Få opslag som dette inden alle andre

COO/INDKØBSCHEF

Kompetent Search A/S



Vil du stå i spidsen som COO/indkøbschef for en effektiv drift og udvikling i en ambitiøs virksomhed?
Har du erfaring med at drive optimering og udvikling inden for indkøb, lager, logistik og teknik/service? Motiveres du af at skabe stærke resultater gennem engagerede teams? Og har du lyst til at være en del af en vækstorienteret organisation med høje ambitioner og solide værdier?

EICO er klar til næste skridt i virksomhedens udvikling – en rejse, hvor vækst og strategisk udvikling er væsentlige omdrejningspunkter. For at realisere ambitionerne søger EICO en selvkørende og hands-on COO/indkøbschef, der kan tage ansvar for at styrke de operationelle processer og skabe et solidt fundament for fremtiden.

Om rollen
Som COO/indkøbschef hos EICO får du en central position med ansvar for nogle af virksomhedens vigtigste funktioner: indkøb, lager, logistik og teknik/service. Du står i spidsen for at drive og udvikle disse områder, så de understøtter EICO’s vækstambitioner og lever op til markedets krav om kvalitet og effektivitet. En vigtig del af rollen er ligeledes at identificere og implementere digitale løsninger, der kan effektivisere og optimere processer på tværs af organisationen.

Du får ansvaret for at sikre en effektiv og velorganiseret drift af EICO’s centrallager med fokus på at etablere og opretholde best-practice inden for lagerstyring. Samtidig arbejder du målrettet med at udvikle både processer og medarbejderkompetencer for at optimere driften af centrallageret til distribution.

Du får også et tæt samspil med salgsorganisationen for at sikre, at de operationelle processer understøtter salgsindsatserne og lever op til kundernes forventninger. Gennem samarbejde på tværs af organisationen bidrager du således til at skabe en stærk sammenhæng mellem kommercielle mål og drift.

Derudover har du ansvaret for:

  • Indkøb: Varetage operationelt og taktisk indkøbsansvar, herunder sikre effektive forhandlinger, kvalitetskontrol på leverancer, og styring af ordreforecast samt genbestillinger.
  • Teknik og service: Håndtere kundeklager og reklamationer, sikre compliance med lovgivning og produktansvar samt ledelse af teknisk support.
  • Leverandørsamarbejder: Styrke og vedligeholde leverandørrelationer, lede årsforhandlinger om priser og betingelser, samt identificere, evaluere og etablere samarbejder med nye leverandører.

Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for at præge rollen og sætte retningen for, hvordan ansvarsområderne bedst organiseres og udvikles. Rollen kræver, at du kombinerer strategisk overblik med en operationel tilgang for at fastholde og videreudvikle EICO’s succes på de nordiske markeder.

Hvem er du?
Du er en erfaren leder med en solid forståelse for både operationel drift og strategisk udvikling. Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og har en hands-on tilgang til dine ansvarsområder, samtidig med at du formår at tænke langsigtet og strategisk.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med taktisk og operationelt indkøb, leverandørrelationer og forhandlinger
  • Har en indsigt i logistik, lagerstyring og teknisk service
  • Trives i en lederrolle, hvor du udvikler medarbejdere og sikrer deres engagement og trivsel
  • Er en dygtig kommunikator, der evner at skabe tillid og samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne partnere
  • Har erfaring med at kombinere strategisk planlægning og operationel eksekvering for at sikre virksomhedens vækst
  • Har et kommercielt mindset og en struktureret tilgang til at drive komplekse processer.

Har du desuden erfaring fra en lignende rolle i en international eller nordisk kontekst, er det en klar fordel. Det vigtigste er dog, at du har den rette energi, faglige tyngde og lyst til at tage ansvar for en nyoprettet nøgleposition i en ambitiøs virksomhed.

Du tilbydes
Du får en unik mulighed for at forme din egen rolle og få stor indflydelse på virksomhedens fortsatte vækst. Du bliver en del af en organisation med højt til loftet, stærke værdier og dedikerede kollegaer, der ser frem til at byde dig velkommen.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Louise Koldborg på mobil 2060 2350. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om EICO
EICO er en af Danmarks førende distributører af emhætter, hvidevarer og produkter til køkken og bad. Virksomheden har, siden den blev grundlagt i 1981 af Erik og Inge-Lis Lund, udviklet sig fra at være en mindre iværksættervirksomhed til en professionel B2B-virksomhed med en trecifret millionomsætning på de nordiske markeder.

Virksomheden samarbejder med nogle af verdens førende brands, herunder Elica, Faber, NikolaTesla og Vestfrost, hvilket sikrer et bredt og kvalitetsorienteret sortiment. Med hovedkontor i Brønderslev, og sine 39 medarbejdere fordelt på Danmark, Norge, Sverige og Finland, er EICO solidt forankret i Norden.

Lokationer Eico - Brønderslev

Kontakt Louise Koldborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kompetent Search A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kompetent Search A/S

Hovedkontor: Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV

Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search- og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2720880//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.