Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge i Akutmedicin

Region Syddanmark


Fælles Akutmodtagelse (FAM) Aabenraa på Sygehus Sønderjylland søger en klinisk arbejdende overlæge.

Du vil kunne ansættes som enten overlæge eller afdelingslæge afhængigt af kompetencer med tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men deltidsansættelse på min 80% kan evt. tilbydes, min. 2 aftennattevagter pr. måned må påregnes

Vi udvikler afdelingen i henhold til akutspecialets kompetencer med modtagelse af patienter fra alle specialer, og vi arbejder hen imod at kunne dække så mange vagter som muligt med speciallæger i akutmedicin og støtter derfor efteruddannelse og merituddannelser.

Hvem er du?

  • Du er speciallæge i Akutmedicin, eller evt. et andet relevant speciale f.eks. almen medicin, ortopædkirurgi, intern medicin
  • Du er interesseret i en varig stilling, hvor du kan gøre din indflydelse som speciallæge gældende og udvikle dig selv og afdelingen.
  • Du er glad for klinisk arbejde og god til at tænke flow og patientforløb.
  • Du har gode samarbejdsevner og sans for humor.

Om afdelingen
Fælles Akut Modtagelsen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa modtager på samlet 42 patientpladser akutte patienter fra alle specialer i et optagelsesområde med ca. 230.000 indbyggere.

FAM modtager patienter inden for specialerne intern medicin, kardiologi, kirurgi, ortopædkirurgi / traumer, gynækologi, urologi og neurologi, og vi har et tæt samarbejde med den psykiatriske akutmodtagelse, som fysisk ligger i FAM.

Børn med pædiatriske sygdomme modtages på den pædiatriske akutmodtagelse.

Sygehuset har en meget aktiv forskningsafdeling, hvor lederen er professor i akutmedicin, overlæge i afdelingen og aktiv i det kliniske arbejde. Vi understøtter klinisk forskning, hvor resultater kan omsættes direkte i hverdagen, og der vil være gode muligheder for egen forskningsaktivitet.

Afdelingen værdsætter godt klinisk arbejde og vægter uddannelse og udvikling højt, og vi engagerer os meget i uddannelsen af de kommende speciallæger i akutmedicin.

Arbejdsmiljø
Arbejdet på en akutmodtagelse inkluderer travle perioder og vagter. Vi er bevidste om de belastninger, som det fører med sig, og engagerer os i at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Om opgaven
Sammen med de øvrige speciallæger er du ansvarlig for patientforløbene i FAM, og derudover bidrager du med supervision og undervisning af uddannelsessøgende læger i forskellige stadier af deres uddannelse.

Vi ønsker os en kollega med gode samarbejds- og kommunikationsevner, som arbejder struktureret og handlingsorienteret, som sætter patienten først og desuden bidrager til godt arbejdsmiljø på afdelingen.

Vi er en afdeling med

  • En god teamånd og et fint samarbejde faggrupperne imellem
  • En meget engageret sygeplejegruppe
  • En god blanding af yngre og erfarne lægelige kollegaer med lidenskab for akutmedicin
  • Opmærksomhed på den enkelte medarbejders arbejdsbelastning
  • Korte kommunikationsveje og en nærværende ledelse
  • Mulighed for indflydelse
  • Uddannelse og forskning som en væsentlig del af konceptet

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2025, og ansættelsessamtaler afholdes efter individuel aftale, fortrinsvis i uge 4/2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Region Syddanmark og FAS/Yngre Læger.

Vurderingen sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning.

En ansættelse som overlæge er afhængig af en positiv faglig bedømmelse jvf. Region Syddanmarks regler.

Inden ansættelse vil vi bede om mulighed til at kunne indhente referencer.

Der indhentes ligeledes en børneattest inden en evt. ansættelse.

Vi besvarer gerne spørgsmål:
Cheflæge Eva Holtved
, tlf. 79 97 10 15

Uddannelsesansvarlig overlæge Mats Lindberg
, tlf. 79 97 11 22

Afdeling: Fælles Akut Modtagelse

Stillingsbetegnelse: Overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 16-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2719448//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.