Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til sektionen Operationel Sikkerhed i Center for IT og Medicoteknologi

Region Hovedstaden



Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) søger medarbejder til sektionen Operationel Sikkerhed, som kan medvirke til den fortsatte udvikling af et sikkerhedsteam og indgå i rollen som teamkoordinator.

Hvad laver vi
I sektionen Operationel Sikkerhed er vores primære formål at forebygge og håndtere cyberangreb, udvikle og hærde de tekniske værn samt rådgive og deltage i projekter på tværs af organisationen. Vi gør det ved at overvåge trends, varsler og trusselsvurderinger fra danske og internationale samarbejdspartnere og monitorerer alarmer og logs. Derudover håndterer vi 3rd line support af sikkerhedsrelaterede problemer for regionens brugere, og samarbejder med regionens medicoafdeling om håndtering af sikkerheden på medicoenheder.

Nøglerolle i opretholdelsen af sikkerhedsinfrastrukturen
Organisatorisk vil du blive ansat i enheden Infrastruktur og sektionen Operationel Sikkerhed, som spiller en central rolle i regionens daglige sikkerhed. Som medarbejder i Operationel Sikkerhed vil du spille en nøglerolle i vores bestræbelser på at forbedre og opretholde vores sikkerhedsinfrastruktur. Du vil arbejde tæt sammen med it- og sikkerhedsteams for at implementere, overvåge og optimere vores sikkerhedsforanstaltninger og du skal løbende bidrage med teknisk indsigt og dine færdigheder indenfor teamkoordinering. Den del af jobbet som er teamkoordinering indebærer at koordinere opgaverne i et fagligt stærkt team, hvor det er vigtigt, at alle i teamet er motiveret til at levere deres bedste. Derfor er det nødvendigt, at du kan sætte klare retningslinjer og coache de enkelte medarbejdere og samtidig sørge for koordinering og prioritering af opgaver, at deadlines nås og at opgaver har de rette ressourcer. ..

Som teamkoordinator i sektionen Operationel sikkerhed vil du have følgende ansvarsområder:

  • Koordination og udvikling af et team af sikkerhedsspecialister herunder planlægning og prioritering af arbejdsopgaver
  • Udvikling og implementering af sikkerhedspolitikker og -procedurer i tæt samarbejde med sektionsleder og sektionens andre teamkoordinatorer
  • Ledelsesmæssig rapportering og opfølgning på definerede service
  • Overvågning af netværks- og systemaktiviteter for at identificere og adressere potentielle sikkerhedstrusler
  • Samarbejde med andre afdelinger for at fremme sikkerhedsbevidsthed og -praksis
  • Styring af sikkerhedsincidenter og -hændelser, herunder efterforskning og rapportering

Hvem er vi
CIMT og Infrastruktur er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, der løser en vigtig samfundsopgave. Operationel Sikkerhed har desuden et super godt sammenhold, gode sociale aktiviteter og et stort fokus på vidensdeling og god kollegakarma. Vi cykler på arbejde, spiller brætspil og fejrer hinanden og vores succeser.

Vi tænker at du:

  • er uddannet indenfor informationsteknologi, computersikkerhed, eller et relateret felt
  • har erfaring med operationel sikkerhed, gerne i en lignende branche
  • gerne har erfaring med sikkerhedssoftware, som f.eks. firewall, antivirus og IDS/IPS-systemer
  • har stærke analytiske evner og erfaring med incidenthåndtering

Det vil være en fordel men ikke et krav at du:

  • har certificeringer såsom CISSP, CISM, ITIL eller relevant erfaring.
  • har stærke evner indenfor teamledelse, coaching, administration og evt. budget -og økonomihåndtering
  • har et stort kendskab til hvordan man faciliterer og videreudvikler trivslen og samarbejdskulturen samt hvordan man skaber relationer på tværs af organisationen

Personligt forestiller vi os, at du:

  • har en procesorienteret (ITIL) tilgang til dine arbejdsopgaver, er selvkørende inden for dine ansvarsområder og har en stor faglig stolthed
  • er handlekraftig, struktureret og proaktiv og meget kvalitetsbevidst i forhold til dit arbejde
  • er en imødekommende person, der bidrager til den gode energi i organisationen
  • er dygtig til at bevare overblikket og takle udfordringer med et smil
  • kan opbygge gode samarbejdsrelationer på tværs af en stor kompleks og politisk organisation
  • med dialogbaseret og inddragende arbejdsstil kan skabe og opbygge et samarbejdende arbejdsmiljø
  • er en god kollega som er i stand til at tackle udfordringer med et smil og en løsnings-orienteret tilgang

CIMT- din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.

Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm. Corona, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Du kan blive klogere på, hvem CIMT er, hvad vi brænder for, og hvad vi leverer her.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi.

Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Så tøv ikke med at kontakte sektionschef Peter Bram på tlf.: 2635 2635.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er fredag den 24. januar, og vi afholder løbende samtaler. Du sender ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket her på siden her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:

Lokation: Koncerncentre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2716988//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.