Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge med fod-/ankelkirurgisk ekspertise søges Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus

Region Syddanmark


Vi søger en overlæge pr. 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.

Kvalifikationer
Ansøger skal være speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi og have erhvervet sig overlægekompetencer inden for det fod-/ankelkirurgiske fagområde såvel som ledelsesmæssigt.

Det forventes, at ansøgeren har stor klinisk erfaring i diagnostik og behandling af patienter med lidelser i foden og anklen. Gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt samarbejde mellem faggrupper og forskellige specialer vægtes højt.

Om fod-/ankel sektoren
Afdelingen har regionsfunktion for fod-/ankelkirurgi, og således modtager vi ca. 3500 henvisninger fra hele Region Syddanmark årligt. Dette fører til ca. 1000 årlige operationer på ambulante og indlagte patienter. Derudover varetager sektoren behandling af kroniske sår i samarbejde med sårsygeplejersker og karkirurger. Sektoren indgår i multidisciplinært team sammen med karkirurgi og endokrinologi om patienter med diabetiske fodsår. Sektoren består af 3 overlæger, 5 afdelingslæger og en specialiseret fysioterapeut.

Om afdelingen
Ud over fod-/ankelkirurgi har afdelingen også skulder-/albuekirurgi, håndkirurgi, traumatologi og sår- og amputationskirurgi. I vagttid er der tilstedeværelse af for-, mellem- og bagvagt. Derudover fast læge i FAM fra 8 – 20.45 og en traumatolog på tilkald 24-7, samt to læger der varetager stuegang i weekenden.
Afdelingen har en aktiv forskningsenhed med mange igangværende projekter inden for alle sektorer.
Vi er ca. 220 medarbejdere heraf 16 overlæger, 10 – 12 afdelingslæger og tre 1. reservelæger – i alt ca. 60 læger. Vi uddanner uddannelsessøgende læger inden for ortopædkirurgi, almen medicin, plastikkirurgi og akutmedicin. Vi har 41 senge, 40.000 ambulante kontakter og der udføres ca. 8000 operationer årligt i dagkirurgi og under indlæggelse. Skadestuen drives af akutafdelingen med lægelig bemanding og supervision fra Ortopædkirurgi.

Beskrivelse af jobbet og ledelsesopgaven
Overlægen skal indgå som kyndig specialist i fod-/ankelsektoren, og skal som overlæge indgå i afdelingens ledergruppe som synlig medleder, og herigennem bidrage til at afdelingen bliver et godt være- og lærested for alle.

Det primære arbejde vil bestå af ambulatoriefunktion, dagkirurgi og større fodoperationer på indlagte patienter, samt stuegang. Der er ikke formel vagtforpligtelse, men overlægen dækker FAM vagt i skadestuen der aktuelt løber frem til kl. 20.45 efter et fast rul.

Afdelingens forventninger til overlæger
Som overlæge forventes det, at du er en rollemodel i afdelingen som yngre kolleger kan spejle sig i. Det forventes, du tager medansvar for at fremme trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø i hele afdelingen. Vi forventer, du er medansvarlig for afdelingens ressourceforbrug, således at afdelingens samlede økonomiske ramme holdes. Desuden skal du som overlæge have lyst til at arbejde for afdelingens mål, strategier og for at afdelingens kvalitetskrav opfyldes. Overordnet er man som overlæge medansvarlig for at Sygehus Lillebælts vision, mission og strategier udføres.

Som ny overlæge i afdelingen, vil man blive indbudt til to forventningssamtaler inden for det første ansættelsesår.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Friis Østergaard: eller 76362328, eller cheflæge Anders Jordy: [email protected] eller 76362334.

Ansøgningen
Søg stillingen via linket senest den 16. januar 2025. Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen og skal ledsages af et curriculum vitae. Desuden skal skema til lægefaglig bedømmelse af overlæger udfyldes og vedhæftes Udfyld skema til lægefaglig bedømmelse ved ansættelse af overlæger (word)

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Ansættelsessamtaler er planlagt til den 20. januar 2025.

Afdeling: Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Overenskomstansat overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 16-01-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2720171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.