Ambitiøs og engageret pædagog kan tilbydes fast stilling i børneinstitutionen Troldemosen
Herlev Kommune
Er du en ambitiøs, faglig fokuseret, omsorgsfuld og initiativrig pædagog– så er du måske vores nye kollega?
Den sammenlagte institution Hyldemosen/Troldemosen kan tilbyde fast pædagogstilling fra 1. februar 2025 – vi venter gerne på den ”rigtige”. Stillingen er på 37 timer, men kan justeres efter dit ønske.
Troldemosen består af to vuggestuegrupper, som er forbundet af et fælles rytmikrum med alle muligheder for motorisk udfoldelse. Du vil blive mødt af glade børn som gynger, svinger sig i ringene, balancerer, rutsjer og meget mere.
Børnehaven består af to basisgrupper og derforuden har vi et kæmpe rytmikrum, et stort værkstedsrum, et eventyrrum og flere grupperum, så vi har god mulighed for at arbejde i små grupper. Legepladsen er også fuld af muligheder for både fælleslege, bålhytte, gynger, klatrestativ og meget andet.
Din hverdag vil være i et hus, hvor faglighed, nærhed, sjov, godt kollegaskab og stort fokus på det pædagogiske arbejde er omdrejningspunktet. Vi er en engageret personalegruppe, som har en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Du vil få mulighed for at have indflydelse på hverdagen og bidrage i arbejdet med den styrkede læreplan.
I Troldemosen er vi især optaget af relationer, fordybelse og nærvær, som er vigtige nøgleord i vores pædagogiske arbejde. Vi udvikler løbende vores pædagogik via uddannelse, temaaftener, oplæg og gennem dialog og fælles refleksion. Institutionen er certificeret gennem DGI, så leg, idræt og bevægelse har en stor rolle i vores hverdag. Dette er ligeledes et område, du har stor mulighed for at få indflydelse på og bidrage til i forhold til at optimere og indarbejde det i hverdagen og vores DNA.Vores drømmekollega
Vores drømmekollega:
- har en faglig tilgang til opgaverne.
- har interesse i at arbejde i et dynamisk børnehus med ansvarsfulde kollegaer.
- har en positiv tilgang til arbejdsopgaver og samarbejdspartnere.
- er omsorgsfuld, anerkendende og inkluderende.
- er åben, nysgerrig og reflekterende i din tilgang til arbejdet.
- har lyst til at bidrage til faglig udvikling i huset.
Dine drømmekollegaer/drømmejob
Vi kan tilbyde dig:
- et hus, hvor vi løbende udvikler vores pædagogik via uddannelse og vidensdeling.
- en stabil personalegruppe med mangfoldige talenter.
- et hus med plads til humor.
- en skøn og harmonisk børnegruppe.
- et godt forældresamarbejde.
Vi lægger vægt på en dagligdag i omsorgsfulde og trygge rammer til børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling.
Troldemosen er normeret til 96 enheder og rummer to vuggestuegrupper og to til tre børnehavegrupper. Institutionen er beliggende i Herlev nord, tæt på naturskønne områder og offentlig transport. Vi arbejder ud fra Herlev Kommunes børnepolitik, værdierne i dagtilbud og de styrkede læreplaner.
Vores åbningstid er kl. 7:00–kl. 17:30 og fredag til kl. 16:30.
I Herlev er vi sammen om det gode børneliv. Vi prioriterer derfor dine kompetencer og din faglige udvikling så vi sammen kan blive endnu bedre i mødet med børnene.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 27. januar 2025. Vi vil afholde samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med mulighed for at imødekomme et ønske om færre timer. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Det vil glæde os at modtage en ansøgning fra dig og har du lyst til at se vores hus, så ring gerne for en rundvisning. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Linda på telefon 4452 5949.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Afdeling: Troldemosen/Hyldemosen
Ansøgningsfrist: 27 January 2025
Placering: Sortemosevej, 1D, 2730, Herlev, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: