Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog eller pædagogisk assistent til Spirerne i Syvhøjvænge

Vallensbæk Kommune



Pædagog eller pædagogisk assistent til Spirerne i Syvhøjvænge

Vi søger en omsorgsfuld, fantasifuld og glad pædagog/pædagogisk assistent til vores vuggestue
Brænder du for pædagogik med vuggestuebørn, og vil du være med til at give børnene en god dag fyldt med nærværende og omsorgsfulde voksne? Så er det dig, vi mangler!

Syvhøjvænge kan tilbyde dig en hverdag fyldt med skønne børn, engagerede og ressourcestærke forældre samt kollegaer, der løfter i flok. Har du lyst til at arbejde et sted med gode fysiske rammer? Så skal du komme til Syvhøjvænge!

Vi er et hus med fire børnehavestuer og to vuggestuer.
Det en veletableret institution med 125 skønne børn og 22 stabile og dygtige medarbejdere med en høj faglighed. Kvaliteten i det pædagogiske arbejde udvikles løbende gennem blandt andet uddannelse i ICDP (Relationskompetencer). Vores mål er at blive ICDP certificeret som institution.

Syvhøjvænge har en digital profil, hvor der er mulighed for at lege med digitalt legetøj i vores pædagogiske arbejde. Det gør vi for, at det bliver en naturlig del af børnenes lege og aktiviteter at skabe sammen og for at ruste dem til den digitale fremtid. Syvhøjvænge er også med i De Grønne Spirer, hvor vi vægter natur og udeliv højt. Vi elsker at komme ud i vores nærmiljø med børnene, og det gør vi gerne på cykler, både hvor børnene cykler selv eller i ladcykler.

Vores pædagogik:
Børnene er vores kerneopgave, og vores hverdag er præget af, at vi følger børnenes spor. Vi skal være omstillingsparate og klar til at støtte børnene og deres ønsker. Vi læser, synger, er kreative, hopper og løber, og vi arbejder samtidig med vores læringsmiljøer for at skabe en god og lærerig dag for børnene.

Vi kan tilbyde:

  • Omstillingsparate kollegaer der løfter i flok. Vi er ét hus og vi hjælper hinanden.
  • Smilende og engagerede kollegaer, der tager ansvar
  • Omsorgsfulde kollegaer, der glædeligt deler ud af børnekrammere
  • En dagligdag med plads til faglig sparring
  • En hverdag, hvor du har medindflydelse
  • du tilbydes et diplommodul indenfor de første 3 år du er ansat hos os
  • du får mulighed for at prøve kræfter med Rambøll’s sprogvurderinger og dialogprofiler
  • du får mulighed for at være en del af vores digitale skabende legemiljø. Det er ikke en forudsætning at du kan det hele fra starten, det lærer vi sammen hen ad vejen.

Citat: ” Vi er en institution med et godt fællesskab, som kommer til udtryk gennem husets gode stemning. Vi er et hus med stort fokus på at hjælpe hinanden på tværs af stuerne – vi har et stort samarbejde med de andre stuer og giver/får faglig sparring af de andre kolleger. Vi holder personalearrangementer sommer og jul hvert år, som styrker vores fællesskab.” Gitte (pædagog)

Vi søger en kollega, der:

  • Er nærværende over for børnene
  • Er glad for en god krammer
  • Hviler i sin faglighed
  • Er nysgerrig og undrende
  • Er frisk på udfordringer
  • Vil bidrage til det gode samarbejde
  • Er god til at kommunikere og samarbejde på flere niveauer
  • Er omstillingsparat, har overblik og trives i en travl hverdag

Om at gå i Syvhøjvænge:
Citat: ”Man har det godt i Syvhøjvænge og har mange gode venner og lege med. Vi har robotter vi kan lege med og en iPad der styrer robotten. Det syntes jeg er sjovt. Også at læse bøger. Nogle handler om katten der bliver bange for hunden.
Jeg glæder mig altid til at komme i Syvhøjvænge og lege med mine venner og så leger vi sjove lege. De voksne laver sjove ting og lærer os rigtig meget. Vi har puderummet hvor vi bygger ting – også en forhindringsbane, og det er sjovt.
Vi har lært om planeter og vi var på rumraketter. Det var supersjovt. Jeg tog et billede af Frede ude i rummet. Det var ikke et rigtigt billede, men et snydebillede.” Sebastian 5 år

Om du er nyuddannet eller har masser af erfaring, er ikke så betydningsfuldt – vi venter gerne på dig.
Er du blevet nysgerrig?
Vil du vide mere eller har du spørgsmål så er du velkommen til at kontakte os eller komme på rundvisning.

Ring og aftal dit besøg med daginstitutionsleder Mette Jakobsen på telefon 51546016 eller koordinerende pædagog, Gitte Nørregaard Nielsen på telefon 43644368.

Ansøgningsfrist d. 26. januar 2025
. Samtalerne afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes børne- og straffeattest.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Afdeling:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vallensbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vallensbæk Kommune

Hovedkontor: Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2720138//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.