Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til kryds- og omlægninger i HOFOR

HOFOR



Brænder du for ledelse, men vil samtidig gerne være med i opgaveløsningen?
HOFOR hjælper omverdenen med at beskytte vores forsyninger, når byerne forandres og fortættes. HOFOR har et stort net af forsyningsinfrastruktur i hovedstadsområdet, som er afgørende for at vi kan sikre høj forsyningssikkerhed til vores kunder. I takt med at byerne udvikles, forandres og fortættes ligger vores ledninger og bygværker oftere og oftere ’i vejen’ for kommuner og private udvikleres planer og ønsker. Vi skal derfor hjælpe vores ejere, udviklere og kunder til at komme godt rundt om dem. Allerbedst og mest bæredygtig er det, når vi kan finde gode løsninger på at udviklingen kan ske samtidig med at de eksisterende ledninger og bygværker kan blive liggende.

Team Kryds -og Omlægninger er det primære bindeled mellem vores eksterne samarbejdspartnere og de syv forsyningsområder i HOFOR og skal derfor kunne samle og formidle viden imellem parterne og facilitere løsninger på tværs af ønsker, der nogle gange er modsatrettede. Teamet skal afklare tekniske krav, anlæggenes rettigheder, betalingsspørgsmål og indgå aftaler med de eksterne parter. Og det er her, du måske kommer ind i billedet, som vores nye teamleder.

Teamleder for Kryds -og Omlægninger
Som teamleder for Kryds -og Omlægninger kommer du til at lede et lille team af medarbejdere og kommer også til at indgå som en ressource i sagsbehandlingen.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Personalelede af team på 3-4 medarbejdere med forskellig anciennitet og baggrund
  • Deltagelse i sagsbehandlingen omkring krydsning og omlægninger af HOFORs eksisterende infrastruktur
  • Facilitering af dialog og forhandlinger med eksterne parter
  • Optimering af processer og vores services i samarbejde med de to øvrige sektioner i området, på tværs af organisationen og i forhold til vores eksterne samarbejdspartnere

Forsyningskendskab og evnen til hurtigt at gennemskue problemstillinger
Vi forestiller os, at du har erfaring med forsyningsinfrastruktur, ledningsdata og kendskab til regler og normer indenfor ledningsarbejde.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har ledererfaring fra lignende stillinger eller har haft uformel ledelse igennem en årrække
  • Motiveres af muligheden for både at bedrive ledelse og have fingrene i opgaverne
  • Er god til at sætte dig ind i nye områder og kan identificere potentielle problemer hurtigt
  • Motiveres af at sikre en velkørende drift og iværksætte løbende forbedringer
  • Er god til at skabe og vedligeholde relationer på tværs af organisationen

32 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Som teamleder vil du referere direkte til områdechefen for Byudvikling og indgå i et lederteam, der omfatter to sektionsledere og en projektchef. Området tæller i alt 32 medarbejdere, der arbejder med byudvikling og kundedialog fra de allerførste planer til konkret tilslutning til HOFORs forsyning på tværs af HOFORs forsyningsområder. Vores opgave er at sikre, at HOFOR arbejder professionelt og relevant i forhold til vores omverden. Vidensniveauet er højt og vi har en uformel dialog på tværs af erfaring, forretningskendskab og hierarkier. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 12. januar 2025.

Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdechef Nana Gees, [email protected] eller 27952123. Vi indkalder til 1. samtale d. 17. og 20. januar 2025 og 2. samtale d. 24. januar 2025.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Afdeling:

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2717691//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.