Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder til kontrolopgaver på praksisområdet i Region Syddanmark

Region Syddanmark


Er du en dygtig sagsbehandler, der er god til at kommunikere? Motiveres du af at løse en opgave med stor betydning og offentlig interesse? Vil du være med til at kvalitetssikre afregningen på praksisområdet?

Praksisafdelingen i Region Syddanmark udbetaler honorarer og ydelser til ca. 2.000 sundhedspersoner i praksissektoren samt medicintilskud for i alt ca. 5,7 mia. kr. om året.

Vi har derfor stort fokus på at sikre, at udbetalingerne sker i henhold til overenskomster og aftaler på området. Regionsrådet i Region Syddanmark har i budgetforliget besluttet at styrke kontrollen på området.

Derfor søger vi nu en ny kollega, der kan indgå i vores controllingteam.

I controllingteamet arbejder vi målrettet med at anvende data til at opspore afvigende ydelsesmønstre, og vi udvikler hele tiden på vores analyser. Ud over vores egne analyser får vi ind imellem henvendelser fra patienter eller andre borgere, som rejser mistanke om, at ydelserne ikke bliver anvendt korrekt i en praksis.

Alle disse analyser og henvendelser skal der følges op på for at finde ud af, om der foregår uretmæssig afregning – og det er her, vi mangler dig i teamet.

Du bliver en del af controllingteamet, som ud over dig består af to datakonsulenter, en jurist og en studentermedhjælper.

Teamet arbejder tæt sammen med øvrige kollegaer i afdelingen: afregningsteamet, sagsbehandlere for de enkelte praksisområdet m.fl. Derudover er tæt samarbejde med de øvrige regioners kontrolenheder.

Dine opgaver:

Din primære opgave bliver – sammen med dine kolleger i teamet - at sagsbehandle sager med mistanke om uretmæssig afregning.

Dine opgaver består bl.a. i:

• Mundtlig og skriftlig dialog med de berørte sundhedspersoner
• At tilrettelægge kontrolindsatser i samarbejde med datakonsulenterne.
• Selvstændigt at udarbejde partshøringer, indhente redegørelser og andet materiale fra praksis, og udarbejde afgørelsesbreve.
• Gennemgang af journalmateriale – evt. i samarbejde med en relevant fagperson – for at kontrollere om ydelserne er taget i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser.
• At lave indstillinger om relevante afgørelser og sanktioner
• At udarbejde sagsfremstillinger til Samarbejdsudvalg, politikere og direktionen
• At besvare aktindsigter vedrørende controllingindsatser
• At udarbejde standarder og procedurer for kontrolindsatsen og være med i vores løbende forbedringsarbejde med at sikre en effektiv kontrol med høj kvalitet.
• At indgå i erfa-grupper med de øvrige regioners kontrolenheder.

Dine kompetencer:

For at blive en dygtig sagsbehandler på controllingområdet skal du

• være en dygtig og præcis kommunikator. Vi beskæftiger os med kompliceret stof, men vi skal kunne kommunikere det klart og forståeligt til både berørte sundhedspersoner og til politikerne
• kunne agere selvstændigt, serviceminded, kompetent og troværdigt i forhold til vores ydere
• kunne arbejde struktureret og selvstændigt
• i din dagligdag kunne agere i feltet mellem økonomiske interesser, overenskomstfortolkning, forvaltningsret og politiske og faglige interesser. Det vil derfor være en fordel, hvis du har en juridisk baggrund eller på anden vis har opnået kendskab til forvaltningsret og lovfortolkning/juridiske afgørelser
• være en holdspiller, der bidrager til, at vi får løst opgaverne i fællesskab i teamet. Vi forventer i teamet, at vi hjælper hinanden med hver vores kompetencer og byder ind på opgaver, når det er nødvendigt for at få opgaverne godt i mål.

Om Praksisafdelingen
Du bliver en del af Praksisafdelingen, som består af ca. 65 medarbejdere, og som er en blanding af mange forskellige faggrupper.

Vi arbejder med drift, kvalitet, planlægning og udvikling inden for sundhedsvæsenets praksisområde. Afdelingen løser opgaver i forhold til praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter og apoteker.

Vi understøtter arbejdet med at sikre en velfungerende praksissektor, hvor borgeren oplever et nært og tilgængeligt sundhedstilbud af høj kvalitet. En velfungerende praksissektor forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde med sundhedspersonerne på området og alle øvrige interessenter. Opgaverne består bl.a. af sagsbehandling, planlægning og udvikling inden for hele praksisområdet.

Afdelingen varetager også opgaver i forbindelse med bl.a. lægedækning, rekruttering, lægemiddelområdet og kvalitet i praksissektoren på både operationelt og strategisk niveau. Kort sagt favner afdelingen opgavemæssigt meget bredt.

Vi er en afdeling med en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima, hvor vi er gode til at bakke hinanden op og sparre om opgaverne.

Om stillingen
Der er tale om en fuldtidsstilling.

Arbejdspladsen er Regionshuset i Vejle – 10 minutters gang fra banegården i Vejle. Vi tilbyder mulighed for delvist hjemmearbejde og flextid.

Ønsker du at vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Trine Malling Lungskov på tlf. 2920 1790. Du er meget velkommen til at sende en sms, så vil du blive ringet op.

Din ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 14. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler d. 20. januar 2025.

Forventet ansættelsesstart 1. marts 2025

Afdeling: Praksis

Stillingsbetegnelse: Akademiker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 14-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2717139//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.