Er du motiveret for at arbejde på Blåbjergskolen? I Outrup søger vi en engageret lærer til matematik og idræt
Varde Kommune
Blåbjergskolen består af 3 matrikler i henholdsvis Lunde (Børneby med 95 børn fra 0 år til 6. klasse), Outrup (135 elever fra bh. kl. – 6. kl.) og Nr. Nebel (300 elever bh. kl. – 9.klasse). Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne og med lokalsamfundet. Vi ligger i et naturskønt område, som ofte inddrages i undervisningen.
Som lærer vil du indgå i et velfungerende læringsfællesskab, hvor vi støtter hinanden i en fleksibel hverdag. Der er ugentlige skemalagte møder, hvor teamet mødes om fælles forberedelse, efterbehandling og refleksion over undervisningspraksis, og elevernes læring og trivsel. Som lærer på Blåbjergskolen er man som udgangspunkt tilknyttet en af matriklerne.
Dette skoleår har vi igangsat et læringssamarbejde med Rob Houben, grundlægger af allLeraners.org. Et samarbejde, som du vil blive en naturlig del af.
Vi kan tilbyde:
- En skole med fokus på fællesskab, motivation og udvikling
- Glade og forventningsfulde elever og forældre
- Kompetente, hjælpsomme og engagerede kolleger
- Et inkluderende arbejdsmiljø, der tager initiativer
- En ledelse, der altid er villig til at gå i dialog
Vi forventer at:
- Du har fokus på elevers læring og trivsel med en anerkendende tilgang
- Du kan skabe gode relationer til ledelse, kolleger, elever og forældre
- Du er en tydelig og troværdig voksen
Ved ansættelsen lægger vi primært vægt på, at du kan varetage faget matematik på 1. til 6. klassetrin
Tiltrædelse snarest og senest den 1. april. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der ansøges via nedenstående link.
Der er ansøgningsfrist den 16. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8.
Du har mulighed for at høre mere om stillingen og skolen ved at kontakte filialleder Lone Vendelbo på mobil 6011 7257.
Afdeling: Outrup Afdelingen
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Storegade 59, 6855, Outrup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: