Kundemedarbejder til Support Privat Himmerland i Skørping
Sparekassen Danmark
Vores privatafdelinger i Region Himmerland har brug for en ny kollega, der er serviceminded og bidrager til de gode kundeoplevelser.
Hvis du har færdigheder inden for produktion og support, så har vi jobbet til dig.
"Afdelingen i Skørping er uformel, fyldt med godt humør og har et bredt kompetenceniveau.
Vi sætter en ære i at udføre opgaverne til tiden og give en god kundeoplevelse. Vi assisterer og forbedrer hinanden i dagligdagen,
hvilket skaber værdi for den enkelte medarbejder, sparekassen og ikke mindst kunderne",
siger Afdelingschef Gitte Thorsø Pedersen.
Det får du
Vi er i alt 25kollegaer i Support Privat Himmerland, som er fordelt i regionens privatafdelinger. Region Himmerland består af vores privatafdelinger i Viborg, Aalestrup, Aars, Støvring, Suldrup, Løgstør, Nibe og Skørping, samt tre erhvervafdelinger i Aars, Rebild og Viborg.
Vi tilbyder dig en uformel arbejdsplads, hvor vi vægter kollegaskab, trivsel, humor og arbejdsglæde højt, ligesom vi altid er klar til at hjælpe hinanden, når der er brug for det.
Jobbet som kundemedarbejder giver dig plads til at træffe beslutninger baseret på sund fornuft og muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt.
Sammen skaber vi en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Dit job
Du bidrager til, at alle kunder føler sig velkomne i sparekassen, uanset om det er pr. telefon, mail eller i afdelingen. Herudover spænder opgaverne vidt – alt fra at bidrage til at få nye kunder landet godt i sparekassen, kundernes køb/salg af ejendom, omlægning af realkreditlån med videre til at assistere rådgiverne med at få eksisterende kunders forretninger ført ud i livet.
Din profil
Du arbejder i dag som kundemedarbejder, specialist, kunderådgiver eller har anden finansiel uddannelse.
Vi forestiller os, at du:
- sætter en ære i, at tingene er i orden
- er god til at planlægge din tid effektivt
- besidder initiativ og en fremadskuende mentalitet
- trives med at arbejde på egen hånd såvel som i team
- har allround faglig viden om finansielle ydelser.
Hvis du har erfaring med boligsager, vil det også matche opgaverne, der løses i teamet.
Vi forventer, at du bidrager med dine værdier, deler dine erfaringer, samt medvirker til et godt kollegialt og fagligt miljø.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 349.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 63 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Gitte Thorsø Pedersen
Afdelingschef
Tlf.: 96575113
Mobil.: 30354054
[email protected]
Tina Sondrup Andersen
Regionsdirektør
Tlf.: 96575201
Mobil.: 23710608
[email protected]
Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: