Studentermedhjælper til kommunikation og formidling til Bandim Health Project
Syddansk Universitet (SDU)
Er du vores nye studentermedhjælper? Forskningsgruppen Bandim Health Project, Syddansk Universitet, København, søger en studentermedhjælper.
Interesserer du dig for kommunikation, formidling og planlægning af events– og vil du bruge dine kompetencer fra dit studie i praksis, er du måske vores nye studentermedhjælper. Forskningsgruppen Bandim Health Project søger en studentermedhjælper til ansættelse snarest muligt.
Om dig:
Du er studerende på en sundheds-, kommunikations- eller samfundsvidenskabelig uddannelse (f.eks. Folkesundhedsvidenskab, Medier- og journalistik, Informationsstudier, Sociologi, Medicin eller Global sundhed).
Du behøver ikke at være studerende ved SDU.
Vi ser gerne at du:
- Har gode skriftlige færdigheder
- Er flydende på dansk og engelsk
- Er struktureret og god til at planlægge
- Har erfaring med formidling via SoMe
- Har et godt øje for at sætte ting pænt op grafisk
- Er lidt af en blæksprutte, der kan lide at have mange bolde i luften på én gang
Om Bandim Health Project:
Bandim Health Project, Danmark er fysisk placeret på Statens Institut for Folkesundhed, Studiestræde, København. Vi hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Klinisk Institut på SDU.
Vi er førende indenfor forskning i uspecifikke effekter af vacciner. En del af vores forskning udføres fra vores forskningsstation i Guinea-Bissau i Vestafrika, men stillingen som studentermedhjælper er på vores kontor i København.
Din hverdag hos os:
Vi kan tilbyde en arbejdsplads i det centrale København, med gode kollegaer og med stor fleksibilitet ift. arbejdstilrettelæggelse.
Du vil blive en del af en ambitiøs forskningsgruppe, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et godt arbejdsmiljø højt. Vi brænder for vores felt, så vi søger en medarbejder, der synes at vores forskning i global sundhed og vacciner er spændende.
Du vil kunne bruge din viden og dine kompetencer fra dit studie i praksis, med at skrive udkast til SoMe opslag og nyhedsbreve, udføre administrative opgaver samt hjælpe med det praktiske i forbindelse med forberedelse og afvikling af netværks møder og konferencer.
Vi forventer ikke at du kan det hele når du starter, vi sørger for grundig oplæring og giver dig mulighed for at udvikle dig i stillingen.
Praktiske oplysninger:
Du skal i gennemsnit kunne arbejde 10-14 timer om ugen. Vi er fleksible med hvornår timerne lægges, og vil gerne tage hensyn til din undervisning og eksamensperioder.
Stillingen er tidsbegrænset til et år, med mulighed for forlængelse.
Arbejdssted: Studiestræde 6, 1455 København K.
Har du spørgsmål kan du kontakte Professor Christine Stabell Benn, E-mail: [email protected], tlf. (WhatsApp) +45 25 88 39 64.
Ansøgningsfristen er d. 01.02.2025, kl. 23:59.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: København, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: