Sorø Sundhed og Omsorg - Egecentret søger faglig koordinator
Sorø Kommune
Har du lyst til at arbejde praksisnært med kvalitetsudvikling af plejen, skabe et godt læringsmiljø og gøre dine kollegaer endnu dygtigere.
En øget kompleksitet i borgerforløbene, tidligere udskrivelser og opgaveglidning fra hospitalerne kalder på, at vi i den daglige drift løbende har fokus på at højne kvaliteten igennem kompetenceudvikling, så vores borgere får den hjælp, pleje og sygepleje de har behov for og medarbejderne er trygge og trives i opgaveløsningen.
Du kommer til at have din daglige gang ude ved borgerne og skal være synlig og let tilgængelig for medarbejderne. Du skal være sammen med medarbejderne i plejen for at observere og guide i konkrete plejesituationer.
Du er ansvarlig for afholdelse af undervisning til medarbejderne i forhold til konkrete behov. Det kan være i forhold til udførsel af pleje og sygepleje, den gode dialog med pårørende, dokumentation mv. Undervisningen skal fortrinsvis foregå bed-side i huset enten individuelt eller i små grupper.
Du vil styre flowet på rehabiliteringspladsernes med fokus på og understøtte det gode og sammenhængende forløb, I tæt samarbejde med det tværfaglige team.
Vi arbejder ud fra kerneværdierne rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse i fællesskab.
Om os:
- Vi er et plejecenter med 11 rehabiliteringsboliger og 13 plejeboliger
- Vi er i rivende udvikling med nye tiltag omkring faglighed og trivsel
- Dagligdagen er præget af mange opgaver omkring borgerne, trods det, er der plads til udvikling af kompetencer og at have fokus på trivslen, da vi vægter arbejdsmiljøet højt
- Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i det daglige. Der afholdes møder mellem plejepersonale, sygeplejerske og terapeut
- Der er en god atmosfære med nærvær fra ledelse til medarbejdere og omvendt
- Vi er en lille kommune midt på Sjælland, hvor det er nemt at komme til med tog, bus og bil
Om dig:
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du kan koordinere flowet på rehabiliteringspladserne og være tovholder på forløbene
- Du er målrettet og kan arbejde selvstændigt
- Du vægter høj faglighed og er god til at videreformidle viden
- Du har gode samarbejdsevner og prioritere det tværfaglige samarbejde
- Du vægter dokumentation højt for at sikre kontinuitet omkring borgeren i hverdagen
- Du er ansvarsbevidst og har interesse i egen og kollegaers fælles faglige udvikling
Løn og ansættelsesvilkår:
- Stillingen er fast stilling på 37 timer om ugen
- Tiltrædelse snarest eller 01.03.2025
- Samtaler afholdes i uge 5/2025
Sorø Sundhed og Omsorg var i 2019 nomineret til Arbejdsmiljøprisen i psykisk arbejdsmiljø
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse. Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Afdeling: Egecenteret
Ansøgningsfrist: 23 January 2025
Placering: Sorø Fægangen 1
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: