Skolesekretær til Højslev Skole pr. 1. marts 2025
Skive Kommune
Vi søger en ny skolesekretær pr. 1. marts 2025 eller snarest mulig. Der er tale om et spændende job med stor variation og alsidighed, hvor to dage sjældent er ens, og hvor det er en naturlig del af hverdagen, at der er mange bolde i luften. Det er dog sikkert, at du hver dag får lov at møde ind sammen med ca. 400 små og store elever og 45 kolleger. Jobbet spænder fra klassiske administrative opgaver og økonomistyring, over samtaler med mange børn, forældre og medarbejdere i hele huset til praktisk hjælp og ad hoc opgaveløsning i løbet af hverdagen på en skole.
Vi søger en skolesekretær som
- har relevant uddannelse eller erfaring inden for administration – meget gerne fra skole eller dagtilbud
- er imødekommende, serviceminded og god til relationer både til børn, unge og voksne
- har flair for økonomi og budgetopfølgning
- navigerer let i en række IT-systemer og gerne sætter sig ind i nye
- holder af at være blæksprutte og løse mange forskellige store og små opgaver i løbet af en dag.
Skolesekretæren er ofte den første person, man møder, når man kontakter skolen. Derfor er det vigtigt, at du har let ved mennesker og har overskud til at møde alle venligt og positivt – også selvom der er travlt i huset. På den måde er du en central person i vores hus, som har stor betydning for den gode fælles opgaveløsning omkring vores skønne børn og unge.
Du vil være tilknyttet kontorteamet sammen med teknisk serviceleder og skolens ledelse. Teamet sikrer overblik og koordinering i forhold til skolens mange aktiviteter.
Som skolesekretær på Højslev Skole vil du have en række alsidige arbejdsopgaver
- servicere og hjælpe elever, forældre, skolebestyrelse og kolleger m.m. både praktisk og administrativt
- telefonbetjening
- elevadministration, herunder ind og udmeldelse, registrering i diverse systemer, ajourføring af børne- og elevlister (TEA)
- budgetopfølgning i samarbejde med skolelederen (NEM-økonomi)
- lønindberetning og personaleadministration, fraværsregistrering og indberetninger (SD)
- betalinger af fakturaer, udlæg m.m. (Prisme 365)
- opdatering af AULA og hjemmeside
- bestilling af varer til undervisning og kontor (Truetrade)
- administration af elevtransport med bus
- administration af folkeskolens prøver (TOPAS).
Vi forventer ikke, at du kender alle administrative systemer fra første dag, men at du er indstillet på at lære at bruge dem hurtigst muligt.
Stillingen
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med et stort fællesskab, hvor der er kort vej til hjælp, nærhed og omsorg for hinanden.
Stillingen er i udgangspunktet på 30 timer ugentligt, men arbejdet placeres på ca. 210 årlige arbejdsdage, så den gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelse er højere end 30 timer. Der vil være forventning om, at du deltager i ca. 5 årlige aftenarrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Der forventes opstart pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt.
For yderligere oplysninger
For spørgsmål kan du kontakte skoleleder Louise Høybye på 99 15 66 76 eller på mail: [email protected]
Ansøgningsfrist
23. januar 2025
Stillingen skal søges digitalt via Signatur.
Ansættelsessamtaler
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler mandag den 27. januar 2025 fra kl. 14.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Ansøgningsfrist:
23. januar 2025
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Højslev Skole
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Louise Høybye
Tlf. 99 15 66 76
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: