Leder af afdelingsrådgivningen
Boligforeningen AAB
Er du en dygtig leder med passion for beboerdemokrati og almene boliger? Vil du stå i spidsen for et dedikeret team og være med til at styrke vores 110 boligafdelinger? Så er du måske vores nye leder af afdelingsrådgivningen. Din opgave bliver at understøtte AAB’s beboervalgte ildsjæle i deres daglige arbejde med at skabe gode fællesskaber for beboere i deres afdelinger.
Jobbet
Som leder af afdelingsrådgivningen får du ansvaret for et team på tre medarbejdere. Du bliver en spillende træner, der både leder teamet og aktivt deltager i det daglige arbejde.
Dine primære opgaver vil være, at:
- lede og udvikle teamet
- understøtte og videreudvikle beboerdemokratiet i vores boligafdelinger
- rådgive og vejlede beboervalgte om deres opgaver og ansvar
- deltage i tilrettelæggelse og afvikling af 110 afdelingsmøder årligt
- vejlede og undervise i beboerdemokratiets spilleregler samt AAB’s politikker, forretningsgange m.m.
- varetage dirigentrollen på en række af årets afdelingsmøder (generalforsamlinger)
- deltage i tværfaglige projekter i Boligforeningen AAB.
Din profil
Vi søger en leder, der:
- har indgående kendskab til den almene boligsektor og beboerdemokrati
- har erfaring med ledelse eller potentiale til at udvikle sig som leder
- er en stærk kommunikator, både mundtligt og skriftligt
- er struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- er empatisk og kan skabe gode relationer til både kolleger og beboere.
Ledelseserfaring er en fordel, men dit kendskab til branchen og beboerdemokrati vægter højere.
Vi tilbyder
- Gode kolleger og en uhøjtidelig omgangstone
- En god frokostordning
- Mulighed for hjemmearbejde
- Sundheds- og behandlingsforsikring,
- Massage- og zoneterapiordning
- Løn efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og relevant organisation
- Ansættelse snarest muligt.
Afdeling: Havneholmen 21 1561 København V
Lokation: Havneholmen 21, København V.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: