Udviklingskonsulenter til Sundhedsområdet – Softwareudvikler med backend og frontend kompetencer - Region Nordjylland
Region Nordjylland
Ønsker du at deltage aktivt i digitalisering af det nordjyske sundhedsvæsen? Har du interesse for sundhedsvæsenet kombineret med stærke tekniske kompetencer og evne til at omsætte udfordringer til brugbare it-løsninger? Hvis svaret er ja, så kan du være en af de udviklingskonsulenter, vi med stor interesse søger!
Vi søger: 3-4 softwareudviklere primært med backend kompetencer, hvoraf 1 stilling primært er frontend udvikler.
Om stillingerne:
I rollen som softwareudvikler i regionens Udviklingsafdeling, Strategisk Digitalisering, vil du få muligheden for at samarbejde med engagerede udviklingsteams samt de mange brugere af it-systemerne på regionens hospitaler. Dit primære ansvar vil være at udvikle digitale løsninger, der ikke blot optimerer de eksisterende arbejdsprocesser, men også forbedrer oplevelsen for både sundhedsprofessionelle og patienter i regionen.
Dine opgaver vil inkludere:
- Design og udvikling af nye innovative og brugercentrerede applikationer, der er målrettet mod både regionens borgere og hospitaler.
- Automatisering af tidkrævende processer ved hjælp af forskellige teknologier, der gør hverdagen lettere for det sundhedsfaglige personale.
- Aktiv deltagelse i videreudviklingen og vedligehold af eksisterende itsystemer, som omfatter mellem 70-80 større og mindre applikationer.
- Deltagelse i 3rd. level support, hvor du vil få et tæt samarbejde med vores 1st line og 2nd line support, når regionens brugere henvender sig med supportsager.
Som frontend udvikler forventer vi, at du har:
- Erfaring med frontend metoder som fx. Angular eller Razor.
- Kompetencer inden for APIudvikling, webapplikationer og automatiserede tests, der sikrer, at vores løsninger er både robuste og skalerbare.
- Erfaring med JavaScript og TypeScript som blandt andet anvendes til automatiseringsprocesser og generel frontend udvikling.
Som backend udvikler forventer vi, at du har:
- Solid og dokumenteret erfaring med programmeringssprog og værktøjer som C#, .NET, MSSQL, Visual Studio, som er essentielle for at kunne udføre opgaverne effektivt.
- Kompetencer inden for APIudvikling, webapplikationer og automatiserede tests, der sikrer, at vores løsninger er både robuste og skalerbare.
- Praktisk erfaring med OOP og MVCarkitektur, samt kendskab og forståelse for kendte SW udviklings principper (eks. Separation of Concerns (SOC), Don’t Repeat Yourself (DRY))
- Erfaring med versionsstyring (Git, Azure DevOps) og gerne kendskab til Azure DevOps pipelines.
- Kendskab til JavaScript og TypeScript, så du kan bidrage til frontend udviklingen og sikre et godt brugerinterface.
Vi tilbyder:
- Et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø med et stærkt fokus på sundhedsteknologi, hvor din viden og dine idéer værdsættes og implementeres.
- Et udviklingsområde af dygtige specialister med forskelligartede kompetencer, så du vil have mulighed for at lære og vokse i et samarbejdsorienteret miljø.
- Du har erfaring med eller interesse i at arbejde i et agilt udviklingsmiljø, hvor du vil indgå i et tværfagligt team. På nuværende tidspunkt har vi tre udviklingsteams, som arbejder med fokus på prioriterede målsætninger mhp. at skabe størst mulig værdi på kortest mulig tid.
- Du er interesseret i at kunne påtage dig forskellige roller i de agile processer, som vi arbejder med i afdelingen, ud fra hvad der er behov for i teamet og i afdelingen.
- Du værdsætter fællesskab og en uformel omgangstone, der bidrager til en kreativ og inspirerende dialog både socialt og fagligt.
Er du klar til at tage udfordringen op og gøre en positiv forskel i sundhedsvæsenet? Hvis du brænder for at arbejde med teknologiske løsninger, så send os din ansøgning med henblik på at blive en del af vores spændende udviklingsenhed.
Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist er torsdag d.16. januar 2025
Samtaler forventes afholdt d. 20. og 21 januar 2025
I forbindelse med samtalen, vil der være en kodeopgave, som løses forud for samtalen,
Opstartsdato snarest muligt eller per 1. marts 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Vicekontorchef Annemarie Lomartire, Mobil: 50 99 81 98, [email protected].
Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT har 250 medarbejdere som med afsæt i regionens IT-strategi bl.a. understøtter og videreudvikler den brede digitalisering af sundhedsområdet. Digitalisering og IT har til mål at levere sikker og stabil drift døgnet rundt til de ca.15.000 brugere og 12.000 IT-arbejdspladser, der befinder sig på Region Nordjyllands hospitaler, institutioner og administration.
Vi arbejder hele tiden for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere og du har altid fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan spørge til råds.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: