Få opslag som dette inden alle andre

Økonomimedarbejder med god teamånd

Aalborg Kommune



Økonomimedarbejder med god teamånd

Del jobopslag ved at kopiere linket

Vil du være med til at sætte standarden for god understøttelse vedr. økonomi i vores afdeling? Vi søger dig, der har lyst til at være en del af et selvstyrende team med en høj faglighed.
Vi er et stærkt team af 12 økonomimedarbejdere, der glæder os til at få en ny kollega. Er du ligesom os struktureret, engageret og har fagligheden i orden? Har du humoren på rette sted, og kan du stille nysgerrige spørgsmål og hjælpe os med at nå vores strategiske mål om at være pionerer i faglig særklasse? Så har du muligheden for at blive en del af vores team: Team Økonomi.

Om jobbet
Vi stræber efter, at arbejdet skal være spændende, udfordrende og afvekslende med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og vi har i det selvstyrende team stor frihed til at præge opgaveløsningen.

Vi har mange forskellige økonomiopgaver i vores team, som vi løser sammen. Fællesnævneren for dem er, at vi støtter og servicerer Voksensocialafdelingens ledelse inden for økonomi og her leverer vi et væsentligt bidrag til hele organisationens kerneopgave, hvor vi sætter mennesket først – gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog.

Vores opgaver i teamet er bl.a.:

  • Bilagshåndtering i Opus, herunder bogføring og fakturering
  • Håndtering af borgernes valgfri ydelser – f.eks. ferie- og kostregnskaber
  • Krydsrevision af borgermidler
  • Afstemning af bl.a. statuskonti og indtægter fra cafésalg m.m.
  • Ad hoc økonomiopgaver

Hvem er du?
Du er en teamplayer, der værdsætter fællesskabet både fagligt og socialt. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, fx kommunal kontoruddannelse eller administrationsbachelor, og det er en fordel, hvis du kender til KMD Opus.

Vi arbejder sammen om at skabe en ensartet økonomisk understøttelse. Hver af os har ansvaret for vores eget område. Vi søger dig, der tager ansvar for dine opgaver og er klar til at hjælpe kolleger, når behovet opstår. Du er ansvarsbevidst, god til at overholde deadlines og leverer en høj service over for vores samarbejdspartnere.

Vores DNA - en del af noget større
Job & Velfærd består af tre afdelinger, herunder Voksensocialafdelingen. I Voksensocialafdelingens Sekretariat er vi fire teams, hvoraf ét er Team Økonomi. Vi holder til i Danmarksgade 19 i et åbent kontorlandskab. Hos os er der plads til både grin og fordybelse. Lige så meget som vi kan larme og grine i pauserne, lige så koncentrerede og stille kan vi være, når vi er i flow med vores opgaver.

I Voksensocialafdelingen tror vi på, at alle mennesker er forskellige, og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med.

Du kan læse mere om vores organisation her:

Job og Velfærd

Vision for Job og Velfærd

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte økonomimedarbejder Charlotte Myrhøj på 99827462 fra torsdag den 2. januar 2025, og fra mandag den 6. januar 2025 sekretariatsleder Kasper M. Asbo på 41552564. Læs også mere om at være ansat hos os her: https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er 12. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 29. januar 2025 med tiltrædelse senest 1. marts 2025.

Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Sådan søger du
Send din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” og udfyld den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV.

Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
12.01.2025

Kontaktperson
Kasper Mielche Asbo +4541552564

Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2716690//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.