Få opslag som dette inden alle andre

Talehøre-konsulent til Tværgående Enhed for Læring

Horsens Kommune



Talehøre-konsulent til Tværgående Enhed for Læring

Talehøre-konsulent til Tværgående Enhed for Læring

Har du lyst til at understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer for børn og unge i dagtilbud og skoler i Horsens Kommune? Er du optaget af at bidrage med praksisnær sparring til pædagogisk personale? Så er muligheder der nu for at blive talehørekonsulent i Tværgående Enhed for Læring.

Om jobbet

I tæt samarbejde med forældre og fagprofessionelle bidrager du til, at alle børn og unge oplever deltagelsesmuligheder i stærke børnefællesskaber. Du forventes at sætte din faglighed i spil ved at give anbefalinger til udvikling af sprogmiljøer i skoler og dagtilbud og ved at afdække forskellige former for talehøre-vanskeligheder. I afgrænsede forløb vil du forestå talehøre-undervisningen samt klæde pædagogisk personale og forældre på til opgaven.

Du får kontor på Rådhuset, hvor du bliver en del af en tværfaglig afdeling med 45 kolleger. Din arbejdsdag foregår primært på skoler og i dagtilbud, hvor du bidrager til faglige og pædagogiske indsatser. Du yder også organisatorisk og strategisk sparring til dagtilbuds- og skoleledere. Jobbet kræver selvstændighed i planlægningen af arbejdet, hvor du sammen med ledere og praktikere skal afstemme, hvordan anbefalingerne omsættes til handling.

Om dig

Vi forventer, at du interesserer dig for arbejdet med de voksne omkring børnene og naturligvis også for børnene. Vi ser, at du:

  • er uddannet enten audiologopæd, logopæd eller tilsvarende
  • har viden om og gerne erfaring med talehøre-undervisning
  • får energi af at understøtte udviklingen tæt på praksis og ønsker at se din viden om sprog og sprogtilegnelse blive implementeret – gerne ved at afprøve tiltag sammen med det pædagogiske personale
  • har gode relationskompetencer og er modig nok til at bringe dine egne ideer og tvivl i spil
  • har evner og lyst til det reelle tværfaglige arbejde
  • kan håndtere forskellige interesser og kender dig selv godt nok til at vide, hvordan du reagerer i samspil med andre
  • forstår at arbejde i en politisk ledet organisation

Om os

I Horsens Kommune løfter vi i flok. Det betyder, at vi altid ser individet som en del af et fællesskab, og at kommunens tværfaglige sammenhængskraft er højt prioriteret.

Tværgående Enhed for Læring er en afdeling under Børn & Forebyggelse i Horsens Kommune, bestående af en tværfaglig konsulentgruppe og en tværfaglig PPR-gruppe. Vi vil gerne kendes for at være en arbejdsplads, hvor:

  • trivsel og faglighed går hånd i hånd
  • der er mulighed for faglig udvikling – tæt på kerneopgaven og i dynamiske kollegiale fællesskaber
  • vi deler viden og erfaringer med hinanden
  • fælles retning på tværs af afdelinger er tydelig – nemlig at det handler om børnene

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorte Dalkjær, telefon: 2966 1153, eller afdelingsleder Claus Klaris Huulgaard, telefon: 2335 9795.

Den ledige stilling er som udgangspunkt 37 timer om ugen. Vi forventer opstart den 1. april 2025. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Kan du se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 5. februar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 18. februar 2025.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Børn og Forebyggelse

Arbejdssted:
Horsens Rådhus
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens

Kontaktperson:
Dorte Dalkjær

Telefon:
29661153

Ansøgningsfrist:
5. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Hovedkontor: Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2721476//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.