Pædagog til Voksne med Handicap, Bofællesskabet Sønderhaven
Ballerup Kommune
Kunne du tænke dig, at arbejde på en lille døgninstitution med mennesker, der er udviklingshæmmet, og fortrinsvis i aftenvagter, så har vi stillingen til dig. I Sønderhavens bofællesskab bor tolv bofæller med hvert deres støttebehov. Fælles for alle der bor her, er at de føler sig set og hørt, samt forstået og respekteret for den man er. Derfor er det vigtigt, at man er i stand til at se mennesket bag diagnosen.
Dine vigtigste opgaver
Dine arbejdsopgaver er bl.a. at løse udfordringer i relation til den enkelte beboer og støtte og motivere beboerne i de daglige gøremål med henblik på at, gøre den enkelte mere selvstændig i eget liv. Du bliver medansvarlig for gennemførelsen af de pædagogiskeplanlagte aktiviteter, som aftales på teammøderne. Herunder at lave aftensmad med borgerne, tøjvask, lægebesøg, gåture, cykelture, købe ind og mange andre aktiviteter og gøremål.
Derudover skal der løbende dokumenteres på alle vores skønne borgere, hvorfor dette er en del af kerneopgaven.
Vi tager bl.a. på sommerferie med overnatning og endagsture med vores skønne beboere. Derudover er der en række traditioner i huset, og vi har plads til flere gode ideer.
Vi har et godt og solidt samarbejde med de pårørende.
Vi modtager neuropædagogisk supervision flere gange om året, hvor vi sammen bliver faglig klædt på til neuro- pædagogisk intervention.
Vi har 3 borgere, der har brug for fuld støtte i forhold til hygiejne, herunder bad, toilet, påklædning og spisning. Så det er vigtigt, at du har en høj etik omkring dette.
I hverdagen arbejdes der med, at udvikle beboernes sociale, personlige kompetencer med henblik på, at de bliver så selvhjulpne og selvstændige som muligt. Det er vigtigt, at støtte beboerne i, at tage selvstændige initiativer, at sige til og fra, og i at give udtryk for deres ønsker og meninger. Der arbejdes således med høj grad af selvbestemmelse og medinddragelse. Beboerne er fordelt på to etager med seks boliger på hver etage.
Dine kompetencer
Vi søger en kollegaer, som ønsker at være en del af et dynamisk team, og som kan bidrage fagligt og personligt både til vores beboere og også til personalegruppen.
Du må gerne have erfaring/kompetencer indenfor Neuro-pædagogik, Low arousal samt TEACCH eller anden solid faglig baggrund. Men dette er ingen betingelse, da flere af dine kommende kollegaer kan sidemandsoplære dig. Derudover forventes det, at du har empatioverblik og humor. Du skal have mod på at udvikle og fastholde en høj kvalitet i opgaven. Du kan dokumentere dit arbejde og har eventuelt kendskab til Nexus. Derudover skal du være klar på lidt blandende vagter, hvoraf de fleste ligger om aftenen, derudover er der weekendvagter hver 2 eller 3 weekend. Vi forsøger altid, at imødekomme eventuelle ønsker til en arbejdsplan.
Det får du hos os
12 skønne beboere og en masse gode og engagerede kollegaer. Her er en dejlig atmosfære, hvor der er plads til mange grin. Derudover er der masser af omsorg for både hinanden og vores borgere. Så ud over en høj faglighed er medarbejderne nysgerrige, hjertevarme, engagerede, og de arbejder med en anerkendende tilgang. Du kan se frem til et meningsfyldt arbejde, hvor du får en grundig introduktion til dine opgaver og indflydelse på din arbejdsdag.
Hvem er vi
Målgruppen på bofællesskabet er beboere med bl.a. udviklingshæmning, autisme, cerebral parese, Downs syndrom samt forskellige former for kommunikations handicap, hvor enkelte har betydeligt svært ved at kommunikere, og andre har et verbalt sprog. Nogle skal have støtte og hjælp til mange forskellige personlige og praktiske ting, hvor andre klarer mange ting selvstændigt. Der er således en stor diversitet i målgruppen.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Daglig leder Elisabeth Simonsen på telefon 2516 9760.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025.
I Ballerup Kommune holder 2 samtaler. Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 21. januar 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: