Få opslag som dette inden alle andre

Oversygeplejerske til Medicinsk modtagelse, Medicinske Sygdomme, Sønderborg

Region Syddanmark


  • Brænder du for ledelse af akut medicinsk sygepleje?
  • Ser du muligheder i den nye sundhedsreform ift at bevare og udvikle nye samarbejdsflader med kommunerne i relation til borgere med behov for akut indlæggelse?

Medicinske Sygdomme SHS søger en oversygeplejerske med ledelseserfaring til Medicinsk modtagelse i Sønderborg, med tiltrædelse pr. 1.3.2025, eller snarest herefter.

Om Medicinsk modtagelse
Medicinsk modtagelse modtager akutte visiterede medicinske patienter. Afsnittet er i foråret 2024 flyttet ind i nye lokaler i Område 10 sammen med skadestue- og vagtlægefunktionen. Medicinske sygdommes akutsekretariat er ligeledes placeret i Medicinsk modtagelse.

Medicinsk modtagelse er normeret til 14 senge, og arbejder med at alle patienter i første omgang er ambulante, de tilses sammen af læge og plejepersonale umiddelbart efter ankomst til modtagelsen og her vurderes efter en klinisk vurdering om patienten fortsætter i et akut ambulant spor eller om patienten skal indlægges.

Sengeafsnittet er primært indrettet med enestuer med mulighed for dokumentation på stuen.

For at koordinere det akutte patientflow benyttes daglige kapacitetskonferencer på såvel sygehus- som afdelingsniveau.

Medicinsk modtagelse har stort fokus på det tværfaglige samarbejde omkring og med patienter og pårørende, idet vi mener, det er en forudsætning for det gode patientforløb og en god udskrivelse. I afsnittet er der ud over sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger, også tilknyttet udskrivningskoordinatorer.

Afsnittet arbejder aktivt med at styrke og bevare høj faglighed, trivsel og samarbejde, øge fællesskabet samt med forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Der arbejdes i teams og med relationel koordinering.

Medicinsk modtagelse har ud over et tæt samarbejde med fællesvisitationen i FAM i Aabenraa, hvor fordeling af patienter aftales ud fra konceptet ”Den rette patient i den rette seng”, også et tæt samarbejde omkring udflytning af patienter til afdelingens øvrige sengeafsnit. Medicinsk modtagelse varetager i den forbindelse Medicinsk udflytningskoordinator funktion (MUK) og har ansvaret for udflytning af de medicinske patienter såvel i Sønderborg som i Aabenraa.

Om Medicinske Sygdomme SHS
Afdelingen Medicinske Sygdomme SHS ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Afdelingen arbejder fokuseret med at skabe de gode patientforløb på tværs samt at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen. Afdelingens LMU spiller en vigtig rolle i dette arbejde.

Afdelingen består af 6 afsnit:

  • Afsnit for Ældresygdomme, sengeafsnit samt ambulatorium
  • Afsnit for Mave-tarmsygdomme, sengeafsnit samt ambulatorium samt karkirurgisk ambulatorium (satellitfunktion fra Sygehus Lillebælt)
  • Afsnit for Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme (diabetes og hormonambulatorium, nyreambulatorium, sårambulatorium, nyresygdomme sengeafsnit A og dialysen)
  • Afsnit for Lungesygdomme og Kræftsygdomme (sengeafsnit A for lindrende behandling, palliativt onkologisk dagafsnit, Team for Lindrende Behandling, lungemedicinsk sengeafsnit B og lungemedicinsk ambulatorium, kræftambulatorium, blodsygdomme og de kliniske diætister)
  • Medicinsk modtagelse (Medicinsk modtagelse sengeafsnit, Medicinsk modtagelse ambulatorium, akut ambulant spor og akutsekretariatet)
  • Medicinsk daghospital i Tønder

Vi arbejder systematisk med løbende forbedringer via Den Syddanske forbedringsmodel, interne udviklingsprojekter og har et særligt fokus på det gode, sammenhængende og involverende patientforløb, faglig udvikling og et godt arbejds- og læringsmiljø.

