Få opslag som dette inden alle andre

Senior Risikoanalytiker til Risk Management

ATP



Vil du spille en aktiv rolle i risikostyringen i en af Europas største pensionskasser? Kan du sikre sammenhæng og udvikling i vores risikostyringssystem? Og vil du indgå i en organisation, hvor fagligheden er høj, strukturen er flad, og dit bidrag er synligt fra første færd? Så er det dig, vi søger.

Vil du sikre god risikostyring på alle ledelsesniveauer?
ATP’s portefølje består af en bred vifte af aktiver – både likvide såsom obligationer, aktier, råvarer, kredit og derivater samt illikvide i form af fx ejendomme, unoterede aktier og infrastruktur. Det stiller krav til god risikostyring, og her kommer du ind i billedet.

I Risk Management har vi ansvaret for at sikre sammenhæng og udvikling i risikostyringssystemet. Det er os, der varetager ATP’s risikopolitik, og så er det en af vores kerneopgaver at udarbejde og udvikle diverse risiko-rapporteringer til ATP’s ledelse, bestyrelse og myndigheder. Risk Management er ét ud af tre teams i Risikostyring, og teamet sikrer det samlede overblik, mens de to andre teams har ansvaret for risikomodeller samt værdiansættelse af ATP’s investeringsaktiver.

Som Senior Risikoanalytiker er det dig, der:

  • deltager i tværorganisatoriske projekter indenfor risikostyring, som er med til at sikre sammenhængen mellem bestyrelsens anvisninger og den faktiske implementering i forretningen
  • udarbejder analyser som anvendes i diverse beslutningsoplæg til ledelsen indenfor risikostyringsområdet
  • udvikler relevant rapportering på alle niveauer
  • bidrager til at understøtte risikokomitéer, herunder kvalitetssikring af materiale og opfølgning på beslutninger.

Kan du fremhæve det væsentlige og stadig have forståelse for detaljerne?
Du har erfaring fra den finansielle sektor og/eller pensionsbranchen, hvor du har arbejdet med risikostyring, finansielle instrumenter og/eller ALM-analyse. Du har en videregående uddannelse inden for finansiering, matematik-økonomi eller økonomi.

Som person har du:

  • fornemmelse og forståelse for overordnede sammenhænge og processer inden for risikostyring
  • solide kommunikative egenskaber mundtligt såvel som skriftligt (dvs., at du kan fremhæve og formidle det væsentlige)
  • gode samarbejdsevner, så du kan samarbejde med alle niveauer i forretningen, særligt beslutningstagere.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Python, SQL eller andet kodesprog. Desuden anvender ATP Simcorp Dimension, hvorfor evt. kendskab hertil vil være en fordel.

Vil du arbejde med risikostyring i en af Europas største pensionskasser?
Som en del af Risk Management indgår du i Pensions & Investments og får en hverdag blandt 150 kolleger i en afdeling med store ambitioner.

I Pensions & Investments arbejder vi med ATP Livslang Pension, der er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på mere end 700 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension.

Risk Management består af seks erfarne kolleger. Vi er et team med høj faglighed og ugentlige møder, hvor der drøftes faglige emner med relevans for arbejdsopgaverne. Vi sørger for løbende overvågning og udvikling af risikostyringssystemet i ATP og udarbejder forretningsanalyser med fokus på det overordnede risikostyringssystem og samspillet med den daglige styring. Det gør vi for at understøtte væsentlige beslutningsfora og sikre god risikostyring på alle ledelsesniveauer med særligt fokus på bestyrelsens risikopolitik og investeringsmæssige retningslinjer.

Vi har en uformel omgangstone og højt humør, og vi ser frem til at få dig med på holdet.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag d. 26. januar. Når du uploader dit CV får du også mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Risk Management Kristian Fly Hedegaard på tlf. 6177 9968 eller mail [email protected].

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.

#LI-hybrid

Afdeling: Kongens Vænge 8 3400 Hillerød

Lokation: Hillerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ATP



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ATP

Hovedkontor: Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød

ATP er meget mere end pension. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark, da vi administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger, som er med til at sikre grundtryghed for de fleste.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2719517//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.