Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Bostedsteam – Et team med høj faglighed og godt samarbejde.

Region Hovedstaden



Vi er blevet tilført yderligere ressourcer og har derfor mulighed for at slå to nye stillinger op. Så har du lyst til at varetage den psykiatriske behandling og opfølgning på patienter, der bor på botilbud, og ønsker du at være en del af et team med en høj faglighed og med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på udførelsen og tilrettelæggelsen af arbejdet samtidig med mulighed for tværfaglig sparring og god støtte?

Kan du svare ja til ovenstående, så er dette jobbet til dig.

Din hverdag og dine ansvarsområder
Du bliver en del af Bostedsteamet og kommer til at arbejde med udgangspunkt i vores patienters egne mål for behandlingsforløbet. Vi udvikler og varetager den samlede udrednings- og behandlingsindsats overfor de patienter, der bor på de botilbud, vi betjener. Vi har også etableret et fast og konstruktivt samarbejde med ledelserne på de respektive botilbud, ligesom du i samarbejde med teamet kommer til at varetage en rådgivningsfunktion ift. botilbuddenes medarbejdere.

Du bliver en del af et team, hvor vi vægter vores tværfaglighed og tværsektorielle samarbejde højt med henblik på at skabe den bedste sammenhæng i det enkelte patientforløb. Vi er en del af Psykiatrisk Center Glostrup og vi arbejder tæt sammen med de øvrige ambulante enheder og døgnafsnit samt med kommunerne og primærsektorbehandlere.

Dine konkrete arbejdsopgaver:

  • Kontaktsygeplejerske for et antal borgere på enkelte bosteder
  • Individuelle samtaler
  • Psykoedukation og psykiatrisk sygepleje
  • Deltagelse ved lægesamtaler
  • Medvirken ved konferencer og møder
  • Sparring til personale på bosteder
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Du kan også se frem til en spændende udvikling, da vi som noget nyt gradvist begynder at tilbyde integreret behandling til mennesker med en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik (dobbeltdiagnose). Det er også i forbindelse med dette, at vi er blevet tilført en stilling og derfor nu kan slå en stilling op. Du vil derfor også kunne glæde dig til nye faglige udfordringer og kompetenceudvikling inden for dette område.

Hvordan er det at være ansat hos os?

  • Her lægger vi stor vægt på den enkelte kollegas medansvar og medindflydelse for patientforløbene og for et godt arbejdsmiljø. Bl.a. giver det sig udslag i, at vi har høj psykologisk tryghed og er gode til at støtte hinanden og hjælpe hinanden, så opgaverne bliver løst.
  • Du får en spændende hverdag med varierende arbejdsopgaver og med indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.
  • Du får engagerede og velkvalificerede kolleger, og du bliver en del af et afsnit, hvor vi samarbejder om et godt arbejdsmiljø. Vi vægter samarbejde, kommunikation og faglighed højt. Det, tror vi på, giver os den bedste trivsel på og i arbejdet.

Velkommen indenfor!
Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj består af 2 F-ACT-teams og et Bosteds-team. Alle under fælles ledelse og med tæt samarbejde. Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj er en organisatorisk del af Psykiatrisk Center Glostrup i Region Hovedstadens psykiatri.

Teamet betjener ca. 200 patienter som er fordelt på 8 bosteder. Den daglige ledelse varetages af den afsnitsledende psykolog og den ledende overlæge. Den samlede personalegruppe er tværfagligt sammensat og består af lægesekretærer, sygeplejersker, overlæger, recoverymentor og farmaceut.

Vores Bostedsteam er et intensivt ambulant behandlingstilbud, idet teamet er udgående og har en tilkaldefunktion i almindelig dagtid. Teamet afstemmer besøg efter beboernes aktuelle behov og er samtidigt fysisk tilgængeligt på faste ugedage på de respektive botilbud.

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske og har gerne erfaring med den psykiatriske patient. Det er dog ikke et krav. Er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for at klæde dig godt på til opgaven.

Derudover søger vi dig, der:

  • kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en del af et team
  • har lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • aktivt bidrager til at opretholde den psykologiske tryghed i det gode arbejdsmiljø

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelsesdato pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag dagvagt eller aftenvagt hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Er du klar til nye udfordringer?
Send os din ansøgning allerede i dag. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 16.1. 2025.

Ansøgningsfristen er senest den 13.1. 2025 Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere omkring stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende psykolog Christine d´Auchamp Korsgaard [email protected] tlf. 38644500 eller teamkoordinator Stine Kamp Nielsen på [email protected] Tlf.: 24494288

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2717010//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.