Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren juridisk konsulent til Køge Kommunes centrale jurateam

Køge Kommune



Er du klar til at blive en del af vores jurateam, der leverer professionel juridisk rådgivning og sparring til ledere og chefer i Køge Kommune? Vi søger en erfaren juridisk konsulent, der trives med en varieret hverdag, værdsætter samarbejde og brænder for at gøre en forskel i en offentlig organisation.
Om jobbet
Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Tæt dialog med ledere: Du vil have en central rolle i at understøtte kommunens ledelse og hjælpe organisationen i komplicerede sager ved at sikre, at de får kompetent juridisk rådgivning og sparring.
  • Sagsbehandling og rådgivning: Du får ansvar for konkret sagsbehandling og mulighed for at deltage i arbejdet med udvikling af valg og folkeafstemninger. Du får også ansvar for at hjælpe og rådgive ledelsen på velfærdsområdet.
  • Samarbejde med kollegaer: Du vil samarbejde med dine kollegaer om håndtering af komplekse sager og tværgående opgaver, og du vil løbende give faglig sparring til kollegaer om en bred vifte af juridiske spørgsmål og opgaver.

Vi tilbyder

  • Et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er i fokus
  • Mulighed for at arbejde med varierende juridiske opgaver og udvikle dine kompetencer.
  • En arbejdsplads med gode kolleger, hvor vi løfter i flok og har en uformel omgangstone

Køge Kommune arbejder med en visionær strategi for fremtidens kommune, som giver mulighed for at løse opgaver på nye måder og med nye samarbejdspartnere bl.a. i takt med, at flere store reformer og frisættelsesdagsordenen vil betyde forandringer og ændrede velfærdsydelser.

Om dig
Vi forudsætter, at du er cand.jur. eller har en lignende uddannelse og har et solidt fagligt fundament. Du har styr på din juridiske værktøjskasse og et godt blik for organisatoriske processer. Erfaring fra politisk ledede organisationer og kendskab til offentlig forvaltning er en vigtig fordel for at kunne fungere som juridisk konsulent i kommunen.

Du vil lykkes som juridisk konsulent hos os, hvis du som person er positiv, imødekommende og har let ved at opbygge tillidsfulde relationer, men også kan blive stående i modvind. Du har en åben tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere og sætter pris på betydningen af samarbejde og vidensdeling

Om os
Jurateamet er en del af Kultur- og Økonomiforvaltningen i Køge Kommune. Teamet består af 6 juridiske konsulenter. Teamet forventes som følge af en ændret organisering at være en del af HR-afdelingen fra 1. februar 2025. HR afdelingen består også af: Konsulentteamet, Lønteamet, Forsikringsteamet og Indkøb- & Udbudsteamet. Det er planen, at souschefen i HR-afdelingen bliver leder af teamet og din personaleleder.

Jurateamet leverer rådgivning til alle fagforvaltninger samt vores direktion. Teamet er sekretariat for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet, bevillingsmyndighed, og har den koordinerende rolle i støttet byggeri og aktindsigtssager. Derudover har teamet ansvar for afvikling af valg og folkeafstemninger og besvarelse af indsigtsanmodninger.

Teamet rådgiver og sikrer korrekt juridisk behandling af sager indenfor en lang række områder, fx generel forvaltnings- og offentligret, kontrakts- og aftaleret, selskabsret samt styrelsesloven.

Din arbejdsplads vil være på rådhuset, som ligger på torvet i Køge by to minutter fra S-banen. Vi har en personalekantine, hvor man kan købe sund og økologisk mad. Vi har fleksibel arbejdstid, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra. Kommunen har en aktiv personaleforening, der bl.a. tilbyder sociale aktiviteter.

Mere information
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, og du bliver ansat efter gældende overenskomst. Dine løn- og ansættelsesvilkår afhænger af dine kvalifikationer og erfaringsniveau og aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Afhængig af kvalifikationer kan ansættelse ske på konsulentvilkår.

Vi forventer, du kan starte hurtigst muligt.

Kontakt gerne souschef Mette Borella Jensen på tlf. 2812 2857 eller specialkonsulent Daniel Kristensen på tlf. 2029 3851, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Send gerne en SMS først med ønske om at blive ringet op.

Søg stillingen hurtigst muligt og senest 9. januar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 15. januar 2025 og 2. samtaler den 22. januar 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Mette Borella Jensen
Souschef
[email protected]
5667 2062
+45 56 67 20 62

Ansøgningsfrist:
9. januar 2025
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. marts 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Torvet 1, 4600 Køge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2717589//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.