Få opslag som dette inden alle andre

Rynkevangskolens inklusionscenter søger pædagog

Kalundborg Kommune



Er der fyldt godt op i din pædagogiske værktøjskasse og ønsker du at arbejde for og med de yngste børn i et specialiseret skoletilbud? Så skal du skrive din ansøgning nu, hvor vi har en ledig plads i et stærkt team af lærere og pædagoger.

Om jobbet
Inklusionscentret på Rynkevangskolen er et specialpædagogisk tilbud hvortil der visiteres børn fra hele Kalundborg Kommune.

Da vi arbejder ud fra et princip om at relationen til eleverne skal være det bærende element, tilstræber vi at dække fagrækken og de pædagogiske indsatser med så få voksne som muligt. Du vil dermed få et tæt samarbejde med en lærer i næsten alle timer, da I kommer til at udgøre det primære klasseteam.

Jobbet indeholder blandt andet:

  • Skabelse af anerkendende og rummeligt læringsmiljø.
  • Relationsarbejde og samarbejde – med elever, som har det svært og deres forældre.
  • Planlægning og gennemførelse af pædagogiske tiltag og indsatser.
  • Systematisk dokumentation og arbejde med udviklingsplaner og elevsager.
  • Fritidspædagogiske indsatser ved behov

Du vil som udgangspunkt skulle indgå i teamet omkring en af vores indskolingsklasser, men vi hører gerne fra dig, hvis du har spidskompetencer og præferencer for andre årgange. Der kan jo åbne sig andre muligheder, hvis det lige netop er dig, vi ønsker ombord.

Rynkevangskolen er tosporet med 380 elever i almenskolen og et af Kalundborg Kommunes inklusionscentre ligger på skolen og har cirka 75 elever. Der er et veludviklet teamsamarbejde, hvor vi er organiseret i afdelingsteam og klasseteam. Der er gode og rummelige fysiske rammer på skolen. Skolen er nem at komme til også med offentlig transport.

Din profil
Eleverne visiteres til inklusionscentret på baggrund af mange forskellige udfordringer. Fælles for dem alle er, at de har haft svært ved at indgå i de almene aktiviteter i dagtilbud og i folkeskolen.

Derfor søger vi en pædagog, der i høj grad har mod på at engagere sig i det specialpædagogiske arbejde såvel som undervisning i det, vi kalder Socialfag, som er understøttende undervisning målrettet klassens behov. Du er mulighedsopsøgende og ressourcefokuseret i dit arbejde og samarbejde med alle dine samarbejdspartnere.

Desuden har du et stærkt blik på kerneopgaven og navigerer smidigt og venligt i en omskiftelig hverdag.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig et spændende job i et udviklende læringsmiljø. Du har mulighed for at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind. Vi prioriterer faglig udvikling. Dine nye kolleger er glade for:

  • Godt kollegialt miljø og meningsfulde opgaver
  • Arbejdstiden er som udgangspunkt placeret uden om skolernes ferier.
  • Gode sparringsmuligheder med ledelse og eksterne vejledere.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling pr. 1. marts 2025. Løn efter gældende overenskomst og forhåndsaftaler i Kalundborg Kommune.

Vi har aftale om flekstid.

Hvis du vil vide mere
Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Afdelingsleder Helle Hansen tlf. 2032 1975, mail: [email protected] eller viceskoleleder Tine Olsen tlf. 2913 1615, mail tiao@kalundborg .Mail tjekkes efter den 5/1-25.

Ansøgning
Skriv din ansøgning nu og send den senest den 19. januar 2025.

Vi afholder samtaler torsdag den 23. januar 2025 fra kl. 15.

Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis sendes elektronisk via digitalt link.

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Kalundborg

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

19. januar 2025

Ansættelsesdato:

1. marts 2025

Kontakter:

Helle Susanne Hansen
Afdelingsleder

[email protected]

+45 59 53 55 53

+ 45 20 32 19 75

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Hovedkontor: Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2719668//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.