Få opslag som dette inden alle andre

Projektmedarbejder med kendskab til FGU eller ungdomsuddannelser

Dansk Ungdoms Fællesråd



Ventilen Danmark søger en dygtig formidler, der har erfaring med ungdomsuddannelser og de forberedende ungdomsuddannelser (FGU) og som kender til indsatser mod mistrivsel blandt unge.

Ansøgningsfrist

15-01-2025

Vi søger dig, der har projektforståelse, selvstændigt drive og som både kan og vil videreudvikle vores formidlingsprogram Netwerk så det kan udbredes til landets FGUer – og fortsat driftes på de mange gymnasier og erhvervsuddannelser, der bruger det i dag.

Formålet med Netwerk er at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge og sikre gode fællesskaber på ungdomsuddannelserne. Derfor giver stillingen dig mulighed for at gøre en mærkbar forskel for unge.

Om Ventilen og Program Netwerk
Ventilen er en organisation, der arbejder for at ingen unge skal føle sig ensomme. Det gør vi blandt andet ved at formidle vores viden og erfaringer om ensomhed og fællesskaber og bryde tabuet om ungdomsensomhed. Bl.a. gennem vores Projekt Netwerk.

Netwerk er et trivselsprogram til skoler, der omfatter både workshops og seminarer for elever og undervisere, undervisningsmateriale og løbende sparring om fællesskaber og ensomhed. Vi har lavet Netwerk siden 2017 og har i dag omkring 50 gymnasier og erhvervsskoler med i programmet.

Vi har modtaget en bevilling, hvor vi skal udvikle og versionere Netwerk til FGU. I stillingen vil du derfor primært stå for udviklingen af projektet, men også have opgaver, der indebærer at drive trivselsprogrammet på de skoler der allerede deltager, samt evt. bidrage til at få flere skoler med via abonnementsordninger.

Opgaver og ansvar
Stillingen vil primært indeholde følgende ansvarsområder og opgaver:

  • Udvikling af Netwerk til FGU
  • Udvikling af undervisningsmaterialer, der styrker holdfællesskaber på FGU: en vejledning, lektionsplaner, øvelser osv.
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og FGU-skoler – både kontaktpersoner, ledelse, elever og undervisere.
  • Afholdelse af oplæg, workshops m.m., hvor du formidler Ventilens redskaber og viden.
  • Projektstyring og evaluering ift. projektets mål, tidsplan, budget og milepæle

Vi søger efter den rigtige person, så din baggrund er ikke nødvendigvis afgørende. Du har måske læst uddannelsesvidenskab, pædagogik eller lignende – eller har erfaringer fra ungdomsuddannelser eller FGU. Det er ingen hindring hvis du er nyuddannet.

Vi vægter dog følgende kompetencer højt:

  • Du kan udvikle og drive et projekt fra start til slut – og har evt. allerede gjort dig erfaringer med at arbejde med fondsstøttede udviklingsprojekter
  • Du kender til unges trivselsudfordringer, ensomhed og er optaget af hvordan man sætter rammerne for det gode fællesskab
  • Du har meget gerne et kendskab til målgruppen for FGU og FGU-området generelt.
  • Du er god til at indgå i samarbejdsrelationer med skoler og andre aktører og har kendskab til uddannelsernes hverdag.
  • Du har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Du trives med selvstændigt ansvar for dine opgaver – og det falder dig naturligt at bede om hjælp og sparring, når du har brug for det.
  • Du er stærk til mundtlig formidling og facilitering, og har mod på og energi til at formidle foran andre gennem workshops, oplæg m.m.

Praktisk om stillingen:
Stillingen er en projektstilling på 1½ år med gode muligheder for forlængelse. Arbejdstiden er på 30 timer om ugen – men kan udvikle sig til en fuldtidsstilling inden for 1-2 år. Det meste arbejde foregår på Ventilen Danmarks sekretariat i København NV, men du skal være forberedt på, at stillingen indebærer en del rejser rundt i Danmark (særligt til Albertslund) – og der kan forekomme aften- og weekendarbejde med mulighed for flextid.

Vi er ikke lønførende – men tilbyder fleksibilitet og gode mulighed for faglig udvikling og et godt kollegafællesskab.

Vores hjemmeside fortæller det meste om os som organisation, så klik endelig ind på www.ventilen.dk og læs mere. Du kan også læse om Netwerk her: projektnetwerk.dk. Du finder os også på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn.

Sådan ansøger du:
Ansøgningsfristen er 15. januar 2025. Vi afholder samtaler den 24. januar 2025.

Send en mail til [email protected], hvor du vedhæfter din ansøgning og dit CV som én samlet fil.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Programleder for formidling, Julie Jakobsen på [email protected] – bemærk at vi holder juleferie indtil den 6. januar.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Ungdoms Fællesråd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Ungdoms Fællesråd

Hovedkontor: Scherfigsvej 5, 2100 København Ø

DUF er en service- og interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.

Arbejdspladsen har lige nu 35 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2720773//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.