Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler søges til det specialiserede voksenområde

Køge Kommune



Brænder du for at arbejde med voksne med handicap, psykisk sygdom og social udsatte? – så har vi lige den rette stilling for dig, da vi søger en ny kollega til vores fagligt dygtige team af sagsbehandlere i Socialafdelingen.
Din profil er med en socialfaglig baggrund, og gerne med viden indenfor Serviceloven – herunder VUM-udredninger. Stillingen er en opnormering med fokus på at lave hyppige opfølgninger primært på botilbud efter § 107.

Vi søger en kollega, der ser det som en spændende udfordring at være med til at skabe en rigtig god arbejdsplads, hvor det er rart at være, og som alle kan være stolte af.

Hvem er vi?
Du vil blive en del af et engageret og kompetent team, der tager hånd om hinanden. Dine opgaver vil være at behandle ansøgninger og følge op på bevilliger efter Servicelovens paragraffer, bl.a. socialpædagogisk støtte, botilbud, BPA-ordninger, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt merudgifter.

Vi har desuden et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, kommunens andre afdelinger og forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere.

Sagsbehandlergruppen består af i alt 10 sagsbehandlere, en faglig koordinator, 2 flowkoordinatorer og er samtidig en del af et større fagligt fællesskab i en afdeling med 25 kollegaer, som består af et udekørende team, administrative medarbejdere samt konsulenter – herunder hjerneskadekonsulent.
Derudover er der også et tæt samarbejde med to sagsbehandlere i Åben Rådgivning samt de andre medarbejdere i teamet.

Hvem er du?
Din profil er med en socialfaglig baggrund og gerne med viden indenfor Serviceloven.

Vi leder efter en kollega der:

  • Har erfaring med og interesse for sagsbehandling i forhold til voksne udsatte og handicappede
  • Er god til at prioritere og planlægge arbejdsopgaver
  • Er konstruktiv og kan tænke utraditionelt
  • Er rigtig god til at formidle og dele ud af sin viden
  • Har fokus på det gode samarbejde og de løsninger der opstår i tværfagligheden
  • Har borgeren i centrum
  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler

Hvad tilbyder vi?

  • Fagligt udfordrende og spændende arbejdsopgaver
  • En stor kontaktflade til både interne - og eksterne samarbejdspartnere
  • Introduktionsforløb med kontakt til kollegaer og samarbejdspartnere
  • Muligheder for både faglig - og personlig udvikling
  • Et sagsbehandlerteam med et godt kollegialt fællesskab med plads til faglig sparring og humor
  • Fagdage, faglige cafeer m.m.

I Socialafdelingen har vi en dynamisk arbejdsmiljøgruppe, der har et stærkt fokus på den fortsatte udvikling af vores faglige fællesskab, et godt arbejdsmiljø og implementering af Køge Kommunes personalepolitiske pejlemærker som er: Åbenhed, ordentlighed, faglighed, indflydelse/ansvar og vækst/udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn ifølge gældende overenskomst.

Ansættelsen er 37 timer med flextid.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler og TR Louise Hansen tlf: 56 67 25 58, mail [email protected] eller sektionsleder Gitte Barlach tlf.nr. 20 46 41 58 eller mail [email protected].

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 5.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:
24. januar 2025
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. marts 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Hovedkontor: Torvet 1, 4600 Køge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2719192//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.