Få opslag som dette inden alle andre

KVINFO søger bestyrelsesleder

KVINFO



Job i KVINFO
KVINFO søger bestyrelsesleder
Deadline: 27. januar 2025 KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling og arbejder for frie og ligestillede samfund.

KVINFO arbejder i krydsfeltet mellem viden, politik og praksis. Som videnscenter skaber vi overblik over forskning og viden om køn og ligestilling og bringer denne viden i spil bredt til beslutningstagere, medier, virksomheder, organisationer og offentlighed.

KVINFO er en selvejende institution, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, der er udpeget af forskellige institutioner. Bestyrelsen har desuden mulighed for at supplere sig med et eksternt medlem og ønsker at supplere bestyrelsen med en bestyrelsesleder, der har følgende kompetencer mv.:

  • Har evner og netværk inden for fundraising.
  • Har interesse i køn og ligestilling.
  • Har erfaring med politisk interessevaretagelse.
  • Har relevant bestyrelseserfaring.
  • Har indsigt i ledelsesmæssige forhold.
  • Har organisatoriske og strategiske kompetencer herunder gerne erfaring fra ledelse af lignende institution.
  • Har grundlæggende økonomisk/regnskabsmæssig indsigt.
  • Besidder personlig og professionel integritet.
  • Nyder respekt i det politiske og samfundsmæssige liv.
  • Evner at engagere bestyrelsesmedlemmerne.
  • Evner relevant kommunikation til øvrige bestyrelsesmedlemmer.
  • Kan repræsentere KVINFO over for en bred vifte af interessenter herunder Folketing, regering, private og offentlige institutioner.

Bestyrelseslederens opgaver:
Bestyrelseslederens overordnede rolle er at lede bestyrelsen. Bestyrelseslederen forbereder således de minimum fire årlige bestyrelsesmøder og varetager løbende kontakt med de øvrige bestyrelsesmedlemmer mellem møderne.

Bestyrelseslederen tilrettelægger desuden i tæt samspil med direktøren KVINFOs arbejde på strategisk niveau.

Det er direktøren, som tegner organisationen udadtil, og bestyrelseslederen vil derfor alene optræde i medierne i forbindelse med organisationskritiske sager. I forbindelse med repræsentative opgaver kan bestyrelseslederen supplere direktøren.

Bestyrelseslederen modtager et honorar på 80.000 kr. pr. år. Det forventede årlige tidsforbrug er 100-120 timer.

Anonym rekruttering
Ligestilling og mangfoldighed er kerneværdier i KVINFO, og vi anvender derfor anonym rekruttering. Det betyder, at ansættelsesudvalget ved udvælgelse af kandidater, der inviteres til samtale, ikke vil blive præsenteret for ansøgerens navn, køn, alder eller billede. Dit navn og kontaktinformationer skal derfor alene fremgå af den følgemail du sender, men ikke af bilag.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, seksuel orientering, etnisk oprindelse, religion, funktionsnedsættelse eller alder.

Ansøgning og samtaler
Send din ansøgning og CV til [email protected] og anfør i emnefeltet ’Bestyrelsesleder’ senest mandag den 27. januar 2025.

Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 6. februar fra kl. 16. Samtalerne holdes i udgangspunktet online.

Du kan læse mere om KVINFO på: kvinfo.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KVINFO



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KVINFO

Hovedkontor: Christians Brygge 3, 1219 København K

KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Vi er samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion. Nationalt og Internationalt.

Arbejdspladsen har lige nu 25 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 3 færdiguddannede samt 7 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2721243//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.