Projektleder til transformationsprojekter på DSB’s værksteder
DSB
Forestil dig et job, hvor du
- Bidrager til fremtidens løsninger for drift af togflåden på tværs af Danmark.
- Er med til at gøre DSB’s værksteder og drift klar til at modtage og drifte fremtidens tog.
- Er ansvarlig for udviklingsprojekter, processer og arbejdsgange i vores driftsorganisation i hovedstadsområdet
Velkommen til Vedligeholdelsesudvikling
I Vedligeholdelsesudvikling arbejder vi med at optimere rammerne for vedligehold af den eksisterende og den kommende togflåde. Vi er optaget af at udvikle værkstederne, forbedre processer og digitalisere arbejdsgange på tværs af driften, så vi bliver klar til fremtiden.
Når du træder ind ad døren til DSB Vedligeholdsudvikling, vil du møde 12 dygtige kollegaer, der arbejder som procesudviklere, projektledere, dataanalytikere og juniorkonsulenter. Vores fælles opgave er at sikre, at vi er klar til de transformationer, der venter de kommende år, hvor en stor del af togflåden udskiftes.
Din faste base vil være på vores hovedkontor i Telegade i Høje Taastrup, men du vil ofte være ude i driften på et af vores værksteder, hvor dine interessenter er, da vi arbejder tæt sammen med ledere og medarbejdere på tværs af værksteder, togtyper og geografi. Du tilrettelægger selv din egen tid og planlægger møderne.
Fælles indsats, sparring og et godt kammeratskab er de vigtigste elementer i vores arbejde for at opnå tilfredsstillende resultater. Vi gør os umage og er åbne over for nye måder at løse opgaverne på.
”Jeg oplever, at min hverdag sammen med mine kollegaer er uformel og sjov. Man lykkes ikke alene i DSB, og det synes jeg er fedt. Især når enderne mødes i sidste ende, og man har nogle at high five med.”
Fortæller Ditte, som er projektleder i teamet og har været hos os siden maj 2024.
En typisk arbejdsdag som projektleder hos DSB Vedligehold i hovedstadsområdet
Din hverdag vil veksle fra dag til dag. En typisk dag kan starte med, at du har et møde med værkstedschefen på et af vores værksteder i København. Her drøfter I milepælene i projektet vedrørende de processer, der forandres hos ham de kommende år, med indkøbet af de nye S-tog.
Herefter tager du til Telegade, hvor du inden frokost med dine kollegaer når at arbejde videre med forberedelserne til en kommende præsentation for Vedligeholds chefkreds.
Efter frokost deltager du i det faste projektledermøde i teamet, hvor I drøfter milepæle i leverancerne, men også de udfordringer, som I oplever undervejs i projekterne.
Inden du går hjem, når du lige at ringe til flere af bidragsyderne på et andet konkret projekt.
Samlet set bliver du ansvarlig for at
- Planlægge og gennemføre projekter
- Tegne et klart billede af projektets leverancer og kommunikere dem til dine interessenter
- Lede forandringer i forbindelse med implementeringen af projekterne
Hvem er du?
Vi søger dig, der bliver motiveret af at møde mennesker og skabe gode relationer gennem lytning og dialog.
Du fokuserer både på mål og menneske ved at inddrage og motivere en alsidig gruppe af interessenter på tværs af fagligheder og organisationer.
Du kan formidle kompleksitet på en måde, så alle køber ind på formål og opgave.
Vi forestiller os, at du har erfaring med
- Projektledelse fra større transformationsprogrammer eller projekter
- Forandringsledelse og implementering ifm. transformationer
- Metode og struktur, evt. fra en akademisk uddannelse
- At arbejde tæt på forretningen og byde ind med løsninger, der sikrer fremdrift og udvikling
Hvad kan DSB tilbyde dig?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 26. januar 2025.
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload ansøgning (evt. som en kort video) og CV.
Spørgsmål? Ring til Karen Schmidt Steffensen på tlf. 24 68 45 64.
#LI-Hybrid
#LI-BS1
Afdeling:
Lokation: Telegade 2, 2630 Taastrup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: