Få opslag som dette inden alle andre

SPECIALLÆGE TIL OBSTETRISK TEAM

Region Syddanmark


Er du obstetriker og er du frisk på at arbejde på en afdeling hvor fagligheden, mulighed for forskning, tværfagligt samarbejde og ikke mindst et godt arbejdsmiljø vægtes højt – ja så er du måske vores nye kollega?

Vi er en gruppe af engagerede kollegaer med et meget godt samarbejde på OUH, der omfattende obstetrikken både på Odense- og Svendborg-matriklen.. Vi sætter pris på tværfagligt samarbejde med jordemødre, plejepersonale og sekretærer og har mange aktiviteter som undervisning internt (YL, studerende og andre), teammøder, STAN-undervisning, team-træning, fællesmøder med jordemødre og sociale arrangementer uden for arbejdstid.

Vores team dækker udover almen obstetrik, områder som bl.a. socialmedicin/familieambulatorie, gravide med medicinske sygdomme, fødselsaftaleteam. Da vi er et universitetshospital behandler vi de gravide der i hht specialeplanen for højt specialiserede funktioner hører til, f.eks. ekstremt truende prætermt fødende, gravide med svær præeklampsi og derudover de medicinske syge (f.eks. gravide med diabetes, reumatologiske eller nyresygdomme). Vi har et godt og tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i regionen om disse patientgrupper.

Har du lyst og interesse kan vi tilbyde mulighed for forskning eller videreuddannelse indenfor lige netop dit område (f.eks. ekspertuddannelse eller subspecialisering)

Vi forventer en engageret kollega, der bidrager i den daglige klinik med en god arbejdsindsats, og som også er indstillet på at bidrage til den gode stemning og det gode samarbejde og humør, vi har i teamet.

I den daglige ledelse vil du referere til de 2 ledende overlæger i obstetrikken. Alt afhængig af anciennitet kan ansættelsen være som afdelingslæge eller som overlæge.

Afdeling D’s opbygning og funktioner
Målsætning
Afdelingen har som overordnede mål at:

  • sikre en høj kvalitet i klinik arbejde, forskning og udvikling, præ- og postgraduat undervisning, pleje samt service
  • skabe effektive og professionelle patientforløb
  • være en attraktiv arbejdsplads med et lærende miljø
  • have medarbejdere og ledere, der bygger samarbejde og ledelse på respekt, loyalitet, tillid og professionalisme.

Funktionsområde
Afdelingen er en af Region Syddanmarks fem specialafdelinger inden for gynækologi og obstetrik.
Lands- og landsdelsfunktionerne omfatter:

  • graviditet med komplicerende medicinske eller kirurgiske lidelser
  • prænatal diagnostik.
  • gynækologisk onkologi
  • infertilitet
  • embolisering af uterine leiomyomer
  • komplicerede tilfælde af prolaps og inkontinens

Organisation
Afdelingen er sektioneret i følgende interesseområder:

  • gynækologisk onkologi
  • almen gynækologi
  • urogynækologi
  • infertilitet
  • almen obstetrik
  • føtal medicin

Afdelingens lægebemanding

  • 41 overlæger
  • 19 afdelingslæger
  • 9 reservelæger i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik
  • 9 reservelæger med henblik på speciallægeuddannelsen i almen medicin.
  • 2 introduktionslæger

Af de 60 speciallæger er der 20 i det obstetriske team inklusiv føtalmedicin

Der var i 2023 ca. 4264 fødsler fordelt på Odense og Svendborg matriklen, ca. 32.000 ambulante obstetriske konsultationer, heraf ca. 5.000 på afdelingens akutte observationsafsnit. Ca. 25% af vores ambulante konsultationer er virtuelle.
Som undervisningsafdeling varetager afdelingen specialefunktioner, herunder regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Herudover indgår afdelingen i speciallægeuddannelsen, idet alle Region Syddanmarks uddannelsessøgende læger inden for specialet tilbringer 18 måneder på afdelingen som led i hoveduddannelsen. Afdelingen deltager endvidere i uddannelsen af læger i almen medicin.
Den, der ansættes i stillingen, vil have funktion inden for det alment obstetriske område. Hovedarbejdsstedet vil være i Odense men det forventes at man også deltager i vagt- og dagvagtsforpligtigelser på matriklen i Svendborg.

Det nuværende vagtberedskab i Odense består af 3 vagtlag med 2 speciallæger og en uddannelsessøgende læge i vagt. Der er yderligere en almen medicinsk læge/introlæge på hverdage til kl 18.00. I Svendborg er man 1 speciallæge i vagt med mulighed for tilkald af assistance til f.eks. sectio.

Kvalifikationskrav
Faglig bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de 7 beskrevne kompetenceområder.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Hør mere
For yderligere oplysninger om stillingen eller afdelingen kan ledende overlæge Christina Vinter ( mobil 21782118), ledende overlæge Lise Lotte Torvin Andersen ( tlf 20161924 mail lise.lotte.torvin ) eller Cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo kontaktes på tlf. 21153404

Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig, kan du læse om her: http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311. Region Syddanmark anvender prøvetid.

Du kan læse mere om os på www.ouh.dk.

Der er ansøgningsfrist den 28. januar 2025.

Afdeling: Gynækologisk obstetrisk Afdeling D - Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Speciallæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 28-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2718655//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.