Har du flair for køer og lyst til ledelse?
SEGES Innovation P/S
Brænder du for alt, der siger ”muh”? Og er du på jagt efter et job, der kombinerer faglig fordybelse med ledelse af engagerede eksperter? Så behøver du ikke lede længere…
I SEGES Innovation, Husdyr søger vi en afdelingsleder til vores Afdeling for Produktion. Som vores nye leder kommer du til at i spidsen for 13 specialister, der er førende inden for ernæring og fodring af kvæg. Vi arbejder utrætteligt for at generere viden og udvikle nye løsninger til gavn for kvægbrugerne, klimaet og køerne.
Som leder kombinerer du dyb faglig indsigt med ledelse og innovation. Afdelingen er på en vigtig mission for at bygge det faglige fundament, der er med til at sikre, at danske kvægbrugere fortsat er blandt verdens bedste. Hvis du ikke er leder i dag, hjælper vi dig gerne med at blive det.
Hvem er vi?
Du og din afdeling skal være på forkant med udviklingen og sikre SEGES Innovation en central rolle også internationalt til gavn for de danske kvægbrugere.
Praktisk arbejder vi med bl.a. fodringsforsøg, klimaudfordringer og produktionsstyring. Vi samarbejder med danske landmænd og både danske og internationale universiteter og virksomheder. Hovedparten af vores arbejde gennemføres som projekter. Du skal medvirke til at få den nye viden implementeret og dertil understøtte, at vi får synliggjort de resultater, der opnås i SEGES Innovations projekter.
Som leder sætter du den faglige retning for teamet og præger dermed udviklingen af dansk kvægproduktion. Men lige så vigtigt er det, at du forstår at lede specialister, give sparring til dine medarbejdere og gør dit for at sikre, at afdelingen er velfungerende og har god trivsel. I SEGES Innovation prioriterer vi medarbejdernes udvikling, og her spiller du som leder en central rolle.
Dertil har du som afdelingsleder ansvar for at styre projektporteføljen og medvirke til styring af økonomi og funding af dit område.
Vi drømmer om…
Du er åben, innovativ og har en konstruktiv og handlingsorienteret tilgang. Samtidig kan du arbejde på tværs af faglige teams og fagområder. Du formår at inddrage såvel kommercielle interessenter som nationale og internationale forskningsinstitutioner, universiteter og myndigheder.
Desuden er det en fordel, hvis du:
- Har en relevant akademisk baggrund som agronom eller lignende
- Har erfaring med forskning, innovation og/eller rådgivning
- Er en god kommunikatør i både skrift og tale
- Har overblikket til at arbejde med mange projekter samtidigt
- Er i stand til at prioritere og holde fokus i en travl hverdag
- Har en solid viden om de faglige og politiske udfordringer for kvægbruget med henblik på prioritering og løsning af de produktions- og klimamæssige udfordringer.
Du har gerne erfaring med ledelse af specialister, men vi støtter dig naturligvis i din udvikling som leder, hvis dette er dit første lederjob.
Vi tilbyder
SEGES Innovation, Husdyr er en attraktiv arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og gode kollegaer. Vi udfordrer hinanden dagligt, sætter fagligheden og kvaliteten i arbejdet højt og har fokus på at skabe værdi og resultater for kvægbrugerne. Læs om vores strategi og vores værdier på segesinnovation.dk
Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling, velordnede arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer.
Praktiske oplysninger
Ansættelse snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.
Stillingen har reference til afdelingschef Kent Myllerup, SEGES Innovation, Husdyr, som kan kontaktes for yderligere informationer om stillingen (mobiltlf. 29 65 66 73 / e-mail: [email protected]).
Det fysiske arbejdssted er i Agro Food Park, Skejby.
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Lokation:
Aarhus N
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Kent Myllerup
Afdelingschef
29656673
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: