Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtig til arbejde med international digitaliseringspolitik (barselsvikariat)

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet



Fuldmægtig til arbejde med international digitaliseringspolitik (barselsvikariat)

Fuldmægtig til arbejde med international digitaliseringspolitik (barselsvikariat)
I Digitaliseringsministeriet varetager vi Danmarks digitaliseringspolitiske interesser internationalt og især i EU. Vi er i fuld gang med interessevaretagelse i forhold til den nye EU-Kommission og ikke mindst med at forberede det danske EU-formandskab.

Digitalisering står højt på dagsordenen i EU med fokus på beskyttelse af børn online og digital konkurrenceevne gennem nye teknologier som kunstig intelligens. Med en ny EU-Kommission på plads er der lagt op til en spændende tid, hvor de kommende års digitale politik i EU skal skabes og udmøntes i konkrete initiativer.

Til det arbejde søger vi nu en engageret og dygtig kollega til Digitaliseringsministeriets kontor for international digitalisering og konkurrenceevne.

Om dig
Du har en relevant længere videregående uddannelse. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra centraladministrationen eller politisk ledede organisationer. Erfaring med EU-politik og arbejde med EU-sager fra København eller Bruxelles er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er dygtigt og har lyst til at arbejde med europæisk digitaliseringspolitik.

Det er vigtigt for os, at du:

  • Brænder for at gøre en forskel for Danmark. Du motiveres af at varetage danske interesser og sætte et aftryk på den digitale politik i EU.
  • Er analytisk skarp og god til proces. Du kan hurtigt identificere de politiske, tekniske, økonomiske eller juridiske aspekter i komplekse sager. Du tænker strategisk og er god til at planlægge og eksekvere.
  • Er god til at samarbejde. Du trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og gør en dyd ud af at have gode relationer til vores samarbejdspartnere i både Danmark og EU.
  • Har politisk forståelse. Du forstår de politiske processer og dynamikker i både København og Bruxelles.
  • Kommunikerer enkelt og klart. Du har gode formidlingsevner i både skrift og tale og kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk.

Stillingen
Dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og interesser. Du vil arbejde med internationale og europæiske digitaliseringsinitiativer, herunder det danske EU-formandskab. Opgaverne kan omfatte planlægning og afholdelse af arrangementer samt møder på både politisk niveau og embedsmandsniveau. Det kan eksempelvis være ministerrådsmøder, konferencer, workshops, møder med erhvervsorganisationer og andre interessenter samt møder i de rådsarbejdsgrupper i Bruxelles, hvor vores udsendte kollegaer sidder for bordenden under formandskabet.

Der vil også være opgaver i forhold til ministerbetjening. Vi er med til at sikre, at ministeren står på et stærkt fagligt grundlag, når der skal tages beslutninger om internationale sager. Vi laver bl.a. taler, rejser, møde- og pressemateriale og ledsager ministeren i Folketingets Europaudvalg (FEU) og Digitaliseringsudvalget (DIU).

Vi arbejder med en lang række emner inden for digitalisering, blandt andet kunstig intelligens, sociale medier, beskyttelse af børn online, dataøkonomi, offentlig digitalisering, eID, telekommunikation, digital udenrigspolitik, cloud-området og investeringer i digitale teknologier.

Vi har en proaktiv tilgang til EU-arbejdet, hvor vi altid har danske interesser for øje. Tilstedeværelse og netværk i Bruxelles står centralt i vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at binde den internationale dagsorden sammen med den nationale gennem et tæt samarbejde med de nationale kontorer i ministeriet.

Du bliver en del af kontor for international digitalisering og konkurrenceevne i Digitaliseringsministeriets afdeling for digital vækst og tech-regulering.

Departementet
Digitaliseringsministeriet er netop blevet genfødt som et nyt, større og stærkere ministerium. Vi arbejder for, at Danmark fortsat skal være et digitalt foregangsland.

Digitalisering kan være ét af svarene på alt fra klimaudfordringer til styrket velfærd. Men det er ikke uden udfordringer. Digitalisering kender ikke landegrænser, og vi har brug for fælles spilleregler. Som ministerium er vi sat i verden for at indfri potentialerne og hjælpe til at håndtere udfordringerne i den digitale transformation.

Vi gør os hver dag umage for at skabe en god arbejdsplads sammen. Det skal være rart, udviklende og meningsfuldt at gå på arbejde, og vi vil have et arbejdsliv i balance.

Løn og ansættelse
Du vil blive ansat som fuldmægtig efter AC-overenskomsten. Stillingen er på fuld tid. Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Digitaliseringsministeriets departement, Stormgade 2-6, 1470 København K.

Tiltrædelse snarest muligt, og senest medio marts/primo april 2025. Stillingen er tidsbegrænset til april 2026.

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Mikael Bomholt på tlf. 2361 2845 eller chefkonsulent Jakob Veise-Lopes på tlf. 2056 2826.

Søg
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.digmin.dk.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 26. januar

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Hovedkontor: Stormgade 2-6, 1470 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2720818//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.