Pædagog med hjerte for børnefællesskaber søges til Vipperød skole og SFO
Holbæk Kommune
Brænder du for at arbejde med børn og skabe stærke fællesskaber? Vil du være en del af en velfungerende SFO/Klub og samtidig være en del af den vigtige brobygning mellem skole- og fritidsliv, så er du måske vores nye pædagog.
Vi søger en engageret og dygtig pædagog til en stilling, der kombinerer arbejdet som pædagog i fritidsdelen med rollen som klassepædagog i 2. klasse. Du skal kunne se dig selv som pædagog både i skolen og SFO med lige stor interesse og engagement i begge dele af jobbet. Stillingen er på 32-37 timer om ugen.
Dine opgaver i SFO
Du kan styrke og udvikle stærke børnefællesskaber, og du bidrager til at udvikle et trygt og inspirerende miljø for børnene. Derudover har du altid fokus på at fremme og sikre alle børns trivsel og udvikling. Du deltager engageret i den fortsatte pædagogiske udvikling i en SFO, hvor humor og samarbejde vægtes højt.
Dine opgaver i skoledelen
Du skal være klassepædagog i 2. klasse, hvor du vil støtte børnenes trivsel både individuelt og i klassen som helhed. Og så kommer du til at samarbejde med teamet omkring klasserumsledelsen og bidrage til et positivt og inkluderende læringsmiljø.
Måske har du også lyst til at tage ansvar for vores kulturcrew?
Som ansvarlig for skolens kulturcrew vil du være med til at planlægge og gennemføre spændende arrangementer, der styrker skolens fællesskab. Dette er dog ikke et krav, men en mulighed for dig, der har interesse i området. Det kan også være, at du har en anden kompetence, spændende hobby eller måske spiller du et instrument? Vi hører gerne nærmere om, hvordan du kan bruge dig selv i dit arbejde.
Vi tilbyder
I skoledelen er vi et stærkt og samarbejdsorienteret team af kolleger bestående af lærere, inklusionspædagog og klassepædagog i parallelklassen. Derudover får du:
- En velfungerende SFO med fokus på trivsel og pædagogisk udvikling.
- En alsidig stilling med mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
- En arbejdsplads, hvor humor, energi og et godt arbejdsmiljø er i fokus.
Læs mere om vores skole her: Vipperød og Ågerup Skole
Det kan du
Vi ser gerne, at du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og har erfaring med – eller lyst til at arbejde i både skole og SFO. Du er god til at se de enkelte børns behov, og hvordan de bidrager til det mangfoldige børnefællesskab i skole og SFO. Du er yderligere en person, der tror på, at alle elever gør det bedste, de kan, og hjælper dem fra deres udgangspunkt. Desuden ønsker vi os:
- Du er en mester i at skabe gode relationer til børn, kolleger og forældre, og har stærke samarbejdsevner.
- Du er positiv, løsnings- og samarbejdsorienteret, og du er bevidst om hvordan du bidrager til at skabe en positiv atmosfære omkring.
- Du er imødekommende og god til at kommunikere mundtligt og skriftligt både over for kolleger, elever og forældre.
- Du kan disponere og prioritere i egen tid og opgaver.
Ansøgning og kontakt
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, hører vi meget gerne fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Trine Sustmann, pædagogisk leder
telefon: 72362808
mail: [email protected]
Nina Faxe, Skoleleder
telefon: 72363466
mail: [email protected]
Send din ansøgning og CV via denne side senest den 23. januar 2025.
Samtaler vil finde sted den 28. januar 2025 fra kl. 15.30.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: LAER-Vipperød Skole
Ansøgningsfrist: 23 January 2025
Placering: Rensdyrvej 2, 4390, Vipperød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: