Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til PPR i Tårnby Kommune

Tårnby Kommune



Velkommen til din nye arbejdsplads
Vil du være med til at styrke børns udvikling og muligheder for deltage i fællesskabet?
Har du et stærkt pædagogisk-psykologisk udgangspunkt? Brænder du for at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret til gavn for familier, børn og unge? Og synes du det lyder spændende at være en del af en organisation i udvikling? Så er dette job måske noget for dig.

En af vores dygtige psykologer tager på udlandseventyr, én har internt søgt andre udfordringer og én går på barsel Helt ekstraordinært har vi derfor netop nu 3 ledige stillinger til besættelse i vores PPR; to fuldtidsstillinger og et barselsvikariat på 30 timer ugentligt. Alle 3 stillinger er med opstart d. 1.marts. Barselsvikariatet er som udgangspunkt for et halvt år, med mulighed for forlængelse.

Begge fuldtidsstillinger er kombinationsstillinger hvori der indgår både almen betjening samt betjening af hhv Tårnbygårdsskolen (specialskole) og Kirstinehøjskolen (behandlings- og specialundervisningstilbud). I vores specialtilbud får du blandt andet mulighed for at bidrage med observation og sparring, til handleplansmøder, kortere samtaleforløb samt forløb til forældre og personale. Du får også mulighed for at varetage supervision til personalet på ugentlig basis.

Her er din hverdag
Som psykolog i PPR vil du blive tilknyttet et skoledistrikt, hvor du sammen med dine tværfaglige kollegaer i distriktet er med til at understøtte Tårnby Kommunes arbejde med strategien Stærke Børnefællesskaber. Dine opgaver i PPR vil være konsultative vejledning til forældre og fagprofessionelle, deltagelse i tværfagligt netværksarbejde, åben rådgivning, udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger samt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien.

Center for Børn og Familie er organiseret i syv distriktsteams, som blandt andet består af socialrådgiver, logopæd, konsulent, psykolog, familiebehandler, sundhedsplejerske, pædagogisk vejleder fra dagtilbud samt uddannelsesvejleder. De tværfaglige distriktsteams arbejder tæt sammen om at skabe helhedsorienterede løsninger og mødes ugentligt for at drøfte og koordinere deres arbejde. Dette mener vi skaber et børne- og ungeområde med langt større sammenhængskraft samt muligheden for tidlige og forebyggende tværfaglige indsatser. Vi har dog stadig fokus på at udvikle denne praksis og du vil derfor også have mulighed for at være med til at sætte dit præg på forankringen sammen med dine kollegaer – både dine tværfaglige kollegaer i distriktsteamet såvel som dine faglige kollegaer i psykologteamet.

Som psykolog er du forankret i PPR, hvor vi er 13 psykologer, 6 logopæder, 7 konsulenter, en koordinator for visitationen og en teamleder. Du vil således også blive en del af et stærkt og fagligt fællesskab i psykologteamet og i det samlede PPR.

I psykologteamet vægter vi høj faglighed, ordentlighed, hjælpsomhed og fagligt fællesskab. I PPR er vi optagede af at udvikle og kvalificere vores tværfaglige samarbejde og vi håber, at du har lyst til at bidrage hertil.

I PPR har vi fuldt implementeret lettere behandling i form af STIME; både de individuelle tilbud og gruppetilbud. Den lettere behandling ledes af en erfaren STIME-behandler og opgaverne løses i tæt fagligt og tværfagligt samarbejde med gode muligheder for sparring og supervision.

Dette skal du kunne

  • Er uddannet psykolog
  • Har interesse for elever i udviklingsmæssige og/eller læringsmæssige udfordringer
  • Har kendskab til og interesse for den pædagogiske psykologi og udviklingspsykologien
  • Har lyst til at arbejde konsultativt med de voksne omkring barnet
  • Har lyst til at engagere dig i den tværfaglige opgaveløsning i distriktsteamet
  • Er struktureret og omhyggelig i din opgaveløsning
  • Trives med selvstændig opgaveløsning, herunder planlægning og koordinering af egen tid
  • Er positiv i dit møde med andre mennesker

Det kan du forvente hos os

  • Bliver en del af et velfungerende fagligt og tværfagligt fællesskab i PPR, hvor du har mulighed for kollegial opbakning, sparring og samarbejde
  • Får mulighed for at arbejde helhedsorienteret sammen med engagerede og dygtige kollegaer på tværs af kommunens børne- og ungeområde
  • Bliver en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere
  • Bliver en del af en PPR som løfter i flok, hvor åbenhed, sammenhold, hjælpsomhed, humor og stabilitet vægtes højt
  • Får mulighed for at udvikle dig psykologfagligt i et tæt fællesskab med dine kollegaer, såvel fagligt som tværfagligt
  • Får en faglig mentor i PPR, som vil hjælpe med introduktion til opgaver og faglig sparring
  • Får en tværfaglig mentor i distriktet, som vil hjælpe med organisatorisk kendskab og introduktion til det tværfaglige samarbejde
  • Indgår i psykologgruppens gruppesupervision hver 2. fredag
  • Tilbydes yderligere supervision målrettet autorisation, såfremt du er uautoriseret

Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Hedegaard Jensen på mail [email protected]

Ansøgningsfrist den 15.01.25. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Psykologforening efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest.Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sara Hedegaard Jensen

Signe Voss-Eliasson
Tlf.: 3076 0206

Ansøgningsfrist:
15. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2717686//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.