Få opslag som dette inden alle andre

Ressourcepædagog til Lejre Kommunes ressourceteam 37 timer ugentligt (genopslag)

Lejre Kommune



Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue)

I Lejre Kommune har vi en stærk ambition om at skabe stærke og inkluderende børnefællesskaber i vores dagtilbud. For at nå dette mål arbejder vi ud fra et fællesskabende mindset og bruger NEST-pædagogikken som en central del af vores pædagogiske tilgang. NEST-pædagogikken understøtter børns udvikling ved at anerkende, at børn altid gør deres bedste – når det ikke lykkes, er det de voksne, der skal ændre deres tilgang. Hvis du ikke kender NEST-pædagogikken på forhånd, vil du blive grundigt introduceret til den ved opstart.

Om jobbet
Som ressourcepædagog i Lejre Kommune bliver du en aktiv medspiller i det pædagogiske arbejde, hvor du støtter det pædagogiske personale i at skabe de bedste læringsmiljøer for alle børn. Sammen med kollegerne vil du arbejde med at fremme børns trivsel og læring ud fra den styrkede pædagogiske læreplan.

Som ressourcepædagog er du med til at facilitere og understøtte pædagogisk udvikling på tværs af dagtilbuddene. Dine arbejdsområder vil inkludere:

  • Udvikling af pædagogisk praksis: Du er med til at udvikle og forbedre pædagogisk praksis gennem sparring, vidensdeling og direkte pædagogisk arbejde med børn og personale.
  • Individuelle og gruppespecifikke indsatser: Du arbejder med børn og børnegrupper i forhold til deres trivsel og udvikling, altid med fokus på det enkelte barns behov og potentialer.
  • Tværfagligt samarbejde: Du deltager aktivt i tværprofessionelle samarbejder og arbejder ud fra pædagogiske handleplaner.
  • Professionel læring: Du har et skarpt blik for det pædagogiske personales faglige udvikling og understøtter deres professionelle læring i arbejdet med børnene.
  • Praksisnær tilgang: Du vil bruge en stor del af din arbejdstid tæt på børns hverdag og sikre, at arbejdet er tæt knyttet til praksis, hvilket indebærer transport mellem flere arbejdssteder.

Om dig
Vi søger en ressourcepædagog, der brænder for det praksisnære pædagogiske arbejde og ønsker at være med til at skabe stærke børnefællesskaber. Du skal kunne arbejde systematisk og reflekterende, og have fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor både børn og voksne trives.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet pædagog med erfaring fra 0-6 års området og gerne har specialpædagogisk viden og erfaring.
  • Har stærke relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder.
  • Er i stand til at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper.
  • Har et ressourceorienteret børnesyn, hvor du ser potentiale i hvert barn og arbejder målrettet på at udvikle det.
  • Trives med en stor grad af selvstændighed og kan planlægge dit arbejde og dine opgaver effektivt.

Om os
Som en del af Lejre Kommunes ressourceteam bliver du en del af et erfarent og dedikeret team på 9 ressourcepædagoger. Vi mødes regelmæssigt til både faglige sparringsmøder og kollegial supervision, hvor vi understøtter hinanden i det daglige arbejde.

Vi arbejder systematisk med at udvikle vores pædagogiske praksis og har fokus på at styrke vores faglige kompetencer. Vi værdsætter et godt samarbejde og har fokus på social kapital, hvor vi både skaber et trygt arbejdsfællesskab og samtidig har plads til at have det sjovt sammen.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende rolle med mulighed for faglig udvikling.
  • Et tværfagligt arbejdsfællesskab med fokus på kvalitet, samarbejde og læring.
  • Mulighed for at optjene timer til fri ved lukkedage via vores kvartalsnorm.
  • Introduktion og oplæring i NEST-pædagogikken og mulighed for løbende faglig udvikling.

Er du klar til at gøre en forskel i Lejre Kommunes dagtilbud?
Vi ser frem til at høre fra dig og håber, at du vil være med til at styrke børns trivsel og udvikling i vores fællesskab.

Løn og ansættelse
Stillingen er ledig fra den 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansættelsessamtalerne finder sted den 29. januar 2025 i tidsrummet fra kl. 8.30 til kl. 12.

Du får besked om, hvorvidt du vil blive indkaldt til samtale den 27. januar 2025.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af ressourceteamet Anette Nygaard Bang på tlf. nr. 2482 2147.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 26. januar 2025 kl. 18:00.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lejre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lejre Kommune

Hovedkontor: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2719958//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.