Få opslag som dette inden alle andre

Medicinsk ambulatorium, Bornholms Hospital –søger sygeplejerske med erfaring indenfor kardiologi

Region Hovedstaden



Vi søger en sygeplejerske til medicinsk ambulatorie med primær funktion i det kardiologiske ambulatorium. Ansættelse i fast stilling på 37 timer pr. 1 marts 2025.

Ambulatorie 1 dækker de medicinske ambulante funktioner på Bornholms Hospital.

Det kardiologiske ambulatorium har 5 sygeplejersker tilknyttet. I vores kardiologiske ambulatorie vil du møde patienten i udredning, behandling og opfølgning for hjertesygdom, hvor vi bl.a udfører holtermonitorering, pacemakeraflæsning, arbejdsekg, ekkokardiografi og assisterer til transesophagale ekkokardiografier.

Vi varetager en del selvstændige opgaver og funktioner, i tæt samarbejde med tilknyttede læger, både faste læger og fra andre af regionens hospitaler.

I vores hjertesvigtsklinik og lipidklinik har vi patienter til opfølgende samtaler. Sygeplejerskerne har delegereret ordinationsret og står selvstændigt for medicinsk optimering. Derudover har vi også målrettet undervisning af hjertepatienter 2 gange årligt.

Invasive behandlinger henvises primært til RH, hvortil der er et udbygget samarbejde.

Vi har fokus på udvikling af telemedicinske løsninger i samarbejde med øvrige hospitaler.

Vil du være vores næste kollega?

Vi ønsker, at du er en erfaren sygeplejerske, gerne med en kardiologisk efteruddannelse.

Du skal have erfaring i hjertesygdomme og kendskab til hjerterehabilitering, og gerne med erfaring og interesse for at arbejde med koordinering af patient forløb.

Du skal kunne fungere selvstændigt med fokus på udvikling og service.

Du er stærk til at samarbejde på tværs af fag og specialer.

Patientundervisning er et væsentligt element i arbejdet, så god patientkontakt og gerne erfaring fra patientundervisning vil være en fordel.

Du vil indgå i en velfungerende personaleenhed og kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig et spændende job i vores kardiologiske team, samt gode kollegaer blandt afdelingens øvrige 20 engagerede sygeplejersker. Hos os vil du få en fælles introduktion til hospitalet, intern introduktion og oplæring i de specifikke opgaver.

Derudover bliver du en del af et engageret personaleteam med et tæt tværfagligt samarbejde.

Bornholms Hospital ønsker at styrke kvalitet, kompetenceudvikling, specialisering og samarbejde på tværs af organisationen.

Vores vision er at vi i ansættelsen kombinerer specialearbejdet med arbejde på vores sengeafsnit, der ligeledes rummer medicinske – kardiologiske patienter. Der planlægges 4-5 vagter hver 6 uge, dag/ aften/ nat efter aftale, heri indgår en weekend vagt.

Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionens Lønnings- og Takstnævn.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Hvis du kan se dig selv i dette miljø, og kan bidrage til et godt team så ser vi dig gerne som kollega. Så tøv ikke med at kontakte os for yderlig information.

Oversygeplejerske Dorte Hansen tlf. 38 67 10 07, mail: [email protected]

eller Chefsygeplejerske Niels Tobias Gredal tlf. 38671910, mail [email protected]

Ansøgningsfrist 23 januar 2025.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

Afdeling:

Lokation: Bornholms Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2718713//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.