.
Desuden henvises til skolens hjemmeside på www.lillebaeltskolen.dk eller facebookside.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Middelfart Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2716638//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.