SENIOR BI UDVIKLER MED PASSION FOR DATAMODELLERING OG DATADREVNE BESLUTNINGER
SEGES Innovation P/S
Er du vild med data, og har du en stærk evne til at skabe struktur og mening i komplekse datasæt? Vi søger en BI-udvikler, der vil bidrage til at udvikle løsninger, der styrker beslutningsprocesserne i landbruget – med primært fokus på datamodellering.
Hos os vil du arbejde med klassiske Data Warehouse-discipliner som SQL, facts, dimensioner og moderne teknologier som Azure og DataBricks Data Lakehouse. Dit hovedansvar vil være at designe og opbygge semantiske datamodeller i Tabular Editor, men hvis du har lyst, er der også mulighed for at arbejde mere med visualisering og præsentation af data i Power BI i tæt samarbejde med vores kunder.
Hvis du er nysgerrig på at udvikle dig fagligt og trives i krydsfeltet mellem teknologi og forretning, så er det dig, vi leder efter!
Et it-job med mening
SEGES Digital er SEGES Innovations digitale forretningsenhed. Vi er en førende organisation inden for udvikling af digitale løsninger til landbrugs- og fødevareområdet, og dedikerede til at forbedre landbrugs- og fødevaresektoren gennem innovative digitale løsninger baseret på vores enorme datagrundlag.
Forretningsenheden Digital består af ca. 170 medarbejdere, der sammen med resten af SEGES Innovation er drevet af vores mission om at sikre fremtidens bæredygtige fødevarer. Det gør vi gennem forskning, innovation og digitale værktøjer, der optimerer og transformerer landbrugs- og fødevaresektoren igennem den grønne omstilling af erhvervet.
Om stillingen
Du vil blive en del af et stærkt og velfungerende BI team, hvor samarbejde, sparring og arbejdsglæde har høj prioritet. Teamet har til opgave at bygge og vedligeholde BI løsninger til landmænd og andre interessenter omkring en bedrift f.eks. dyrlæger og mejerier. Data har vi masser af – f.eks. har vores nuværende Data Warehouse 85 fact tabeller og 60 dimensioner og landbruget generer dagligt store datamængder. Som BI udvikler får du en central rolle i at være med til at skabe en state of the art dataplatform, i tæt samarbejde med vores Data & Analytics afdeling, hvor vi sikrer at der kan laves spændende og vigtige analyser til gavn for den grønne omstilling. Du vil også spille en vigtig rolle i udviklingen af nye løsninger i tæt samarbejde med vores faglige kolleger i Innovation og Digital samt eksterne kunder som f.eks. mejerier og slagterier.
Din rolle
Som BI Udvikler vil du få et bredt ansvarsområde med fokus på BI platformen, der understøtter vores løsninger. Du vil hovedsageligt arbejde med:
- Refinement, modellering og design af udviklingsopgaver/-projekter
- Udvikling og vedligeholdelse af eksisterende løsninger
- Udvikling af nye features og opgradering af BI platformen
- Fejlsøgning og -rettelse i forbindelse med incidents
Hvad vi drømmer om...
Du har fem+ års erfaring med SQL og datamodellering i lignende stillinger og har arbejdet med større, komplekse løsninger. Du er stærk i modellering, design og udvikling, har en pragmatisk tilgang, der gør dig i stand til at finde den rette balance mellem teori og praksis. Måske har du også en drøm om at visualisere data i Power BI.
Du har en hurtig indlæringsevne, når det kommer til både domænet, teknologier samt de værktøjer og processer, vi anvender. Du er vant til at arbejde i et agilt team, hvor fællesskab og tværfunktionelt samarbejde er nøglen til succes.
Derudover ser vi gerne, at du har:
- Erfaring med opbygning og vedligehold af Data Warehouse og dimensionel modellering efter Kimball’s principper.
- Solid erfaring med SQL
- Erfaring med MS SQL Server og tilhørende BI stak
- Kendskab til Databricks og Python
- Kendskab til Azure dataplatform
- Erfaring med GIT og DevOps
- Evne til at udforske, analysere og forstå komplekse datastrukturer
- Du har erfaring med hele udviklingslivscyklussen
- Du er teknologiadaptiv og bevæger dig komfortabelt gennem hele BI teknologi-stakken
- Du kan kommunikere tekniske koncepter til både tekniske og ikke-tekniske interessenter
Hvad vi tilbyder
I SEGES Innovation tilbyder vi dig en karriere med mening. Vores innovation og viden gør en stor forskel i at skabe en bæredygtig fødevareproduktion. Vores specialister arbejder med alt fra klima og miljø, planter, husdyr og digitale løsninger til vækst og vidensformidling.
Sammen bidrager vi til de løsninger, der gør landbruget og fødevareproduktionen endnu mere bæredygtig. Vi er 500 kolleger, der brænder for det, vi arbejder med. Vi omsætter for omkring 630 millioner kr. årligt.
I det digitale område af SEGES Innovation arbejder vi agilt med digitale produkt teams, der primært arbejder med SCRUM og hvis vi i al beskedenhed selv skal sige det er hamrende gode, men også kan blive bedre. Du får derfor mulighed for at sætte dit aftryk på organisationens fremtidige udvikling.
Vi tilbyder derudover en attraktiv lønpakke, fleksible arbejdsbetingelser og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Ansøg nu
Lyder det interessant og kan du se dig selv i stillingen, så send ansøgning og dit CV snarest. Vi afholder samtaler løbende.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om SEGES Digital her: https://segesinnovation.dk/landing-pages/et-it-job-med-mening/.
Du kan se en tv-serie om, hvordan det er at arbejde i SEGES Digital, her: https://segesinnovation.dk/landing-pages/kodernes-kamp/.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte enten People Lead Anders Bak Jensen på 2423 3778 / [email protected] eller Product Owner Tine Hejgaard Sørensen på 2926 8789 / [email protected].
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Lokation:
Aarhus N
Ansøgningsfrist:
Løbende Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Anders Bak Jensen
People Lead
24233778
Tine Hejgaard Sørensen
IT Specialkonsulent
29268789
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: