Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsesparate sygeplejersker søges i uddannelsesstilling til intensivsygeplejerske pr. d. 1. marts 2025

Region Hovedstaden



Trives du i situationer, hvor kritisk syge patienter har behov for din hjælp?Er svaret ja, så søger vi lige nu sygeplejersker med to års erfaring, til specialuddannelsen i intensiv sygepleje på Bispebjerg Hospital.

Du får brug for din grundlæggende viden om sygepleje, og du vil opleve, at den basale sygepleje og den højteknologiske behandling går perfekt i spænd.
Intensivpatienter er forskellige, men én ting har de til fælles: De er i en livstruende situation og de har alle sammen pårørende, der skal hjælpes. Nogle gange skal du kunne arbejde fokuseret og hurtigt, andre gange motiverende, støttende og tålmodigt - altid skal du have din faglighed med dig.

”På intensiv afdeling har man mulighed for at komme hele vejen rundt om patienten, og arbejdet indeholder hele spektret af sygeplejen: Den basale pleje, den instrumentelle og akutte sygepleje samt den emotionelle sygepleje, hvor man tager sig godt af patienten og dennes pårørende i livets svære situationer. Vi står ofte i etiske dilemmaer og skal kunne balancere at kunne skalere op og ned i plejen og behandlingen af patienterne.” Lotte, intensivsygeplejerske på specialuddannelsen.

På intensivafsnittet på Bispebjerg, er vi en stor og velfungerende tværfaglig personalegruppe på 110 medarbejdere, der på skift passer op til 12 intensivpatienter. Patienterne er ofte komplekse, og kommer fra alle specialer: lungemedicinsk, neurologisk, kardiologisk, gastroenterologisk og akutmedicin.

85 % af vores sygeplejersker er specialuddannede, hvilket i hverdagen giver overskud til kollegial læring og sparring.
Ansættelsen sker i en uddannelsesstilling med henblik på gennemførelse af specialuddannelse for sygeplejerske til intensiv sygepleje (intensivsygeplejerske)

Uddannelsen påbegyndes, når du har opfyldt de formelle krav, kan vurderes klar til at påbegynde uddannelsen, og der er en plads i afsnittet til dette.

De formelle krav er:

  • Mindst to års fuldtids erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende. Heraf minimum 1,5 år fra somatiske sygehusafdelinger
  • 6 måneders gennemført introduktionsansættelse på et godkendt hoveduddannelsessted, som kan indgå i adgangskravet om de to års fuldtids erhvervserfaring
  • Hvis du bliver ansat som nyuddannet sygeplejersker eller som sygeplejersker med mindre end 1,5 års erhvervserfaring fra somatiske hospitalsafdelinger, kan erfaringen opnås på intensivafdelingen.

Det er et vilkår for ansættelsen, at uddannelsen gennemføres på den normerede tid. Når der foreligger uddannelsesbevis for bestået specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje, ophører ansættelsen og der kan herefter ansøges om fastansættelse i afdelingen som intensivsygeplejerske.

Ansættelsen forudsætter, at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for uddannelse af sygeplejersker i intensivsygepleje, jf. Sundhedsstyrelses bekendtgørelse nr. 396 af april 2017 om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensivsygepleje, Sundheds- og Ældreministeriet, 7. april 2017. Såfremt specialuddannelsen ikke gennemføres tilfredsstillende, vurderes der, om uddannelsesaftalen skal forlænges eller afbrydes.

Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyntagen til både afdelingens drift og formålet med uddannelsesforløbet.

Dit uddannelsesforløb bliver tilrettelagt af uddannelsesansvarlig sygeplejerske Annette Berit Larsen. Der er en forventning om, at du begynder på selve specialuddannelsen inden for et år. Du kan læse om uddannelsesordningen: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/karriere-og-kompetenceudvikling/sundhedsfaglig-specialisering/Sider/Specialuddannelse-i-intensiv-sygepleje-.aspx

Om dig:
Du har en professionsbachelor i sygepleje og har gerne to års erfaring som sygeplejerske, det er dog ikke et krav.

  • Du er motiveret for at indgå i et uddannelsesforløb
  • Du sætter en ære i at give god pleje og behandling til alle patienter
  • Du trives med en uforudsigelig arbejdsdag
  • Du er klar til at samarbejde og være en del af et hold

Om afsnittet:
Vi har sat læring og kollegial sparring i system

  • Vi har et godt og tæt lægefagligt samarbejde
  • Vi har en høj personaletrivsel med stærk faglig stolthed
  • Vi har funktion som MAT-kald og samarbejder med alle afdelinger på Bispebjerg Hospital.
  • Vi understøtter forskningsprojekter som en naturlig del af hverdagen.

Intensivafsnittet er en del af Anæstesiologisk afdeling. Afdelingen er velfungerende med et værdigrundlag præget af retfærdighed, forudsigelighed og helhed.

Hvis vi har gjort dig nysgerrig på uddannelsesstillingen, og du har lyst til at se afsnittet eller høre mere, er du velkommen til at ringe til:

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Annette Berit Larsen, tlf. 2360 1922,

Oversygeplejerske Christina Wood 2048 8827 eller

Oversygeplejerske Henriette Christensen tlf:2917 7883

Der er ansøgningsfrist d. 19. januar 2025, og vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 21. januar 2025.

Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på seks afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken og Akutlægebil. Læs mere påhttps://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2029 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Afdeling:

Lokation: Bispebjerg Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2718719//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.