Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til læreruddannelsens engelskfag

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



Ved Læreruddannelsen i Odense søger vi en adjunkt eller lektor med stærke underviserkompetencer inden for engelsk.

Jobbet
I hverdagen arbejder vi på læreruddannelsen målrettet på at sætte de studerende i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i grundskolefagets kompetenceområder samt bidrage til at vores studerende kan gå videre i andre typer af studier.

Dit bidrag vil være undervisnings- og uddannelsesaktiviteter, der adresserer et fagligt felt inden for engelskfaget. Det vil nærmere bestemt sige undervisning, vejledning og praktik i henholdsvis indgangsfaget på 50 ECTS, samt i undervisningsfaget på 35 ECTS. Beskrivelser af mål og indhold for begge forløb kan findes i gældende Bekendtgørelse, samt i den lokale udmøntning af faget. Du vil yderligere komme til at indgå i andre undervisningsrelaterede opgaver, herunder fx bachelorvejledning.

Vi forventer, at du har lyst og evne til at indgå i samarbejder med uddannelsens øvrige sprogdidaktikere og med undervisere fra læreruddannelsens grundfaglighed, samt med praktiklærere på de tilknyttede praktikskoler.

Stillingen kan ydermere bestå i varetagelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter ved Center for Anvendt Forskning i Pædagogik og Skole samt efter- videreuddannelse af undervisere i afdelingen for Kompetence- og Organisationsudvikling.

Din profil

  • Det er krav, at du har en uddannelsesbaggrund på kandidatniveau og evt. en ph.d.-grad, der specifikt adresserer undervisningsfaget engelsk.
  • Du har undervisningserfaring fra en professionshøjskole eller en tilsvarende institution.
  • Du har viden om - og interesse for grundskoleområdet, og gerne undervisningserfaring fra folkeskolen.
  • Du har desuden en bred viden om didaktik og pædagogik i et grundskoleorienteret perspektiv.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med forsknings- og udviklingsaktiviteter, gerne i relation til uddannelses- og/eller skoleområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes pr. 1. marts 2025 eller hurtigst mulig herefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge

Dit primære arbejdssted er Niels Bohrs Allé i Odense M, men evt. med mødevirksomhed og undervisningsaktiviteter på UCL’s øvrige adresser i Svendborg, Vejle og Jelling.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelses- og forskningsleder Nanna Breinholt Klitø på [email protected] eller 5115 5664.

Ansøgning
Lyder det som noget så send din ansøgning via ucl.dk/job senest den 19. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 5.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
19. januar 2025

Ansættelse:
1. marts 2025

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Hovedkontor: Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2721229//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.