Få opslag som dette inden alle andre

Bliv konsulent i NCB og vær med til at skabe et stærkere musikliv

KODA



Er du struktureret, og kan du lide at arbejde med administration? Vil du varetage clearing af musik til lyd-, film- og tv-produktioner i de nordiske lande? Og vil du arbejde med musikelskende kollegaer i en organisation, der har musikliv og bæredygtighed på agendaen? Vores arbejdsmiljø er mangfoldigt – og det håber vi, at du kan se dig selv i.

”I Nordisk Copyright Bureau (NCB) administrerer vi de mekaniske rettigheder for komponister, tekstforfattere og musikforlag, og vi samarbejder med tilsvarende copyrightselskaber globalt. Vi er en del af den danske rettighedsorganisation Koda. Du bliver en del af et team, hvor vi prioriterer at nå vores mål i fællesskab, og hvor der er plads til at være sig selv og få et godt grin, mens vi arbejder.” fortæller markedschef Camilla Kjær Hejselbæk, som du vil referere til.

Din dagligdag som konsulent i NCB
I NCB skaber vi værdi ved at sikre, at nordiske komponister, sangskrivere og musikforlag får betaling, når deres musik bliver brugt, indspillet og kopieret. I NCB bliver din primære opgave at varetage kontakten med kunder og producenter samt håndtere driftsopgaver. Mere konkret kommer din hverdag til at gå med:

  • selvstændig håndtering af daglige driftsopgaver, som fx fakturering, kreditering samt at bidrage til øget omsætning inden for ansvarsområdet.
  • daglig kontakt med kunder og producenter på mail, telefon og online-møder.
  • indhentning af musikrapporter og registrering af musikbrug.
  • at deltage som NCB stemme i relevante fora, f.eks. Spot, By:larm o.lign. professionelle musikarrangementer.

Vi kommunikerer med kunder og producenter på dansk, svensk, norsk og engelsk. Du er derfor flydende i minimum et af de nordiske sprog og har en fin forståelse for de andre. Herudover er du vant til at begå dig på engelsk.

Du er mere end bare en konsulent med fokus på god administration og kundeservice
Musikken rejser hurtigere end nogensinde og når et stadigt større publikum. Det kræver, at vi stiller det bedst mulige team. Derfor prioriterer vi lige dele faglighed, personlighed og interesse. Vi har ikke en udtømmende tjekliste, men vi forestiller os, at du er en person, der udover at have interesse for film, tv og audiovisuelle produktioner:

  • har en positiv og løsningsorienteret tilgang til at finde muligheder og svar – og rækker gerne ud til dine kollegaer for sparring.
  • arbejder struktureret og systematisk, når du fx skal sætte dig ind i nye systemer og opgaver.
  • er glad for og dygtig til at arbejde med tal og Excel.
  • er åben og ser frem til at samarbejde med kollegaer på tværs af huset og eksterne samarbejdspartnere rundt omkring i verden.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig. Vi kigger på både relevant erfaring, potentiale og engagement. Du vil naturligvis få den nødvendige oplæring, så du hurtigst muligt kan begynde at arbejde med opgaverne.

NCB for et stærkere musikliv – og arbejdsliv
Vi arbejder målrettet for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Det samme gælder for vores ansatte. Vi er en moderne arbejdsplads med fokus på at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med plads til familieliv, lægebesøg og hjemmearbejdsdage. Attraktive pensions-, sundheds- og barselsordninger er en selvfølge. Din arbejdsplads kan enten være på Kodas kontor i Nordhavn/ København, i TONOs nye flotte konterer i Oslo eller hos STIMs skønne kontorer i Stockholm.

Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os en ansøgning og CV snarest muligt. Vi opfordrer alle til at søge, som kan se sig selv i stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Og det mener vi – derfor har vi fjernet markører som billede og adresse i vores rekrutteringssystem, og opfordrer også til at du undlader at oplyse dette i dine medsendte dokumenter.

Har du spørgsmål til stillingen eller NCB som arbejdsplads, så ræk endelig ud til markedschef Camilla Kjær Hejselbæk på [email protected] / tlf. 6189 3210 eller HR-konsulent Liv Juel-Nielsen på [email protected] / tlf. 6189 3265.

Ansøgningsfristen er 19. januar 2025.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KODA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KODA

Hovedkontor: Lautrupsgade 9, 2100 København Ø

Vi arbejder for, at komponister, sangskrivere og musikforlag får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og vi har en ambition om at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk. Koda har cirka 50.000 medlemmer og 40.000 danske kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2721487//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.