Nære børnerelationer og inspirerende pædagogik: Bliv en del af vores mangfoldige børnehus
Aarhus Kommune
For enden af trappen med giraffen og ♫en marcherende elefant ♫ ligger vores vuggestue i Børnehuset Frydenlund, hvor de voksne altid er en del af legen. Her mangler vi en pædagog fra 1. februar 2025, der også har lyst til det.
Det er hos Larverne, du skal være og Megan er din nærmeste samarbejdspartner sammen med en medhjælper Anna. Megan er blandt meget andet 100-metermester i hverdagspædagogik.
På Larverne er der 10 børn, hvilket giver rig mulighed for at opbygge nogle tætte og udviklende relationer til de enkelte børn samt deres forældre. Der er i høj grad mulighed for at selv at præge sin hverdag på stuen og komme med kreative idéer til læringsmiljøer, aktiviteter eller andet, som understøtter vores børnesyn og udfolder din faglighed og spontanitet.
I øjeblikket er vi f.eks. optaget af at bruge lys i vores pædagogik. Vi har fået installeret spotlys og strømskinner på stuerne, så lysene kan flyttes, eller der kan sættes spot på togbanen, dukkekrogen eller læsehjørnet.
Da vi er et stort hus, er der mange muligheder, der er lejlighed til at prøve noget forskelligt. En stor del af vores pædagoger har været i huset i mange år.
Hver fjerde uge er onsdagen nemlig dedikeret til 5.5 times forberedelse, så du sammen med din kollega kan dykke ned i det, I mener er væsentligt. Her er der også sparring med den pædagogiske leder.
Her planlægger vi blandt andet ture, hvor vi, i vores ladcykler, ruller børnene ud til vådområderne ved Vestereng og kigger på insekter eller til Botanisk Have for at tumle. Vi gør meget ud af, at der skal være et pædagogisk formål med en tur. Derfor kan det sagtens være nok at tage to børn med for at opbygge en tættere relation.
På legepladsen er der også plads til det grov- og finmotoriske. Foruden små hegn af hække, balanceredskaber, rede gynge og en stor sandkasse, er små låsesystemer monteret på væggen og et vandløb, hvor børnene kan lege med vand.
Vi vil gerne have at medarbejderne udvikler sig fagligt, og der er stor opbakning til, hvis en medarbejder ønsker efteruddannelse eller kurser.
Der er en fast tilknyttet sprogvejleder i dagtilbuddet, og vi har stærke samarbejder med blandt andet PPR.
Lidt af det praktiske
Børnehuset Frydenlund ligger en kort cykeltur fra Aarhus C, og der er parkering lige ved døren.
Om du er nyuddannet, erfaren eller har kompetencer fra et andet pædagogisk felt, er ikke så vigtigt. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang.
Børnehuset Frydenlund er en integreret institution med både vuggestue og børnehave, der tilsammen rummer ca. 100 børn.
Vi er beliggende i et område, hvor alle sociale lag, uddannelsesniveauer, bolig- og familieformer er repræsenteret, vores institutions sammensætning afspejler området. I institutionen har vi ca. 50 % børn med dansk som andetsprog.
Vi har frokostordning, så der er frisklavet, varm mad hver dag til børnene.
Vi vil holde samtaler løbende, så tænker du, det her er lige dig, så skynd dig at sende en ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du synes, du kan se dig selv i noget af ovenstående, så er du mere end velkommen til at kontakte pædagogisk leder Bettina Bech på 29 20 43 28 eller sende en ansøgning.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 17. januar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Børnehuset Frydenlund
Ansøgningsfrist: 17 January 2025
Placering: Fuglebakkevej 62, 8210, Aarhus V
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: