Product Compliance Specialist til BAUHAUS
Bauhaus
Brænder du for at sikre product compliance og høj kvalitet i produktmasterdata, og motiveres du af at kunne omsætte lovgivning til virkelighed? Så er dette job måske lige dig.
Vi søger en Product Compliance Specialist med fokus på overholdelse af producentansvaret og generel compliance. I BAUHAUS arbejder vi hver dag på at gøre vores kæmpestore sortiment endnu bedre. En af grundstenene til dette er et godt datafundament, og til denne opgave mangler vi en dedikeret kollega, der kan være med til at understøtte os i processen.
Om jobbet
Du bliver en del af et mindre team, der dagligt arbejder med product compliance. I dagligdagen arbejdes der tæt sammen med Masterdata for at sikre høj datakvalitet.
Din opgave bliver bl.a. at sikre, at BAUHAUS fortsat overholder de lovkrav, der er til vores brands og produkter. Du skal være med til at strukturere og definere, hvad der er vigtigt, samt hvad og hvordan vi skal prioritere fremadrettet i samarbejde med bl.a. Indkøb samt øvrige interessenter i virksomheden.
Du kommer til at referere til vores Masterdata & Logistic Manager, som du også har sparring med i dagligdagen. Vi forventer ikke, at du ved det hele, men erfaring med Product Compliance vil være en fordel.
At arbejde i Product Compliance/Masterdata teamet hos BAUHAUS er mere end bare en spændende stilling – det er et fællesskab med gode kollegaer, hvor vi virkelig kan mærke og se, at vores indsats gør en forskel.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
- Vedligeholde og videreudvikle indsamlingen af product compliance data
- Holde dig opdateret med nuværende og kommende lovgivning og udvikling inden for product compliance generelt, bl.a. emballagelovgivning, EUDR og GPSR
- Være med til at klarlægge, hvordan vores datastruktur harmonerer med lovgivningen samt, hvad der evt. kræves af systemudvikling
- Samarbejde med bl.a. indkøb og IT
Om dig
Grundighed og sans for detaljer er ord, der kendetegner dig, og du trives med et job, hvor fordybelse i regler og lovgivning samt kvalitet i data er en del af hverdagen. Du tager gerne ejerskab for dine opgaver, og du får mulighed for at sætte dit præg på dokumentationsprocesserne og sikre, at de er optimeret til fremtiden. Du vil få en ansvarsfuld rolle med stor berøringsflade på tværs af virksomheden.
Vi ser gerne, at du har:
- Erfaring og interesse for product compliance
- God erfaring med masterdata, datarapportering, dataregistrering eller lignende
- Erfaring med at forstå, implementere og formidle komplekse emner, såsom lovtekster og testrapporter både på dansk og engelsk – dansk- og engelskfærdigheder både skriftlig og mundtligt er nødvendigt
- Gode IT-færdigheder og erfaring med IT-værktøjer såsom MS Office. Kendskab til SAP S4 Hana, SAP REA vil også være en fordel
Er du interesseret, og vil du gerne vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte Masterdata & Logistic Manager, Trine Cravach på tlf. 21305212. Vi afholder samtaler løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Send ansøgning
Del på:
Region:
- Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Ansøgningsfrist:
02-02-2025
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Aarhus (Tilst)
Yderligere oplysninger fås hos:
Trine Carvach
Telefon: +45 21305212
Hjemmeside:
http://www.bauhaus.dk
Kontoradresse:
Anelystparken 16 8381 Tilst
BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder med mere end 300 varehuse i 19 lande. Vi åbnede det første varehus i Danmark i 1988 og er i dag repræsenteret i 18 byer.
Vores stærke position i markedet skyldes blandt andet, at vi tilbyder branchens største udvalg under ét tag til både håndværkere og private. For alle, som arbejder i BAUHAUS, har kunden altid førsteprioritet.
Vores Servicecenter ligger i Tilst ved Aarhus, hvorfra kædens administrative funktioner styres.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: