Skoleleder til Lendum Skole
Hjørring Kommune
Lendum Skole søger Skole- og SFO leder
Vil du være med til at stå i spidsen for en skole, hvor vi tror på ”at alle børn gør det så godt, de kan”? Så er det måske dig, vi skal byde velkommen i vores ledelsesteam.
Da en af vores skoleledere har valgt at gå på pension, søger vi pr. 1. april 2025 en ny skoleleder, der får det daglige ansvar for Lendum Skole og SFO.
Har du gode relationskompetencer - til elever, forældre, kollegaer, børn og voksne - ja, til mennesker i det hele taget? Og kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt, når der skal træffes beslutninger?
Så læs mere om den spændende stilling.
Vi tilbyder et særdeles attraktivt skolelederjob med:
- Et ambitiøst ledelsesteam med fokus på kerneopgaven, hvor humor i samspil med faglighed, seriøsitet og engagement vægtes højt.
- En professionel, dygtig og engageret medarbejdergruppe, hvor nysgerrighed og teamsamarbejde vægtes højt.
- En stilling med gode muligheder for at arbejde innovativt med at forbedre eksisterende, eller skabe ny, praksis der understøtter kerneopgaven.
- En engageret skolebestyrelse med opbakning til og interesse for skolen, medarbejderne og ledelse
- En vigtig funktion i skolecentret, og i Hjørring kommune hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af skole, familieafdeling, PPR, SSP og mange flere, for at levere høj kvalitet.
- En masse skønne, sjove, nysgerrige og livlige børn, som elsker deres skole
Om Sindal Skolecenter
Sindal Skolecenter er et spændende Skolecenter, som har tre afdelinger beliggende i henholdsvis Sindal, Bindslev og Lendum. Sindal Skolecenter har 640 elever fordelt med 440 i Sindal, 110 i Bindslev og 65 i Lendum. Bindslev og Lendum har klassetrin til og med 6. klasse og Sindal til og med 9. klasse. I Skolecentret er der godt 100 dygtige og engagerede medarbejdere, der repræsenterer mange forskellige faggrupper.
I skoledistriktet er der stor diversitet i børnenes kulturelle baggrund og dermed de socioøkonomiske forhold. Det betyder, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barn, når der sættes sociale og faglige mål, men det betyder ikke, at vi er mindre ambitiøse på børnenes vegne.
I øjeblikket har vi et særligt fokus på mulighederne for at etablere forskellige typer af mellemformer, således at vi støtter bedst muligt op om det enkelte barns skolegang i eget skoledistrikt. Derudover står vi overfor at skulle implementere “kvalitetsprogram for folkeskolen”.
Skolecentrets værdigrundlag og børnesyn danner rammen om vores hverdag. Læse mere om dette her: Børnesyn og værdigrundlag. Skolecentret har én samlet skolebestyrelse og ét MED-udvalg. Alle personalegrupper er organiseret i teams.
Om jobbet som skole- og SFO leder i Lendum
Som skoleleder har du din daglige gang i Lendum, men du er en vigtig del af et ledelsesteam, der samarbejder og sparrer med hinanden på tværs af de 3 skoler i distriktet.
Du skal sammen med de øvrige ledere tage ansvar for at prioritere, at skolens ressourcer prioriteres og anvendes til at sikre størst mulig kvalitet i kerneopgaven.
Skoleårets planlægning med fagfordeling, opgaveoversigter, skemalægning, personaletilpasning er opgaver, som du står i spidsen for. Men du har altid mulighed for at sparre og videndele med resten af lederteamet; bl.a. på ugentlige lederteammøder. Som ny skoleleder skal du være indstillet på at fortsætte og videreudvikle vores indsatser og se nye muligheder og potentialer.
Skolen er bl.a. kendetegnet ved et tæt samarbejde om kerneopgaven og stor opbakning fra forældre og lokalområde.
Personalegruppen i Lendum har gennem flere år været stabil, dog med enkelte nye medarbejdere. Der er et tæt samarbejde mellem personalet, og alle kender alle elever.
Den nuværende skoleleder har repræsenteret skolecentret i en kommunal ledergruppe med fokus på anvendelse af IT i skoledagen. Et kendskab til dette område vil være en fordel – men ikke et krav.
Sammen med medarbejderne lægger vi særlig vægt på at du:
- Er synlig og nærværende – én som både børn og voksne kender og møder i dagligdagen på skolen
- Har overblik og struktur – i en lederrolle med mange samarbejdsrelationer og opgaver.
- Er visionær og inspirerende – kan se nye muligheder for skolen.
- Er relationsskabende og tillidsvækkende – har nemt ved at samarbejde og få følgeskab til dit lederskab.
- Har humor og en positiv indstilling – kan skabe en positiv atmosfære.
Afslutningsvis lægger vi vægt på, at du som leder af medarbejdere har blik for dine styrker og udviklingsmuligheder relateret til kerneopgaven. Dette og BFU-områdets kerneopgave kan du læse mere om her: Sammen om Kerneopgaven
Det vil være en fordel, hvis du har en diplomuddannelse i ledelse, men der vil også være mulighed for at tage den efterfølgende.
Praktiske oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om stillingen og evt. komme på besøg, er du velkommen til at kontakte skoledistriktsleder Lars Brøndum Leed på tlf. 4122 4101 eller [email protected].
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Første samtalerunde afvikles fredag d. 14. februar 2025 kl. 11 og frem.
Anden samtalerunde afvikles tirsdag d. 25. februar 2025 kl. 16 og frem.
De ansøgere, der går videre til 2. runde, vil skulle gennemføre en test i mellemtiden.
Samtalerne gennemføres med et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra skolens ledelse, skolebestyrelse og medarbejdere.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Stillingsbetegnelse:
Skoleleder til Lendum Skole
Ansøgningsfrist:
11. februar 2025
Ansættelsessted:
Lendum Skole
Jobtype:
Ledelse
Tiltrædelse:
01-04-2025
Ugentlig arbejdstid:
37
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: