Få opslag som dette inden alle andre

IT-udvikler til Azure-integrationer med fokus på forretningsprocesser

Per Aarsleff A/S



I Aarsleff udvikler og ibrugtager vi flere og nye it-løsninger, der hver dag bidrager til procesoptimeringer og understøtter vores digitale strategi. Her har vi brug for dig, der evner at arbejde på tværs i det vigtige arbejde med at sikre vellykkede integrationer.

Få en central og vigtig rolle i vores digitale udvikling
Vi søger en dygtig kollega til vores integrationsteam, hvor vi arbejder med ny teknologi og struktur for vores fremtidige dataintegrations-hub, der skal understøtte vores mange selskaber og er en central del af vores datainfrastruktur.

Hovedværktøjer er AIS (Azure Integrations Services), herunder Azure Functions og Logic Apps, API Management, Bicep, CI/CD-pipelines, .NET, C# og mange flere, der skal benyttes og orkestreres optimalt for at understøtte vores meget innovative afdelinger og selskaber.

I integrationsteamet skal du arbejde tæt sammen med it-arkitekterne, vores eksterne strategiske partner og ikke mindst applikationsejerne.

Fokus på robuste integrationer og stærkt samarbejde
Som udvikler i integrationsteamet får du en nøglerolle i opbygningen af den kommende integrations-hub. De primære arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • At kode robuste integrationer ud fra egne designoplæg og estimater, så den videre support kan håndteres af forretningens superbrugere eller Servicedesk.
  • At holde en løbende og god dialog med rekvirent og eventuelle slutbrugere, som er dine kolleger i vores udførende afdelinger.
  • Følge og udvikle vores developer guidelines, der understøttes af DevOps og Visual Studio.

Dine muligheder og forventninger
Aarsleff Koncern-it er en voksende afdeling på 70 medarbejdere, der understøtter en stor koncern med mange selskaber. Det betyder, at vi kan tilbyde dig:

  • Høj grad af medbestemmelse i teknisk design og valg
  • Tekniske opgaver, der vil holde dig engageret i en kompleks forretning
  • En varieret hverdag i en it-afdeling med et højt aktivitetsniveau og dygtige kolleger
  • Deltagelse i digitaliseringsrejsen, der er højt prioriteret af ledelsen.

For at begå sig godt i rollen er det derfor vigtigt, at du kan etablere et godt samarbejde såvel internt i it-afdelingen som udadtil i forretningen, og at du er nysgerrig, innovativ og dygtig.

Du har en relevant videregående it-uddannelse og minimum 2 års erfaring med udvikling af integrationer, optimalt fra .NET og C#, og med praktisk indsigt fra udvikling i et Azure-miljø samt API Management.

Du taler og skriver dansk flydende og behersker engelsk på et professionelt niveau.

Lyder det som noget for dig?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 26. januar 2025. Hvis du har spørgsmål, så kontakt teamleder Vibeke Tjell pr. sms på 2057 1545.

Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

Afdeling:

Lokation: Vest Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Per Aarsleff A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Per Aarsleff A/S

Hovedkontor: Hasselager Allé 5, 8260 Viby

Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri. Koncernen består af en portefølje af selvstændige selskaber med hver deres særlige kompetencer. Vi opbygger langvarige partnerskaber med kunder og partnere med henblik på at effektivisere vores ydelser og tilfører desuden kundernes projekter værdi ved tidlig involvering. Vores aktiviteter inden for fundering og opgravningsfri rørfornyelse er stærkt internationaliserede. Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 medarbejdere.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2720043//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.