Få opslag som dette inden alle andre

Jordemødre søges til vores nordligste region med fast base fra Regionssygehuset i Ilulissat

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vi tilbyder en fantastisk mulighed for en hverdag med stor medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og opgaver. Du vil også have selvstændigt ansvar som jordemoder. Du bliver jordemoder for Nordgrønland!

Om jobbet
Som jordemoder på Ilulissat Regionssygehus varetager du selvstændigt svangreomsorg, fødselshjælp og barselspleje, og du deltager i tværfaglige forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. Du er med til at visitere risikofødsler videre til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
De gravide, der forventes at have ukomplicerede forløb, planlægges til at føde i Ilulissat. De gravide kvinder kommer fra hele Nordgrønland (Region Avannaa og Region Disko). Du indgår i det samlede team af jordemødre på fire og arbejder tæt sammen tværfagligt.

Kompetencer

  • Du skal have erfaring med svangreomsorg og kunne vejlede andre i det.
  • Du skal have god erfaring som jordemoder og selvstændigt kunne varetage fødsler.
  • Du skal kunne indgå aktivt i et tværfagligt team med egne opgaver.
  • Det er en fordel, at du har erfaring med og interesse for graviditetsscanning.

Hvem er du?

  • Fleksibel og pragmatisk, forstående og med gode samarbejdsevner.
  • Fagligt engageret, effektiv og ansvarsbevidst.
  • Gode kommunikative evner og evnen til at lytte.
  • Kan navigere i den grønlandske kultur.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et velfungerende team, der med fleksible, pragmatiske og gode ideer vil skabe et engageret og positivt arbejdsmiljø. Vi hjælper alle hinanden og vægter det trygge og sociale kollegaskab højt.

Ilulissat
Ilulissat er med 5.000 indbyggere den største by i Region Avannaa, som dækker et areal på ca. 550.000 km² og har ca. 12.000 indbyggere fordelt på fire byer og 21 bygder. Her er rig mulighed for fritidsaktiviteter og unikke naturoplevelser.
Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys, skiløb og hundeslædekørsel. Der er også et rigt kulturliv med sportsklubber, museer, koncerter, caféer og restauranter. Du kan læse mere om Region Avannaa på www.peqqik.gl.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: den faste stilling er fra den 1. maj 2025. Har du kun mulighed for at komme i et vikariat, er du også velkommen til at kontakte os.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende efter 2.januar 2025

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionslæge Kasper Stougaard på e-mail [email protected] eller ledende Regionssygeplejerske Dorte Skaarup Schmidt på e-mail:[email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2720135//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.