Få opslag som dette inden alle andre

Bliv socialpædagogisk vikar i Psykiatrien – Skab tryghed og gør en forskel

Region Syddanmark


Vil du skabe positiv forandring i menneskers liv? Har du modet til at træde ind i psykiatriens udfordrende og givende verden? Så er denne stilling som tilkaldevikar i Vagtordningen Region Syddanmark det perfekte eventyr for dig!

Socialpædagogisk vikar i Vagtordningen
Som socialpædagog indgår du i et tværfagligt team omkring patienterne. Med din pædagogiske viden er du med til at skabe relationer til patienter og pårørende og sikre et trygt miljø under indlæggelsen. Du bliver en del af et dedikeret team på psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark, hvor fleksible arbejdstider og kompetenceudvikling giver dig mulighed for at udfordre dig selv og gøre en forskel hver dag.

"Jeg sætter stor pris på at arbejde som vikar for Vagtordningen, komme rundt på forskellige psykiatriske sygehuse og afdelinger, hvor jeg møder dygtige og engagerede kolleger, oplever gensidig og faglig sparing omkring kerneopgaven og patienterne i centrum i et andet regi end i retspsykiatrien, hvor jeg har mit daglige virke"

Sådan siger Martin, en af vores dygtige vikarer, der ved siden af sit faste arbejde som pædagog i Retspsykiatrien også tager vagter på psykiatriske afdelinger i hele Region Syddanmark. Dette giver ham mulighed for at bringe sine kompetencer i spil i praksis og bidrage aktivt til kerneopgaven i forskellige teams og arbejdsmiljøer.

Dine opgaver
Der vil være mangeartede opgaver, der vil variere, alt efter hvor du tager vagter, men opgaverne kan blandt andet indebære:
- hjælp til personlig hygiejne, måltider, samtaler og aktiviteter.
- Danne relationer til patienter og pårørende og er med til at skabe et trygt miljø under patientens indlæggelsesforløb.
- Observere og berolige patienter.
- Skabe relationer og arbejde med motivation hos patienten.
- Støtte patienter i at opnå livskvalitet, fællesskab og udvikling under indlæggelse.
- Varetage forefaldende arbejdsopgaver i afdelingen efter den ansvarshavendes anvisning
- Som fastvagt skal du holde øje med patienter, som har brug for konstant opsyn. Det kan f.eks. være urolige, psykotiske eller selvdestruktive patienter.

Vi tilbyder:
- Fleksibilitet: Mulighed for selv at bestemme, hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde – ideelt for dig, der ønsker et job som vikar ved siden af din faste stilling eller en god work/life balance.

- Kompetenceudvikling: Vikararbejdet giver dig friheden til selv at planlægge din arbejdstid og vælge de opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser. Samtidig vil du blive udfordret i nye og skiftende situationer, som styrker din evne til at arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt. Dette er ikke kun udviklende for din karriere, men også for dig som person.

- Erfaring og netværk: Erfaringen som socialpædagogisk vikar er en unik mulighed for at udvide dit netværk og få indsigt i tværfagligt samarbejde på psykiatriske afdelinger. Denne erfaring kan åbne døren til faste stillinger i psykiatrien eller andre dele af sundhedsvæsenet.

Det har du med i din rygsæk
Klinisk erfaring og faglig nysgerrighed: Du skal være uddannet socialpædagog med mindst ét års erfaring fra psykiatrisk afdeling på et sygehus. Det er en fordel med konflikthåndteringskursus/deeskaleringskursus, men ikke et krav. Vi søger dig, som er fagligt nysgerrig og motiveret for at udvikle dine kompetencer gennem varierende opgaver på de psykiatriske afdelinger i regionen.
Faglighed i praksis: Du bruger din uddannelse og faglighed til at skabe gode indlæggelsesforløb for patienterne i samarbejde med afdelingen. Du arbejder selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt, trives i tværfaglige teams og har lyst til at påtage dig nye opgaver.
Fleksibilitet og tilpasningsevne: Som vikar skal du kunne tilpasse dig varierende arbejdsvilkår, idet antallet af vagter kan svinge fra uge til uge. Vi søger socialpædagogiske vikarer, der er fleksible og villige til at tage vagter efter behov, og som er indstillede på at opdatere deres kalender med rådighed, ferie og andre aktiviteter regelmæssigt.
Ansvar og pålidelighed: Vi forventer, at du som vikar tager mindst én vagt hver anden måned og er pålidelig, når du har meldt dig til rådighed. Dette indebærer, at du tager de vagter, du bliver tildelt, og aktivt deltager i at byde ind på ledige vagter eller opretter en områdeprofil for at modtage relevante vagter.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende og relevante overenskomst mellem Danske Regioner og faglig organisation.
Læs mere om løn, tillæg og arbejdstidsregler på vores hjemmeside.

Vikarer, som skal have vagter i psykiatrien, skal være opmærksomme på at indholdet i den indhentede straffeattest i forbindelse med ansættelse i Vagtordningen, vil blive delt med Psykiatrisygehuset. Dette skyldes den retningslinje om indhentelse af straffeattester, som gælder for psykiatrien.

Er det dig?
Kan du se dig selv i ovenstående og har du lyst til at blive en del af Vagtordningen, så send ansøg via ”Søg stillingen” linket og vedhæft

  • Fyldestgørende CV,
  • en ansøgning indeholdende
    • motivation for at søge stillingen som vikar
    • referencepersoner fra din(e) seneste ansættelse(r), som vi efter aftale må kontakte. Referencepersonen skal være en som kender dig godt og kan give supplerende oplysninger om dig
  • uddannelsesbevis.

Vi afholder telefoniske samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt Uddannelses- og Rekrutteringskoordinator Pernille Culmsee på tlf. 29 11 19 88

Afdeling: Vagtordningen

Stillingsbetegnelse: Socialpædagog

Arbejdstid: 0-37 timer

Arbejdssted: Esbjerg, Middelfart, Odense, Svendborg, Vejle, Aabenraa

Ansøgningsfrist: 31-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2718896//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.