Vil du præge fremtidens sundhedsinnovation? Odense Universitetshospital søger stærke projektkonsulenter inden for AI, robot og MedTech-området
Region Syddanmark
Vil du være med til at præge sundhedsdagsordenen, og har du de rette kompetencer til at drive spændende, strategiske satsninger og innovationsprojekter i sundhedssektoren? Så skal du søge en af de tre stillinger og være med til at forme fremtidens landskab for sundhedsteknologi.
Projektlederne tilknyttes og arbejder ind i vores stærke forsknings- og innovationscentre, som har fokus på hhv. kunstig intelligens (CAI-X), kliniske robotter (CCR) og telemedicinske løsninger og evaluering (CIMT). Med MedTech Odense sætter vi desuden gang i en ny strategisk satsning, hvor Odense Universitetshospital, (OUH) i tæt samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), Region Syddanmark og Odense Kommune, vil styrke Odense som et nationalt kraftcenter for sundhedsteknologiske løsninger. Dette kraftcenter bygger på et stærkt eksisterende samarbejde mellem hospitalet og universitetet, hvor man, ved at kombinere teknologi, forskning og innovation med den kliniske praksis, formår at udvikle, understøtte og implementere banebrydende projekter til gavn for sundhedsvæsenet.
Ansvar og arbejdsopgaver
Som projektleder hos os bliver du en del af et dynamisk og innovativt miljø, hvor samarbejde, nytænkning og resultater går hånd i hånd. Du vil få en central rolle i at drive fremtidens sundhedsinnovation og understøtte udviklingen af strategiske projekter på tværs af kliniske- og forskningsmiljøer.
Dine opgaver vil spænde over projektledelse, procesfacilitering og interne konsulentopgaver i samarbejde med offentlige og private partnere både lokalt, nationalt og internationalt. Opgaverne vil være både strategiske og operationelle, og du vil spille en afgørende rolle i at sikre, at projekter skaber værdi for patienter, personale og sundhedsvæsenet.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af:
- At sikre og understøtte stabil fremdrift og koordinering af innovations- og forskningsprojekter og indsatser
- At facilitere processer og sikre en struktureret tilgang i komplekse projekter med mange hensyn og interessenter
- At understøtte samarbejde mellem klinikere, forskere og offentlige samt private partnere – herunder virksomheder
- At medvirke til at udvikle og implementere løsninger, der bygger bro mellem teknologi, forskning og klinisk praksis
- At styrke vores strategiske indsatser ved at bidrage til at styrke OUH’s forsknings- og innovationscentre og opbygningen af MedTech Odense.
Hvem er du?
Som person er du selvstændig og proaktiv og trives med at skabe resultater gennem samarbejde. Du har blik for strategiske muligheder, er processtærk og motiveres af at gøre en reel forskel i sundhedsvæsenet.
Vi forestiller os, at du:
- Kommer med en relevant akademisk baggrund
- Har kompetencer for og erfaring med projektledelse og procesfacilitering af nationale eller internationale innovationsprojekter
- Har en analytisk tilgang og en udpræget organisatorisk og strategisk forståelse
- Formår at skabe fremdrift og overblik i tværfaglige samarbejder
- Har god forretningsforståelse, teknologisk nysgerrighed og et stærkt drive
- Kommunikerer klart og sikkert på dansk og engelsk – mundtligt såvel som på skrift.
Vi søger i alt tre kandidater med hver deres profil, som skal arbejde ind i og styrke et af landets mest fremadskuende kliniske innovationsmiljøer. Hvis dine præferencer og kompetencer taler for én af profilerne, kan det med fordel fremhæves i ansøgningen.
Profil 1 (to stillinger): Projektledere i Centre for Clinical Artificial Intelligence (CAI-X) og MedTech Odense
- Understøtte udviklingen af MedTech Odense som en national satsning i samarbejde med konsulenter og ledere på tværs af OUH og SDU
- Drive og understøtte stabil fremdrift af projekter i CAI-X og implementere AI-løsninger på tværs af hospital og universitet sammen med virksomheder
- Drive og understøtte samarbejde mellem klinikere og forskere samt offentlige og private aktører i CAI-X
- Fokus på forretningsforståelse, organisationsudvikling, procesoptimering, projektfacilitering og relationelt arbejde.
Afhængigt af kompetencer og ønsker kan elementerne vægtes forskelligt i de to stillinger. I den første tid af ansættelsen vil den primære opgaveløsning ske i CAI-X, men på sigt også i MedTech Odense.
Profil 2 (en stilling): Projektleder i Centre for Clinical Robotics (CCR)
- Understøtte projekter og opgaver i CCR med fokus på projektledelse og implementering af robotteknologi og automationsteknologi på hospitalet
- Drive innovations- og forskningsprojekter i tæt samarbejde med private og offentlige partnere
- Fokus på projektudvikling og procesfacilitering i et tværfagligt miljø internt og eksternt.
I den første tid af ansættelsen vil den primære opgaveløsning ske i CCR, men på sigt også i MedTech Odense.
Hvem er vi?
Innovation, Forskning & MTV på OUH er en del af Klinisk Udvikling (KLU). KLU understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Det strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Afdelingen er ansvarlig for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn.
Innovation, Forskning & MTV (IFM) er omdrejningspunktet for strategisk innovation på OUH. IFM understøtter OUH med at blive klar til fremtidens udfordringer gennem nationale og internationale projekter, som altid er forankret lokalt i hospitalets kliniske afdelinger. Innovation bygger bro mellem patienter, pårørende og personale via anvendelse af sundhedsteknologi. Derudover arbejder IFM også med evalueringsprojekter, der har til formål at undersøge effekten af introduktion af ny teknologi, nye metoder og arbejdsgange på hospitalet.
Om OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus
OUH er et af landets største hospitaler med et optageområder, der dækkes ca. 1,2 mio. borgere. Hospitalet har et samlet budget på 7,4 mia. kr., ca. 95.000 årlige indlæggelser og over 1 mio. ambulante besøg. Hospitalet beskæftiger ca. 11.000 medarbejdere og er geografisk lokaliseret i Odense, Svendborg, Nyborg og på Ærø. Foruden lokal og regional funktion, behandler hospitalet patienter fra hele landet med behov for specialiseret behandling inden for en række områder
Løn og ansættelsesvilkår
De tre stillinger er faste ansættelser normeret til 37 timer/uge med forventet start 1. februar 2025 eller senest 1. marts 2025. Du vil blive indplaceret som konsulent i innovationsenheden på OUH svarende til kompetencer og erfaring. Løn forhandles efter overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense C, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:
- Innovationschef i Klinisk Udvikling Thomas K. Kristensen på tlf. 2371 9724 eller
- Daglig leder af CAI-X Peter Børker Nielsen på tlf. 2460 7692 eller
Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist 12. januar 2025 og vi holder ansættelsessamtaler 15. og 16. januar. Der er mulighed for afholdelse af anden ansættelsessamtale.
Afdeling: Klinisk Udvikling
Stillingsbetegnelse: Projekt medarbejder
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 12-01-2025