Få opslag som dette inden alle andre

By & Havn søger en stærk projektkoordinator

Udviklingsselskabet By & Havn I/S



Vil du komme helt tæt på udviklingen af Københavns nye bydele og sikre, at vi når rettidig i mål med vores strategiske projekt. Så er du måske vores kommende kollega i anlægsafdelingen.
By & Havns anlægsafdeling udfører byggemodning og anlægsarbejder i Nordhavn og Ørestad parallelt med at byggerier skyder op i de nye områder. Samtidig driver selskabet udlejningsaktiviteter i områderne og er drivkraft i forhold til at arrangere events og midlertidige aktiviteter i områderne.

Opgaverne varetages af forskellige afdelinger, med hver deres ansvarsområder og kompetencer. Det er et succeskriterie, at planlægning og udførsel koordineres på tværs af de forskellige afdelinger. Til at varetage den opgave er der oprettet koordineringsgrupper for Nordhavn og Ørestad, samt et samlet beslutningsforum, Landgruppen.

Du vil som projektkoordinator blive ansvarlig for de to ovennævnte koordineringsfora og sikre opfølgning og koordinering af kommende opgaver. Samtidig er du sekretær for Landgruppen, der består af chefer fra afdelinger i selskabet. Projektkoordinatoren sørger for indkaldelser, indstillinger, og referater af møderne i Landgruppen, samt sikrer løbende opfølgning på beslutninger truffet i gruppen.

Organisatorisk bliver du en del af selskabets anlægsafdeling og dermed tæt på bygherrefunktionen i huset. En god forståelse af styring af anlægsaktiviteter vil derfor være en fordel. Afdelingen, som består af 22 engagerede og kompetente kollegaer, udfører i samarbejde med entreprenører og forsyningsselskaber den overordnede infrastruktur og parkeringshuse i de byområder, som By & Havn ejer.

Projektkoordinatoren forventes desuden at have en aktiv og synlig rolle i ”marken”. Dette indebærer bl.a. besigtigelser af f.eks. bygge- og anlægsaktiviteter i selskabets udviklingsområder i fx Nordhavn, Ørestad, Østhavnen samt sikrer opfølgning overfor entreprenører ifm. overdragelser, afklaring i forhold til tilladelser til anvendelse af arealer.

Din rolle vil også omfatte pro-aktiv deltagelse i andre tværgående aktiviteter i By & Havn, såsom bæredygtighedsprojekter og kommunikationsopgaver.

Om dig
Du er motiveret for projektkoordination på tværs af selskabets afdelinger mhp. at sikre den gode facilitering og sikre fremdrift. Vi forestiller os, at du

  • Har en samfundsfaglig uddannelse, teknisk baggrund eller anden relevant uddannelse
  • Har projektleder erfaring og nu kan varetage rollen som projektkoordinator på store projekter, gerne relateret til udvikling af byen.
  • Har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du kan bevare overblikket og fange de væsentligste detaljer.
  • Er engageret, samarbejdsorienteret og god til tværfagligtsamarbejde , hvor vi sammen skaber resultater.
  • Er inddragende og kan sikre et godt samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund. Med en positiv tilgang og godt humør, har du flair for at skabe relationer.
  • Har et naturligt talent for at kommunikere og udvise handlekraft, samtidig med at dem, du samarbejder med, oplever at blive mødt med respekt. Dette viser du både når du er i felten og på kontoret.
  • Har gode danskkundskaber både mundtligt og skriftligt.
  • Flair for IT og teknologi.

Samtidig trives du med at være en del af et politisk præget miljø, som mange har deres interesse og opmærksomhed rettet mod – f.eks. politikere, borgere, myndigheder og virksomheder.

Om By & Havn
København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kalde byen for deres hjem. By & Havn udvikler både byen, den rekreative havn og erhvervshavnen på ansvarlig vis. Vi skaber rammerne og pladsen til endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden.

By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål, som reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.

By & Havn som arbejdsplads
Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde. Et stærkt samarbejde på tværs af organisationen med fælles fredagsmorgenmad.

By & Havn tilbyder derfor også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.

Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning på Nordre Toldbod der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten. Arbejdstiden er 37 timer om ugen ekskl. pauser.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Havnebygmester Hans Vasehus på 20 80 98 88 eller Souschef Simon Brückner på 21 75 47 80.

By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgningsfristen er søndag den 19. januar 2025.

Uagtet ansøgningsfristen afholdes der løbende samtaler, og opslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning.

Søg stillingen ved at klikke på knappen: ”Søg stillingen”.

Afdeling:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklingsselskabet By & Havn I/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Nordre Toldbod 7, 1259 København K

By & Havn er med til at sikre, at det er attraktivt at bo og arbejde i København. By & Havn er et udviklings- og driftsselskab, der leverer lang­sigtet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe sammenhængende og velfungerende bykvarterer, bl.a. Ørestad og Nordhavn.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2717410//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.