Vi er et dynamisk og ambitiøst lederteam bestående af 9 oversygeplejersker, 4 ledende overlæger, 2 ledende lægesekretærer og afdelingsledelsen. Vi har fokus på de gode sammenhængende patientforløb, kompetent ledelse og høj faglig kvalitet. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelingen og går langt for at opnå god klinisk kvalitet, høj patienttilfredshed samt et godt arbejdsmiljø i afdelingen for såvel medarbejdere som ledere.

Vi forventer at du:

  • er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
  • har ledelseserfaring som oversygeplejerske eller lignende niveau
  • har erfaring med det akutte område hvor situationer ændrer sig med kort varsel og hvor der er behov for kontinuerligt og hurtigt at tilpasse sig en ny situation
  • kan løse ledelsesopgaver med stærkt fokus på kvalitet, effektivitet, sammenhængende patientforløb, høj faglighed og medarbejdertilfredshed
  • er god til at varetage den ledelsesmæssige praksisdisciplin og gennemføre udviklings- og forandringsprocesser, herunder arbejde med strategiske indsatsområder på afsnitsniveau
  • har en bred klinisk erfaring og har lyst til at udvikle sygeplejen
  • har en direkte og ærlig kommunikation, og kan træffe beslutninger
  • har erfaring med at arbejde systematisk med strategier samt og arbejdsmiljø
  • har gode samarbejdsevner, kan arbejde med sundhedsprofessioner tværfagligt, tværorganisatorisk og tværsektorielt
  • har en lederuddannelse på minimum diplomniveau, eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse
  • mestrer på samme tid at tænke i strategier og være nærværende for medarbejderne mhp at bevare og forbedre det gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder et spændende job med udviklingsmuligheder,

  • hvor du er med til at præge nutiden og fremtiden og hvor ledelse værdsættes
  • hvor du indgår i et samarbejde med fokus på at udvikle patientforløbene
  • hvor du indgår i et lederforum med fagligt dygtige og engagerede kollegaer
  • med et varieret og udfordrende job i et dynamisk miljø med stor gensidig tillid og fleksibilitet
  • mulighed for formel ledelsessparring en gang pr måned sammen med lederkolleger
  • mulighed for fast opfølgning med chefsygeplejerske ugentligt eller efter behov
  • mulighed for at tage del i arbejdet med arbejdsmiljøcertificering
  • mulighed for deltagelse i Forbedringsledelses uddannelse via Den Syddanske Forbedringsmodel
  • introduktion til stillingen via struktureret, individuelt tilpasset introduktionsprogram samt tilknytning til en mentor gennem introduktionsperioden. Introduktionsprogrammet tilrettelægges efter en standard, som er minimum, og du har mulighed for at få indflydelse på øvrigt indhold efter behov
  • mulighed for at blive en del af en ambitiøs afdeling med fokus på nytænkning bl.a. inden for de akutte patientforløb, videokonsultationer, pro data, patient og pårørende inddragelse via fælles beslutningstagen, samt teknologi og brug af video i patientforløbene, f.eks i forbindelse med stuegang

Vilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem DSR/Sundhedskartellet og Danske Regioner.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte

  • chefsygeplejerske Anette Brink, , 79 97 30 05
  • cheflæge Frans Brandt Kristensen, , 79 97 30 10

Du er også velkommen til at besøge afsnittet.

Stillingsbeskrivelse og organisationsdiagram kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Ulla Mai,

Ansøgningsfrist er søndag den 19.1.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 22.1.2025 efter kl. 16.00. Der vil blive indkaldt til samtale umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Afdeling: Medicinske Sygdomme

Stillingsbetegnelse: Ledende sygeplejersker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Sønderborg

Ansøgningsfrist: 19-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2717155//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.