Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtig til håndtering af borgerhenvendelser Energistyrelsen

Energistyrelsen



Har du lyst til at arbejde inden for klima- og energiområdet? Og syntes du, at det lyder spændende at arbejde med skriftlige borgerhenvendelser og kommunikation i en styrelse og for et ministerium? Så er jobbet som fuldmægtig til håndtering af borgerhenvendelser måske noget for dig.

Om jobbet
Den grønne omstilling og energisituation berører os i stigende grad som borgere. Det gælder både i form af konkrete konsekvenser i borgernes dagligdag og i form af et stigende engagement fra borgerne i klimadagsordenen. Det afføder således mange skriftlige borgerhenvendelser til både Klima- Energi- og Forsyningsministeriet samt til Energistyrelsen. Energistyrelsen svarer på borgerhenvendelser til såvel ministeriet som styrelsen. Opgaven løses i Web- og borgerteamet i Energistyrelsens kommunikationsenhed.

Du bliver en del af Energistyrelsens kommunikationsenhed. Der er netop udarbejdet en ny kommunikationsstrategi, der sætter retning for enhedens samlede arbejde. Vi skal sammen drive en grundlæggende forandring af Energistyrelsens måde at arbejde med kommunikation på tværs af kanaler og indsatser. Det kræver, at også kommunikationsafdelingen forandrer sig – vi starter nemlig med os selv – og derfor skal du tænde på at tænke nyt og se det fede i forandring.

Som mennesker sætter vi pris på et godt kollegialt og respektfuldt samarbejde, hvor vi løfter på tværs af teams. Vi værdsætter plads og rum til at være dem vi er, der i livet, hvor vi er. Derfor kan du også forvente livlige samtaler om alt fra børn, børnebørn, strikkeprojekter, byens bedste falafel til anmeldelser af weekendens hippe koncerter. Der er plads til forskellighed.

Som dagligt ansvarlig for borgerhenvendelser skal du:

  • Besvare skriftlige borgerhenvendelser
  • Sikre klar kommunikation mellem Energistyrelsen og borgerne
  • Stå for den overordnede koordinering af borgerhenvendelserne
  • Samarbejde tæt med vores kommunikationsenhed og med Energistyrelsen mange fagenheder
  • Sikre afrapportering til Energistyrelsens direktion og til ministeriets departement hver måned og hvert kvartal.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse. Vi forestiller os, at du enten har kommunikationsfaglig baggrund eller en samfundsvidenskabelig uddannelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan forstå, håndtere og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
  • Er ansvarsbevidst og udviser stort engagement i dit arbejde
  • Har gode samarbejdsevner, er åben over for nye opgaver
  • Kan bidrage til sammenhæng, struktur og trivsel i teamet
  • Har et godt drive og en positiv indstilling.

Det er derudover en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til energiområdet.

Om os
Energistyrelsens enhed for Kommunikation har vokseværk. Derfor søger vi nye kollegaer, der vil være med til at udvikle styrelsens kommunikation og implementere vores nye kommunikationsstrategi. Når vi er fuldtallige vil enheden bestå af 26 medarbejdere fordelt på fire mindre teams: Kampagne, Presse og SoMe, Web og Borger samt Intern kommunikation.

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er ca. 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse i henhold til overenskomsten for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Thomas Lungholt på [email protected].

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest d. 20. januar 2024.

Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på eventuelt at skulle udarbejde en opgave og test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energistyrelsen

Hovedkontor: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Her kan du læse mere om de områder, vi arbejder inden for.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2720769//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.