Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Julemærkehjemmet Hobro

Julemærkefonden



9500 Hobro, Danmark - LedelseFagligt stærk afdelingsleder søges til Julemærkehjemmet Hobro
Hvis du brænder for at hjælpe børn ud af mistrivsel og ind i meningsfulde fællesskaber - og at få dine medarbejdere til at lykkes med den fælles pædagogiske opgave, så er denne stilling noget for dig!

Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart den 01.03.2025 eller hurtigst muligt.
På Julemærkehjemmet Hobro løfter vi opgaverne og lykkes i fællesskab. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er det bedste fundament for vores arbejde med børnene og deres familier, og derfor vægter vi hinandens trivsel højt

Kort om Julemærkehjemmet
Julemærkehjemmet Hobro er et af fem Julemærkehjem i Danmark beliggende i smukke omgivelser Hobro og tæt på Mariagerfjord. Vi har plads til 48 børn i alderen 7-14 år. Et ophold på Julemærkehjemmet varer 10 uger, og børnene er hjemme i alle weekender under deres ophold. Efter deres ophold følges børnene i et 10 ugers opfølgningsforløb af varierende intensitet. Vi modtager børn, der er i mistrivsel på den ene eller anden måde, og vores opgave er at skabe udviklingsmuligheder for det enkelte barn ud fra de mål barnet og familien sætter for opholdet.

Vi tilstræber at skabe et rart og trygt miljø, hvor der er en systematisk og gennemtænkt tilrettelæggelse af hverdagen for børnene, og hvor de via en struktureret hverdag med leg og bevægelse, sunde måltider og vejledning herom, samt en anerkendende støtte fra voksne, får mulighed for at opleve fysisk og mental sundhed, og hermed muligheden for at vælge et sundere liv til efter opholdet.

Julemærkehjemmet Hobro er en del af Julemærkefonden. Vi er en NGO hjælpeorganisation, som drives af indsamlede midler, og vi skal alle, uanset stilling, tage del i den lokale indsamlingsarbejde og agere ambassadører for Julemærkefonden. Alle ansatte skal kunne se sig selv i vores grundprincipper: Fællesskab – Troværdighed – Udvikling – Engagement. Du kan læse mere om Julemærkehjemmet Hobro og Julemærkefonden her Julemærkehjemmet Hobro.

Om stillingen
Du indgår i ledelsesteam med en anden afdelingsleder, viceforstander, køkkenleder og forstander. Du bliver afdelingsleder for den af de tre afdelinger, der har de yngste børn i alderen 7-11 år. Du vil i din stilling have personaleledelse og den faglige ledelse for afdelingen Skoven, og samtidig vil du være en del af den pædagogiske normering og indgå i arbejdsplanen på afdelingen gennemsnitligt 2-3 dage om ugen afhængig af andre opgaver. De pædagogiske medarbejdere er kontaktpædagoger for børnene og har dermed ansvar for hver deres forløb med det pågældende barn og barnets familie. Personalegruppen er en fagligt dygtig og solid gruppe med megen erfaring og komplementerer hinanden godt i det pædagogiske arbejde. Alle medarbejdere i det pædagogiske arbejde og i skolen er uddannet i Neuroaffektiv Udviklingspsykologi ved Susan Hart og bruger dette i hverdagen for at forstå og understøtte det enkelte barn bedst muligt i at nå sine mål. Du vil i din stilling varetage mødeledelse for din afdelings personalemøder og af børnekonferencer, der går på tværs af det pædagogiske arbejde, skolen og opfølgningsteamet.

Faglige kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse
  • Du har en anerkendende pædagogisk tilgang, og du kan motivere medarbejdere, børn og familier
  • Du har gode skriftlige egenskaber og evner at benytte IT på brugerniveau
  • Du er god til at samarbejde med forældrene, og evner at møde dem, der hvor de er, uanset deres baggrund og forudsætninger
  • Du kan stille dig op og holde oplæg for familierne og gæster i huset til diverse arrangementer
  • Du er god til personlig planlægning, har overblik og evner at arbejde struktureret
  • Du får gjort opgaverne færdige

Personlige kompetencer:

  • Du er loyal i forhold til de rammer og beslutninger, vi har på Julemærkehjemmet
  • Du er udadvendt, imødekommende og servicemindet
  • Du har gode samarbejdsevner og evner at gå i dialog omkring samarbejdet
  • Du evner at have mange bolde i luften og trives med det
  • Du kan rumme, at der kommer mange mennesker på et Julemærkehjem i løbet af en dag
  • OG så er børns trivsel din hjertesag

Vi tilbyder en kommende kollega:

  • Du bliver en del af vores fælles hjertesag med en hverdag, hvor du er med til at skabe forandring og forskel i børnenes liv.
  • Du får en særlig plads i et fællesskab af engagerede og højt kvalificerede kollegaer, der drager omsorg for hinanden.
  • Du bliver en del af en tydelig og proaktiv ledelse, hvor vi arbejder kontinuerligt på at udvikle de bedste rammer for, at vi lykkes med at hjælpe børnene i en positiv udvikling.
  • Du vil opleve et godt samarbejde i huset samt en spændende og aktiv arbejdsplads.
  • Du vil opleve, at meget kan lade sig gøre – og at der er kort fra idé til handling.
  • Du vil blive en del af Julemærkefonden, hvor vi også samarbejder på tværs af Julemærkehjemmene og hovedsædet i Roskilde.

Arbejdstid og aflønning:
Arbejdstid og løn efter SL-overenskomst. Arbejdsdagene i det pædagogiske arbejde vil være fordelt på dag og aften mandag til fredag. Din resterende arbejdstid vil ligge i dagtimerne i almindelig kontortid. Der kan forekomme weekendarbejde ind i mellem i form af arrangementer på Julemærkehjemmet.

Reference:
Du refererer til Forstanderen af Julemærkehjem Hobro Maria Hæstrup.

Vi afholder et informationsmøde på Julemærkehjemmet Hobro fredag d. 17/1 kl. 15, hvor der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til stillingen samt høre mere om Julemærkehjemmet. Du bedes tilmelde dig informationsmødet senest d. 16/1 på vores hovedmail [email protected].

Ansættelsesmyndighed: Julemærkefonden.
Ansættelsessted: Julemærkehjemmet Hobro, Amerikavej 40, 9500 Hobro

Vigtige datoer:
Ansøgningsfrist er fredag den 24. januar 2025 kl. 12
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 28. januar, og du vil høre fra os senest mandag den 27. januar, hvis vi ønsker at se dig til samtale.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte::
Maria Jeanet Wedsgaard Hæstrup
på telefon 21725833 eller mail
[email protected]

Ansøg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Julemærkefonden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Julemærkefonden

Hovedkontor: Baldersvej 3, 4000 Roskilde

Julemærkehjemmene er unikke. Det er de af flere grunde. Julemærkehjemmene har eksisteret i over 100 år, og det har de, fordi danskerne støtter op om hjemmene og vores hjælpearbejde. Vi driver Julemærkehjemmene næsten udelukkende for indsamlede midler. I begyndelsen alene ved salg af Julemærket, i dag også i kraft af gaver fra private, fonde og virksomheder. Julemærkehjemmene er vores allesammens projekt.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2721282//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.